A A 
 
  • Vis henvendelse
  • Brevkassehenvendelser
  • Start tråd / spørg brevkassen
  • Ubesvarede
  • Søg
Kan I hjælpe?
Oprettet torsdag den 7. april 2011 kl. 07:46
Oprettet af Janne i brevkassen "samvær/samspil"

Hej, jeg er en 45 årig kvinde som på nuværende tidspunkt bor sammen med Peter. Vi har boet sammen i små 2 år. Peter har en dreng på 16 år som i starten boede hos os, men nu bor hos sin mor.
Før jeg kendte Peter, boede jeg i New Zealand med Rick. Jeg boede 9 år i NZ og det sidste år var et rent helvede for mig.
Jeg har ingen børn og har aldrig ønsket at få børn. Jeg har en stor passion for dyr og har masser af hunde og katte osv.
Det var lige et kort rids af mig og her kommer så min "historie" som giver mig bekymringer og dårlige tanker som jeg er træt af at have.
I mit ægteskab med Rick var jeg nogle gange udsat for at han var fysisk voldelig mod mig. Rick var meget jaloux anlagt og havde egentlig ret stor kontrol over hvem jeg talte med, hvorfor og hvornår. Han fik også lavet splid mellem mig og min storesøster ( vi er på god fod idag). Jeg tror egentlig at det passede ham meget fint at vi flyttede til NZ, så jeg kome væk fra min familie, tidligere kærester, venner osv. Så han havde mig helt for sig selv. Jeg var egentlig glad for at bo i NZ, men det var også ensomt da jeg altid skulle passe på ikke at gøre Rick vred. Han havde også regler for at jeg feks. ikke måtte være på facebook, da jeg jo kunne opsøge mine gamle kærester. Jeg meldte mig alligevel på facebook og det opdagede han, da han åbenbart gennemgik min computer når jeg var væk hjemmefra. Han blev vanvittig vred og jeg meddelte ham at jeg havde fået nok, jeg ville skilles og rejse tilbage til Danmark med mine hunde og katte. På det tidspunkt havde jeg 4 schæfere som var mit kæreste eje.

I starten, dvs. en uges tid, var Rick ligesom lammet over at jeg ville skilles, han troede at vi skulle leve sammen resten af vores dage. Jeg havde i mit stille sind gået i mindst et par år og håbet at han ville finde en anden og forlade mig så jeg kunne "slippe af med ham". Vi havde ikke sex mere og havde ikke haft sex i omkring 1 års tid. Jeg tror det var en måde hvorpå jeg håbede at jeg kunne drive ham til at finde en anden kvinde.

Da Rick slog mig første gang følte jeg mig enormt krænket og ydmyget. Jeg havde aldrig oplevet at blive behandlet så dårligt og var faktisk pinligt berørt over at jeg fandt mig i at blive behandlet så dårligt. Udover min opsvulmede læbe og blå mærker, så syntes jeg også jeg havde fået et alvorligt knæk på sjælen. Jeg fortalte ikke nogen at Rick havde slået mig, jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Dog vidste jeg at den dag hvor jeg turde fortælle ham at jeg ville skilles, ja da bad jeg også om en masse problemer.

Efter at "lammelsen" havde foretaget sig hos Rick, ja så begyndte et sandt helvede. Jeg var nødsaget til at blive i NZ da vi skulle have solgt huset og den forretning som jeg havde bygget op henover årene. Rick vidste at min hunde var mit et og alt og han begyndte at true mig med at han ville give mine hunde gift, han ville skære mig op og fodre mig til mine hunde, han ville skyde mig og mine hunde, ja der var ikke de trusler han ikke kunne finde på. Han truede mig med at han ville opsøge min familie i Danmark og at jeg blev overvåget både i Danmark og i NZ. Han gennemgik min computer og slettede alle de billeder og dokumenter jeg havde på computeren. Han ødelage alle mine billeder fra de år vi havde været i NZ. Han fortalte løgne om mig i vores lille by hvor vi boede. Han fortalte bla. at jeg havde fundet en anden, at jeg havde været ham utro osv. hvilket ikke passede. Han truede med at hvis jeg sagde noget til nogen eller politiet, ja så ville mine hunde dø og det ville gå slemt ud over min familie.
Mit fristed havde i årevis været hundeklubben, hvor jeg trænede mange timer om ugen og havde mit netværk. Jeg havde en god træner som jeg anså for min ven. Efter jeg havde fortalt Rick at jeg ville skilles, så betroede jeg mig til min træner. Min træner var en ældre mand på omkring 76 år, Terry hed han. Kort tid efter at jeg havde betroet mig til min Terry, begyndte han at lægge an på mig. Han skulle hele tiden kommentere sex når jeg var i nærheden, han skulle også kramme og røre ved mig. I starten prøvede jeg at lade som om jeg ikke hørte alle hans kommentare og jeg var meget forsigtig med hvordan jeg placerede mig i forhold til ham så han ikke kunne røre mig osv. Terry passede meget på hvornår han sagde hvad og om hans kone var medpå træningspladsen. Til sidst kom jeg kun i klubben når jeg vidste at der var andre personer, men alligevel en dag var min veninde ikke dukket op og Terry fangede mig i klubben på egen hånd. Jeg var vedat lave en kop the da han kom ind i klublokalet og han kom starks op bag ved mig og forsøgte at kramme mig. Jeg bad skyndte mig ud af køkkenet og satte mig ved bordet. Han kom over og tog fat i mig og forsøgte at kysse mig, det var bare så klamt og jeg sagde til ham at han skulle holde sig væk og aldrig nogen sinde røre mig igen. Hvis han gjorde ville jeg fortælle hans kone hvad han var for en. Samme aften fortalte jeg det til klubbens formand og hun tog det som om at det var mig der var noget galt med. Der gik nogle dage og jeg syntes at det var tarveligt at klubbens formand ikke havde taget mig seriøst. Næste gang jeg var i klubben, kom klubbens formand hen til mig og hun fortalte at Terry også havde forsøgt sig med hende og en anden af pigerne i klubben, men at der ikke var nogle der havde turdet stå frem. hun spurgte om jeg ville lave en officel klage til klubben over Terry. Det gjorde jeg så og det skabte en masse postyr i klubben. Der var rigtig mange piger som Terry havde haft fat i, men det var kun mig der turde stå frem. I starten var der mange der tog afstand til mig, men efterhånden som folk fik øre for at det ikke kun var mig Terry havde været efter så begyndte folk at komme på min side og støttede mig. Det endte med at klubben arrangerede et møde med en person som havde speciale i sexchikane og hun gav os nogle værktøjer til at komme videre. Det endte med at Terry blev smidt ud af klubben, en del at de gamle klubmedlemmer kom tilbage til klubben, da de i sin tid havde forladt klubben pga. Terry. Det var en tid med meget postyr og uro i klubben indtil Terry endelig blev bedt om at forlade klubben, mit fristed var blevet et sted jeg kun kom når jeg kunne mødes med andre, det var jeg meget ked af da det var min eneste måde at komme væk hjemmefra. Da Terry endelig forlod klubben, havde jeg kun ganske få uger tilbage i landet, men jeg nåede at få nogle gode uger i klubben til sidst.
En dag da jeg sad og arbejde, kom han umotiveret ind på mit værksted og begyndte at diskutere med mig, han var helt vild og blodig og kastede mig rundt i lokalet og bankede mit hoved ind i væggen flere gang. Han tog kvælertag på mig og råbte at han ville slå mig ihjel. Jeg var forundret over min egen reaktion, jeg var slet ikke bange, havde kun foragt tilovers for ham. Jeg kikkede bare på ham hele tiden og sagde ikke et ord. Da han stoppede vidste han ikke hvad han skulle sige og jeg tog mine hunde og kørte. Jeg skulle til hundetræning, men kørt forbi politistationen og talte med en betjent. Betjente viste sig at kende Rick og jeg valgte ikke at aflægge rapport at skræk for hvad der ville ske. Jeg kørte til hundetræning, fast besluttet på at han ikke skulle få mig ned med nakken.

Endelig kom tiden hvor jeg kunne rejse til Danmark og slippe at med Rick. Jeg havde for at beskytte mig selv, fortalt Rick at jeg havde lavet en rapport over alle de overgreb og ting han havde gjort og sagt gennem årene. Den rapport havde jeg arkiveret hos min advokat og hvis der skete mig, mine hunde eller familie noget eller at han kontaktede mig eller min familie. Så ville den rapport blive sendt til politiet sammen med de billeder der var taget af mig efter at Rick havde slået mig. Det var en løgn, jeg havde ikke skrevet nogen rapport eller taget billeder, men det gjorde at Rick holdt sig lidt i skindet og ikke truede mig mere.

En uges tid før jeg skulle rejse til Danmark blev han mere og mere underlig og var vildt hidsig. Jeg ringede efter min veninde og bad hende komme og hente mig da jeg simpelthen ikke turde være der mere. rick var ved at kamme helt over og jeg var virlelig bange for at jeg ville få endnu gang bank hvis ikke jeg kom væk derfra. Min veninde ringede til politiet og oplyste at hun var på vej for at hente mig og at de skulle være klar hvis der var behov for det. Min veninde kom, vi fik læsset nogle at mine ting i bilen samme nmed mine 4 hunde og så boede jeg hos min veninde i dagene op til min afrejse til DK. Min venindes man var ikke særlig begejstret for at jeg boede der, så jeg var en kunst at prøve ikke at træde ham over tæerne og få tiden til at gå bedst muligt til jeg skulle rejse.

Endelig kom dagen hvor jeg rejste hjem og kunne begynde på et nyt liv uden en voldelig og voldsom dominerende ægtemand.

Et par måneder før min afrejse, havd jeg via internettet mødt Peter. En hjertevarm person, som var landmand og tømre. Boede på landet ( som jeg også altid selv har gjort) og var glad for dyr. Peter havde, som han selv beskrev det, "en dejlig søn på 14 år". Da jeg ikke selv har ønsket at få børn, har jeg aldrig ønsket en mand med børn. Men jeg vurderede at et barn på 14 år måtte være rimlig nemt at gå til, jeg mener, han burde være til at tale med - ikke som en 2 år som jo er på et helt andet stadie. Og da Peter og jeg åbenbart havde meget nemt ved at tale sammen og vi forelskede os selvom jeg var i Nz og Peter var i DK. Vi talte mange timer i telefon og lærte hinanden at kender på en måske lidt anderledes måde. Peter foreslog at jeg flyttede ind hos ham når jeg kom hjem. Jeg syntes at det var lidt voldtsomt måske og var bekymret for hvordan sønnen ville tage det, men Peter havde talt med sønnen om det og han var helt indstillet på det.

Så det blev altså til at jeg flyttede ind hos Peter. Sønnen var et par dage hos moderen og så skulle jeg så hilse på sønnen. Han var ikke noget kønt syn med masser af dårlig attitude, et noget andet billede end det Peter havde tegnet af ham. Men jeg tænkte at så galt kunne det vel ikke være når Peter havde omtalt ham helt anderledes. OG Peter og jeg var faldet lige i hak, Peter er en pragtfuld mand og vi havde det bare skønt sammen.

Det viste sig meget hurtigt at sønnen totalt styrede sin far. Sønnen gjorde lige som det passede ham og Peter sagde overhovdet intet til noget af det sønnen foretog sig. Sønnen overfaldt en anden dreng og truede drengen. Peter og søn var på politistationen, men da sønnen kun var 14 blev der ikke gjort noget videre ud af det. Peter "belønnede" sønnen med at give ham en gammel bil som han måtte køre rundt ude på græsset i. Jeg syntes mildest talt at det var grotesk at der ikke var nogen konsekvenser for sådan en opførsel. Det kom så frem lidt efter lidt at der var store sociale problemer med sønnen og at han altid havde haft problemer i skolen, han lavede ikke sine ting, forældrene tog ikke ansvar, sønnen fik lov til at drikke som 14 årig, være ude hele natten på sjov uden at forældrene vidste hvor han var osv.
Her i hjemme opførte sønnen sig besynderligt. Første gang min far og hans kæreste var på besøg hos Peter og jeg. Da tror jeg at sønnen havde besluttet sig for at han nok skulle spolere den aften for os. Han havde en besynderlig opførsel og fik bla. sin far til at køre ham og kammeraten frem og tilbage til stationen et par gange, da sønnen ikke havde set ordentligt efter hvad tid toget kørte.
Som andre teenagere som han hele dagen, hvilket var fint nok, så havde man da fred for ham.
Sønnen er svagt begavet og har store problemer med at følge med i skolen. Jeg tilbød at læse dansk og engelsk med sønnen og bad ham om at finde en tekst som han syntes kunne være interessant at læse og tale om. Efter at havde prøvet 3-4 gange at få ham til at bare finde en tekst så gad jeg ikke mere. Faderen bakkede ikke op om det og så slap sønnen jo for at skulle læse. Jeg syntes det var åndsvagt når jeg nu var ret stærk i engelsk og god til dansk. Men det var de åbenbart ikke interesseret i at benytte sig af.
Under hele forløbet hvor sønnen boede hos os, var det sønnen som satte dagsordenen. Det var ham som fortalte sin far hvor skabet skulle stå og ikke omvendt. Sønnen havde et månedlig forburg på sin mobil telefon på mellem 700-1000 kr., det betalt faderen. Han fik jævnligt overført omkring 200 kr. til sin konto + at han fik børnepengene. Han fik penge for at slå græs, han fik penge for at vaske bil. Han røg cigaretter og faderen købet mange pakker cigaretter om ugen til sønnen. Sønnen blev kørt fra herodes til pilatus, på de tidspunkter der passede sønnen, uanset om det var nat eller dag. Der blev overhovedet ikke stillet nogle krav til sønnen. Han skulle hverken gøre rent eller rydde op på sit værelse. Der var så støvet og beskidt på værelset at det var direkte sundhedsskadeligt. Sønnen skulle ikke tage af bordet eller på nogen måde hjælpe til med de daglige gøremål. Håndklæder lå smidt på gulvet når sønnen havde været i bad og bordet var ikke tørret af og der var ikke ryddet op når man havde været i køkkenet for at få mad osv. osv.
Jeg syntes det var urimeligt at jeg skulle være tjener for sønnen. Jeg bad om at der blev sat nogle krav op om at han skulle rede sin seng, hjælpe med at rydde af bordet, rydde op efter sig selv og hjælpe til med at lave mad - vist nok 1 gang om ugen. Det passede ikke sønnen og han valgte at flytte hjem til sin mor.
Så vidt så godt, men trængslerne fortsatte i weekenderne hvor han var hos os. Der var en rigtig dårlig stemning i huset når sønnen var her. Jeg hadede det mere og mere og sønnen fik lov at opfører sig som han ville uden nogle form for konsekvenser for hans opførsel. En fredag hvor faderen hentede sønnen ankom han med en ramme sommersby. Dem sad han og drak på sit værelse og var højlydt beruset. Faderen gjorde ikke noget. Næste morgen opdagede jeg at sønnen havde brækket sig ud af sit vindue og der var bræk ned af husmuren og ud over græsset. Hundene havde ædt noget af det, det var bare så ulækkert. Jeg bad Peter om at få sønnen til at rense det op med det samme. Der skete intet før jeg nogle timer senere bad sønnen om at rense det op.
En weekend havde han nogle venner på besøg, de sad og drak ude bagved på græsset og havde brækket sig. Det opdagede jeg ved at een af hundene kom ind om morgenen og havde rullet sig i det. Det sagde faderen ikke noget til.
Når sønnen var her, skulle han køres det ene og andet sted hen hele tiden. Faderen stillede ikke spørgsmålstegn ved hvad en 15 årig foretog sig hele natten. Faderen havde ingen kontrol med hvor sønnen befandt sig og hvad han lavede.
Søndag eftermiddagene kunne ikke komme hurtigt nok, så vi kunne komme tilbage til en normal hverdag uden sønnen. Desværre tog det nogle dage ligesom at komme sig over de dårlige oplevelser der altid fulgte med i kølvandet på sønnens besøg. Og før man vidste af det så var det tid til at han skulle komme igen og den dårlige smag i munden begyndte igen.
Det var sjældent at man blev ”skuffet”, forstået på den måde, at det var sjældent at der ikke var besynderlig opførsel eller belastende opførsel fra sønnens side som påvirkede Peter og jeg.
Faderen havde af én eller anden årsag lovet sønnen at når han blev 15 så måtte han køre på knallert uanset at alders grænsen er 16 og man skal have knallert kørekort. Ved adskillige lejligheder udtrykte jeg skarpt at jeg syntes det var en rigtig dårlig ide og at jeg ikke ville have nogen som helst problemer med at ringe til politiet hvis jeg så at sønnen kørte rundt på knallert uden kørekort. En weekend efter at han var fyldt 15 gik far og søn og lavede knallert. Pludselig ser jeg sønnen køre ned ad vejen på knallerten. Jeg følte mig så lille, faderen havde fuldstændig tilsidesat alle love for at sønnen skulle få det som han ville. Jeg var stik tosset over at faderen og sønnen kunne opføre sig så tåbeligt og sætte andre folk liv og lemmer på spil ved at lukke en mindre begavet person ud i trafikken der ikke havde nogen ide om færdselsloven. Der satte jeg en stopper for overhovedet at have noget med sønnen at gøre igen. Fra da af var jeg ikke hjemme når sønnen var her. Det var i sig selv belastende og faderen havde det ikke godt med det. Det blev til at far og søn så skulle mødes i byen og at sønnen fremover ikke skulle komme i weekenden og være hos os.
Desværre mistede jeg mine bedsteforælde kort tid efter min ankomst til DK. De dødede med 35 dages mellemrum. Jeg savner dem meget.
Peter havde en meget svær tid hvor han ikke ønskede at tale med sønnen og ungik al kontakt med moderen også. Efter et stykke tid fandt Peter sig selv og han blev glad, fri og var bare dejlig at være sammen med. Vi havde 4 skønne måneder hvor der ikke var nogen kontakt til sønnen og han ringede heller ikke. Peter udtalte flere gange at han havde fået det meget bedre og det var også tydeligt at mærke. Det var en kæmpe befrielse at være fri for de konstante problemer som fulgte med sønnen, både med skole og alt hvad der ellers kan vedrøre en 15 årig, der er belastet af et omflakkende og ustabilt liv uden grænser.
Desværre har alting jo en ende og det fik vores dejlige tid også. Sønnen og de omkringværende begyndte at røre på sig igen. Sønnen bad om at Peter skulle mødes med ham og sønnen afleverede et brev til Peter. Udfra hvad jeg har fået fortalt af Peter så stod der bla. i brevet at faderen skulle se at tage bukserne på og at sønnen jo plejede at få lov til alt. Peter nævnte ikke noget om brevet til mig. Men en dag dukkede sønnen pludselig op – på knallert – trods det at han var 15 og ikke havde kørekort. Jeg hørte han spurgte sin far om han havde fået brevet og jeg undrede mig over hvad det var for et brev. Peter sagde at det havde han men at han var skuffet over noget af indholdet i brevet. Sønnen fyrede en remse af som lød som om en voksen havde fortalt ham han skulle sige. Det var bla. at han ikke kunne koncentrere sig i skolen når ikke han havde kontakt med sin far og det kunne faderen vel ikke være interesseret i. Nu er det sådan at sønnen aldrig har kunne koncentrere sig i skolen og at når jorden begyndte at brænde lidt for meget under fødderne, så skiftede moderen bare skole til drengen, så gik det lidt igen…

Jeg kunne blive ved at skrive om dårligdomme, men da vi efter brevet igen havde en pause fra sønnen så blev det jul og sønnen begyndte at kime sin far ned igen. Peter tog ikke telefonen når jeg var i nærheden i hvert fald, men han må havde taget den på et tidspunkt. Fordi sønnen ringede til min mobil telefon og jeg bad ham om at ringe til sin far og lade mig være i fred. Min telefon var ikke til at han skulle ringe, da jeg ikke gad at tale med ham. Sønnen sagde at han havde en aftale om at han skulle mødes med sin far. Da jeg igen bad ham om at lade være med at ringe til mig blev sønnen meget uforskammet og til sidst lagde jeg på. Da jeg senere konfronterede Peter med at hans søn nu ringede og generede mig fordi at han ikke gad at tage sin telefon og at jeg undrede mig over at jeg skulle høre fra sønnen at de havde en aftale om at ses. Ikke fordi jeg havde noget imod at de skulle ses, det måtte dog være rimeligt at jeg blev orienteret. Jeg bad Peter om at få ringet og aftalt et møde med sønnen, og give ham hans julegave så vi kunne få fred igen. Så kunne vi nok få fred indtil det var hans fødselsdag i april.
Det blev juleaften og Peter og jeg kørte af sted til juleaften hos min søster. Undervej havde Peter meget travlt med at skrive sms’er til sønnen. Jeg tænkte i mit stille sind at det ender med at sønnen også får ødelagt denne dag for os. Da kl. var omkring 23 ringede sønnen og sagde at han og hans bror havde været i vores hjem og sat en gave til os. Det var da en sød tanke, men vi har 6 hunde som i månedsvis ikke har set sønnen og de kender ikke broderen. Broderen er desuden tidligere straffet for utallige indbrud. Jeg blev stik tosset, ikke alene satte han mine hundes liv på spil ved at gå ind i huset med risiko for at de kunne bide sønnen eller broderen og derved kunne blive forlangt aflivet, men de krænkede også mit privatliv ved at vade rundt i mit hjem uden min accept. Jeg følte mig rigtig dårligt tilpas og som sædvanlig sagde faderen ikke noget. Jeg følte at jeg havde tabt en kamp, jeg orkede ikke at kæmpe længere. Jeg følte at bægeret var fyldt til randen og den første dråbe var over kanten. Jeg følte en tristhed over hele situationen og havde mest af alt lyst til at tage mine dyr og forlade den synkende skude.
Det sidste der er sket er at Peter pludselig skulle af sted til et møde med sønnens kontakt person. Jeg fik besked om det som Peter var på vej ud af døren. Jeg syntes at Peter var en røv, og at han godt kunne orientere mig. Hele forløbet siden jeg flyttede ind hos Peter har være præget af hemmeligheds kræmmeri , forstået på den måde at jeg aldrig fik nogen information om hvad der skulle ske, hvorfor og hvornår. Der kunne lige pludselig stå et ungt menneske som skulle besøge sønnen eller lige pludselig skulle sønnens køres et eller andet sted hen eller skulle hentes eller noget 3. Der var ingen information til mig om hvad der skulle ske.
Det er ikke mødet jeg ikke bryder mig om, det er måden Peter gør tingene på. Han sætter mig på en sidespor og har gjort det fra dag 1. Jeg mener det mindste er at jeg bliver orienteret. Peter undskyldt sig med at han ikke gad at høre på mine spydige kommentarer.

Jeg føler at jeg er nået til vejs ende, der er ikke mere at give af. Bægeret er flydt over og de spildt dråber er svære at få proppet tilbage i bægeret.

Sønnen:
Jeg ser en mindre begavet, meget umoden dreng der skriger på nogle faste rammer. Han trænger til en voksen person der kan tage vare på ham og sørge for at han får lavet sine lektier, får sin bøger med i skole, får motion, sunde interesser, får sig en uddannelse. Jeg ser en dreng der har fået lov til at springe over hvor gærdet er lavest, en dreng der ikke er stillet krav til og en dreng der ikke kender til konsekvensen af sine egne handlinger. Jeg ser en dreng der er sårbar der gemmer sig bag et rå ydre og som ser umindelig meget op til sin bror der er bande relateret og tidligere straffet. Jeg ser en dreng som formår at kontrollere og manipulere sin far med løgne og smarte bemærkninger eller bare ved at tale sin far efter munden. Jeg ser en dreng der får lov til at gå gennem livet uden at tage et ansvar for sig selv.

Peter:
Jeg ser en mand der har levet i et yo-yo forhold med sønnens mor, som var meget dominerende i forhold til sønnens laden og gøren. Jeg ser en mand der er meget lidt interesse i sønnen og den interesse der vises er fordi ”man bør” eller andre fortæller ham at han skal, feks. moderen, kontaktpersoner eller andre. Jeg ser en mand der har brugt formuer på at købe ting, meget dyre ting, til sin søn – måske for at dulme en dårlig samvittighed ? Jeg ser en mand som er total handlingslammet overfor sønnen og de person der omgiver ham. Jeg ser en mand som har svigtet mig og ikke har bakket mig op i kampen om at få en tålelig tilværelse hvor far, søn og jeg kunne være sammen. Jeg ser en mand som aldrig har udtalt noget positivt om sin søn og en mand som prøver at leve sit liv efter normer der er udstukket af hans forældre. Jeg ser en mand der ”hænger” i fortiden, der er stærkt knyttet til ting som han har samlet i årevis. Jeg ser en mand som har et hjerte af guld og som elsker mig og alle mine dyr på godt og ondt. Jeg ser en mand der er et vidunderligt menneske som jeg elsker meget højt.

Mig selv:
Jeg ser en kvinde der har nået sin grænse. Jeg føler mig ført bag lyset af Peter dengang vi lærte hinanden at kende, ved at han, sikkert ubevidst, har undladt at fortælle om de konstante problemer han har haft med sønnen siden han faktisk blev født. Jeg føler at jeg sidder i saksen, forstået på den måde, at Peter og jeg har et fantastisk liv sammen når vi kan blande sønnen udenfor og det gør at jeg rigtig gerne vil have et forhold med Peter, men modsat bliver jeg hevet i den anden retning fordi jeg ikke orker mere med sønnen. Bare hans navn kan give mig kvalme. Jeg har haft mareridt om natten om sønnen, jeg tænker meget på alle de problemer vi har haft og det er ved at tage overhånd. Jeg ser en kvinde som reagere meget voldsomt på alle de problemer det konstant er med sønnen, frustreret over at forældrene ikke tager et ansvar men konstant skubber skylden for sønnenes opførsel over på mennesker som ikke har ansvaret for sønnen opførsel/trivsel. Jeg ser en kvinde der ønsker et liv med Peter, uden de konstante problemer med sønnen og dennes mor.

Afslutning:
Hvad gør jeg ? Jeg aner det ikke. Hvor længe bliver alle problemerne med sønnen ved ? Sikkert mange år endnu. Jeg har for at beskytte mig selv, sagt til Peter at jeg ikke har noget imod at han mødes med sin søn, men jeg vil ikke høre noget om hvad sønnen foretager sig og hvordan han snører og manipulere med sin far. Jeg ønsker ikke at se sønnen før han har lært at tage et ansvar og tage vare på sig selv.
Jeg elsker Peter, men orker ikke problemerne og syntes ikke at jeg takler tingene hensigtsmæssigt. Jeg ønsker at jeg kunne abstrahere fra problemerne og prøve at leve livet uden at spekulere over hvad det næste problem bliver med sønnen. Kan du hjælpe ?



* Besvarelser til dette indlæg, kan ses offentligt.



Del dette på: Facebook | Twitter | Google+ | LinkedIn


 
Svar på Kan I hjælpe?
Besvaret torsdag den 7. april 2011
Besvaret af Fania, Frivillig på sindnet.dk
Tak for dit brev.

Du beskriver ganske udførligt og klart din familie samt din analyse er ganske fornuftig omkring det samspil der foregår i familien.
Du er blevet forført af én, der ligesom du selv, har haft behov at være sammen med en partner. Men strategier er forskellige og her viser sig, at det ikke er nok at ønske.
Efter dine oplevelser med en voldelig mand, en voldelig træner, liv i et andet land og liv uden børn blev du involveret med en anden familie hvor volden ikke er ukendt. Der er dog en anden type vold som jeg ser det. Vold på familiestrukturer, vold på den andens integritet og vold på de basale regler som er nødvendige for at en familie kan trives. Du virker måske på Peter som hans tidligere hustru: bestemt og klar. Det er han ”vandt til” og det falder han for og det han har behov for. Han glemmer dog totalt hans rolle som fader i forhold til drengen og hans rolle som din partner i forhold til drengen. Han kan ikke se, at dit klare blik for det usunde samspil med sin søn og jeres samspil omkring sønnen, må kunne udnyttes af ham til hans og sønnens fordel, som han tilsyneladende er alt for bange for. Det umiddelbare, tilsyneladende harmoni, slører for at tage initiativ i forhold til drengen, som desværre lærer sig en rollemodel af en far som ubestemt, konfliktundvigende uden afklaringer og uden visioner.
Dine erfaringer har haft en stor indflydelse på dig og din måde at overleve på.
Når man i jeres alder og familiesituation bestemmer sig at have et bofællesskab, må der opstilles betingelser for at alle trives. Du gør det ikke og der er et spørgsmål om du behøver dele et bofællesskab med Peter. Du skal bruge dit liv at leve på de præmisser du finder opbyggelige. Det ser ikke ud som om du gør det nu. Du skriver, at du elsker Peter. Du må så danne et fællesskab med ham som gør dig godt. Alt andet er alt for ødelæggende.
Et spørgsmål som trænger sig på er: hvordan du afklarer med andre dine præmisser for et godt liv og på hvilken måde konflikter du støtter på skal løses. At leve med et andet menneske er svært, specielt når I vil opbygge en familie med jeres separate erfaringer. Noget må ændres totalt andet kan man gå med på. Hvad er du/I parate til?


Med venlig hilsen
Fania Wajntraub-Korski






Skriv et svar til Kan I hjælpe?

Brevkasse: diagnosen passer ikke til min virkelighed.
jeg har fået diagnosen ptsd, som jeg helt tilslutter mig. derudover har jeg fået diagnosen bipolar lidelse, som jeg slet ikke kan relatere til. jeg har altid været utroligt hæmmet, har haft depressioner på grun [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 4. november 2014 kl. 14:38
Brevkasse: information om evasiv personlighedsforstyrrelse
hej. jeg har fået diagnosen evasiv personlighed + mange træk fra dependent personlighedsforstyrrelse. jeg vil gerne vide hvor jeg kan få mere information om disse personlighedsforstyrrelser. f.eks. hjemmesider [..]
Startet af: Esther, fredag den 31. juli 2015 kl. 20:35
Brevkasse: forvirret over drømme
kære brevkasse jeg står i en virkelig svær situation. min kæreste og jeg har været sammen i 4 år. vi elsker hinanden og jeg har ikke lyst til at undvære ham i mit liv. jeg har til tider været i tvivl om vores [..]
Startet af: Rikke, søndag den 5. juli 2015 kl. 22:48
Brevkasse: løsning på forskellige behov
hej :-) min kæreste og jeg har kommet sammen i 4,5 måned. vi har det rigtig godt sammen, og er enige om at vi vil være sammen resten af vores liv. men vi har bare et stort problem, som der bliver ved med at [..]
Startet af: Anne, tirsdag den 30. juni 2015 kl. 10:39
Brevkasse: samtalegruppe for angst pige på 25 år.
er der nogen der kan hjælpe en pige på 25 år, der i mange år har lidt af angst for at køre med det offentlige og personer hun ikke er tryg ved. alle gode råd er meget velkomne, da hun meget gerne selv vil kunn [..]
Startet af: kongsted63, torsdag den 25. juni 2015 kl. 15:58
Brevkasse: er jeg på rette spor?
hej, jeg skal prøve at fatte mig i korthed; jeg bor sammen med en skøn mand som jeg er vildt forelsket i. han er manden i mit liv. vores samliv var som i en drøm indtil han blev syg. fantastisk. desværre e [..]
Startet af: Fuffi, søndag den 14. juni 2015 kl. 08:17
Brevkasse: kontrol af "formue"
hej. når jeg søger tandlægetilskud går kommunen ind og kigger hvad jeg har af indestående i banken. mit spørgsmål er: må de kun kontrollere ens indestående i forbindelse med ansøgning om tilskud til et el [..]
Startet af: Casper, lørdag den 23. maj 2015 kl. 15:40
Brevkasse: jeg ønsker at bo sammen med en fortrolig ven
kære brevkasse. det er en meget lang og frygtelig historie, som der ikke er plads til her. men jeg er en 40-årig kvinde, som er i en frygtelig situation, som bare bliver værre og værre. mit liv er blevet ødelag [..]
Startet af: sofia, lørdag den 9. maj 2015 kl. 19:10
Brevkasse: er jeg en psykopat?
jeg har mange lighedstræk med mange ad de ting jeg læser om psykopater (dyssocial personlighedsstruktur). jeg har været igennem en svigtet barndom, den del har jeg styr på - gennem prof. hjælp. men jeg har al [..]
Startet af: J.D., søndag den 12. april 2015 kl. 02:39
Brevkasse: usikker over sin krop
hej, jeg er lidt undervægtig og det eneste sted på kroppen hvor der er for meget fedt er på mit venus bjerg! det samme gælder min ydre skamlæber. har søgt meget på nettet, men alle skriver noget om at det of [..]
Startet af: Julie, søndag den 29. marts 2015 kl. 23:31
Brevkasse: lun på anden beboer på kollegiet
jeg er svagt bange for at jeg er faldet for en kollegianer. jeg er bogstavelig talt lige flyttet ind på kollegiet, og efter første fest sov vi sammen. vi udvekslede også et kys eller to, men ellers meget uskyld [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 18. februar 2015 kl. 22:30
Brevkasse: hvordan slipper man bekymringerne?
jeg er hurtig til at tænke negativt, og bliver meget hurtigt helt sikker på at, tingene forholder sig helt katastrofalt. fra jeg var lille og skilsmissebarn sørgede over adskillelsen fra min far, og til nu føle [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 12. februar 2015 kl. 23:19
Brevkasse: ung og ked af sin vægt
jeg hader in vægt har gjort i mange år, r blevet mobbet siden jeg startet i skole med at jeg er grim og fed og anderledes. da jeg var 9 cuttede jeg første gang jeg var så bange for at blive for tyk. da jeg var [..]
Startet af: Anonym, søndag den 8. februar 2015 kl. 10:35
Brevkasse: depression og praktik - hvad gør jeg?
hej brevkasse. jeg skriver til jer, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. jeg lider af depression og angst, og har været på medicin de sidste 14 måneder. jeg var for 8 måneder siden indlagt på psykiatrisk afd [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 25. december 2014 kl. 17:28
Brevkasse: træt, trist og appetitløs
de sidste par uger har jeg lidt af nogle mærkelige symptomer(?), og jeg vil høre om i har nogle bud på hvad det kan være? - jeg har haft en bizart "hovedpine". den kommer et par gange om dagen. det er som e [..]
Startet af: Anonym, søndag den 9. november 2014 kl. 22:16
Brevkasse: ved ikke om jeg vil være i det forhold.
jeg er gift for anden gang med den samme. vi har kendt hinanden i 22 år og har to piger på 19 og 20. problemet er at for 4 år siden blev vi skilt og i den periode havde min kone mange forskellige mænd. troede d [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 21. oktober 2014 kl. 09:09
Brevkasse: hjælp fra kommunen til ung mand
hej vi har en ung fyr boende på 17 år.som er i gang med et grundforløb på suso i aalborg. han har svært ved at indordne sig. rengøring-oprydning-udluftning.dårlig økonomi. vi kan ikke have ham boende. der [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 18:53
Brevkasse: har min mor en depression?
hej brevkasse. det er på ingen måde nemt at skrive dette brev, det er sådan at jeg tror at mit mor har en depression. jeg fik tankerne tidligere idag da min mors søster som er indlagt på psykiatrisk afdeling, [..]
Startet af: Anonym, søndag den 21. september 2014 kl. 21:56
Brevkasse: skal jeg kaste mig ud i det hele?
jeg er en pige på 22 år. jeg går rundt med mange tanke lige i tiden - og kan hverken finde hoved eller hale i det. jeg håber i har tid til at læse dette - men om ikke andet er det altid rart at få nogle tanker [..]
Startet af: Anonym, søndag den 7. september 2014 kl. 17:35
Brevkasse: mine beslutninger er ikke så gode.
jeg skriver til jer i håb om lidt hjælp eller et skub i den rigtige retning. jeg er en ung mand på 29 og jeg føler ikke mit liv har nogen fremtid. jeg har de sidste mange år haft et arbejde jeg egentlig ikke [..]
Startet af: Lars, søndag den 7. september 2014 kl. 16:54
Brevkasse: ondt i maven ved tanke om fremtiden.
hej brevkasse, jeg eksploderer snart af stress, og angst. jeg er 15 år gammel, og går i 10 kl, og jeg skal gå på hhx næste år. jeg har allerede sættet en plan for, hvad det er jeg gerne vil uddanne mig som. her [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 2. september 2014 kl. 23:41
Brevkasse: min kæreste mener, at det er hans skyld.
hej! jeg er en ung kvinde på 23 år med en depression. jeg har været sammen med min kæreste i 2 år og jeg har det rigtig godt med ham. jeg fik diagnosticeret en depression for et par måneder siden, og han går [..]
Startet af: Anonym, søndag den 31. august 2014 kl. 19:54
Brevkasse: jeg er blevet singel
hej. jeg ved ikke lige, om dette er det rigtigt sted at stille mit spørgsmål. det er således at jeg er single i øjeblikket og nogle gang på udkig efter kærligheden. jeg har så set en kvinde hos tandlægen, s [..]
Startet af: Anonym., mandag den 25. august 2014 kl. 17:26
Brevkasse: ny by, ny skole skræmmer mig.
kære brevkasse, jeg har noget i mig selv jeg gerne vil rettes op på. i år er jeg flyttet til en ny skole, så det betyder nye venner, en ny klasse, en ny start. jeg bliver nervøs til sådan noget, det gør meget o [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 13. august 2014 kl. 01:13
Brevkasse: kan jeg finde gode veninder igen?
hej. det fordi jeg har problemer når jeg er sammen med veninder. når jeg er sammen med min familie er jeg mig selv, og de siger også at jeg er sjov, og er anderledes på min egen måde, som de synes er godt. men [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 12. august 2014 kl. 22:35
Brevkasse: min mor sårer mig
hej. håber i svarer, dette er en liste over ting som min mor er, jeg ville sige noget positivt.. men jeg kan ikke finde noget længere. - sur hele tiden. - igen humor. - hører ikke rigtig efter når man [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 9. august 2014 kl. 19:33
Brevkasse: misforstår jeg det hele?
hej. for ca 1 år siden, begyndte jeg at skrive med en ven fra københavn, som jeg i et stykke tid havde været gode venner med. vi begyndte efter et stykke tid, at skrive på en anden måde, og det udviklede sig. [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 5. august 2014 kl. 19:13
Brevkasse: mine erfaringer kan bruges igen og igen.
efter 25 år i arbejdslivet - efter et nej tak til førtidspension for 25 år siden, kan jeg nu se tilbage på 25 år som lærer, hvor jeg har undervist voksne og børn, danskere og udlændinge i sprogene dansk, fransk [..]
Startet af: Regni, torsdag den 17. juli 2014 kl. 22:06
Brevkasse: glæde at have det godt igen!
jeg vidste ikke, jeg var dybt parnoid, men hvor er det dejligt at få det godt igen. så bliver livet noget værd igen, og det bliver muligt at være med-:) [..]
Startet af: Regni, torsdag den 17. juli 2014 kl. 21:56
Brevkasse: hvordan skal mødet foregå?
hej brevkasse. jeg har et spørgsmål som køre rundt i bøtten på mig, og vil gerne forbedre mig til mødet med misbrugsvejleder. det er sådan at jeg har gået uden noget som helst form for stoffer i ca. 2uger [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 26. juni 2014 kl. 15:54
Brevkasse: nervøs for at møde de andre nye.
hej. der er noget jeg ikke rigtigt kan få løst oppe i mit hoved. jeg har på det seneste gået med tanker der har gjort mig meget nervøs, og anspændt. det sker når enden jeg skal være i blandt mange mennesker, el [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 26. juni 2014 kl. 03:46
Brevkasse: hvad lider jeg af?
hej brevkasse. jeg skriver da jeg leder efter svar, jeg er en ung fyr på 17 år, som arbejder i en helsekost butik når jeg altså kan klare det. jeg har for to år sidden fået diagnosen add, hvilket egentlig gav g [..]
Startet af: Anonym, søndag den 22. juni 2014 kl. 22:08
Brevkasse: jeg trives ikke i min venindes selskab.
hej. jeg har et problem, som jeg har haft i længe nu. jeg har en veninde, som jeg ikke bryder mig om. altså vi har været veninder i rigtigt langtid, siden vi var 7, men jeg vil ikke betragte hende som en -bedst [..]
Startet af: Anonym, fredag den 20. juni 2014 kl. 11:37
Brevkasse: jeg leder efter en kærlighed og en bøssepartner.
hejsa. jeg er en ung fyr på 17 år, der for noget tid sidden sprang ud som bøsse for familien, og for 2 tætte pige-venner som jeg er meget fortrolige med. de er så også de eneste venner jeg har, desværre! jeg ha [..]
Startet af: Anonym, mandag den 16. juni 2014 kl. 23:46
Brevkasse: jeg har en vane som frastøder min kæreste.
jeg har en rigtig ulækker og dårlig vane med fra tid til andet pille bussemænd og spise dem. jeg gør det ikke konstant og ikke når jeg er sammen med andre. jeg har altid syntes, at det var frygtelig ulækkert at [..]
Startet af: Anonym, søndag den 15. juni 2014 kl. 21:16
Brevkasse: alle kigger på mig.
hej. jeg ved ikke om det er det rigtige sted at spørge, men nu prøver jeg. jeg har i det sidste lange stykke tid, jeg snakker år, følt mig overvåget uanset hvor jeg er. når jeg går herhjemme, i skolen, på ga [..]
Startet af: Anonym, fredag den 13. juni 2014 kl. 11:28
Brevkasse: forelsket i min elev.
mit problem er, at jeg er 32 år og har forelsket mig dybt i en ung kvinde på 17 år, som er elev på en skole, hvor jeg arbejder som lærer. med til historien hører det, at jeg, selvom jeg har været forelsket nogl [..]
Startet af: Michael, torsdag den 12. juni 2014 kl. 11:46
Brevkasse: svært, at bære den andens død.
hej jeg vælger at skrive til jer angående mit problem. for nyligt har jeg mistet en veninde fra en anden klasse. altså, vi er ikke tætte veninder, men når enden jeg så hende eller noget, så talte vi sammen. jeg [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 10. juni 2014 kl. 02:33
Brevkasse: hvad skal jeg gøre?
jeg har den her ting jeg kommer til at tænke på indimellem... et par gange om året. det kan give mig et helt hovedbrud næsten.. jeg må være typen der virkelig tænker før han taler, på godt og ondt. og selvom [..]
Startet af: Anonym, mandag den 9. juni 2014 kl. 19:24
Brevkasse: hvordan kan jeg vide om den anden også er bøsse?
kære brevkasse. jeg skriver til jer pga. at jeg går og tumler med nogle meget svære ting... jeg er bøsse, og er først lige sprunget ud for nogle uger sidden for familien, min mor er lesbisk så jeg blev accepter [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 4. juni 2014 kl. 01:34
Brevkasse: hvad er det gode liv i danmark?
hej, jeg har været igang med at læse nogle tekster om det gode liv. men hvad er det gode liv præcis her i danmark? er vi virkelig de lykkeligste mennesker i verden? [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 3. juni 2014 kl. 17:21
Brevkasse: kan man nyde at være med andre uden alkohol?
hej brevkasse. der noget jeg har svært ved at finde ud af. jeg er en 16 årig pige, men jeg tænker ikke, som en normal 16 årig. jeg drikker ikke, og jeg kan ikke lide at feste og sådan noget. jeg kan ikke lide s [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 29. maj 2014 kl. 00:56
Brevkasse: nye opdagelser v. nedtrapning af medicin.
jeg er under udtrapning af suprexa og er halvvejs igennem. det er virkelig en prøvelse. jeg er meget uligevægtig og nogle gange angst. savner det filter, berolingede virkning, fordi det åbner for nogle følelser [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 17. maj 2014 kl. 09:15
Brevkasse: mine forældre accepterer ikke kærester.
hej brevkasse. jeg skriver til jer nu, hvor jeg sidder i slem situation med et valg der kan koste mig min forhold med min familie. jeg har mødt den her fantastiske fyr, som jeg har kendt lidt over nogle [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 13. maj 2014 kl. 01:14
Brevkasse: projekt om spiseforstyrrelser.
vi hedder trine og helle, og går på assentoftskolen i 7 klasse. vi er i gang med et projekt og har brug for hjælp. vi har nogle spørgsmål til nogen som har/haft spiseforstyrrelse. hvis i vil hjælpe os må i mege [..]
Startet af: trine, mandag den 28. april 2014 kl. 09:01
Brevkasse: selvdestruktive tanker, igen
kære brevkasse, jeg har lidt af depression tidligere, hvor jeg var i (medicinsk) behandling, og i den forbindelse udøvede jeg også en del skade på mig selv. så blev jeg erklæret rask og alt gik fint i rigtig [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 26. april 2014 kl. 17:17
Brevkasse: jeg har svært ved at finde ud af det med andre.
hej brevkasse. en tanke der har faldet ind til mig her på det seneste er, at jeg har det som om at jeg ikke kan udtrykke mig helt. altså det er min sidste år på folkeskolen. jeg er ikke klar til at afslutte. [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 22. april 2014 kl. 01:25
Brevkasse: kan jeg bare blive anklaget uden grund?
jeg er en handlene der er blevet bortvist fra en butik få at stjæle nogle varer men di har ikke beviser få jeg har gjort det . skal jeg ikke tilbageholdes og meldes til politiet før di kan tilade sig at sige je [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 9. april 2014 kl. 21:47
Brevkasse: orker jeg, at være i det forhold?
jeg er i et forhold med en mand, der har fået konstateret bipolar lidelse type 2 (for 5 år siden) han har i de 8 ½ år vi har været sammen ikke gidet at lære mine venner at kende. han melder konsekvent fra til s [..]
Startet af: Anonym, søndag den 9. marts 2014 kl. 13:43
Brevkasse: jeg er dybt ulykkelig!
hej brevkasse jeg skriver fordi jeg er dybt ulykkelig over mit liv, og egentlig er uden den store forventning om at noget kan ændre sig, og blive bedre. mit problem er at jeg tænder på små drenge, altså jeg e [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 8. marts 2014 kl. 19:10


Forrige 50 Næste 50

Der er ingen ubesvarede henvendelser pt.



Copyright 1997 - 2018 Claus Antony Bang Andersen, Alle rettigheder forbeholdes | Sindslidendes Netværk | Sindnet.dk - for psykisk sårbare
Sindslidendes Netværk, Bakkelyvej 12, 8960 Randers SØ | CVR: 29645744 | support@sindnet.dk | Sindnet.dk er ikke en del af landsforeningen SIND
Sitemap   |   Handelsbetingelser   |   Facebook   |   Twitter   |   Google+   |   Linkedin   |   YouTube   |   Blog   |   Powered by CABA eXperience