A A 
 
  • Vis henvendelse
  • Brevkassehenvendelser
  • Start tråd / spørg brevkassen
  • Ubesvarede
  • Søg
jeg føler mig tom og ensom.
Oprettet søndag den 25. november 2012 kl. 10:45
Oprettet af Anonym i brevkassen "Familieliv"

Hej brevkasse
jeg ved ikke om dette hører under depression, men jeg ved ikke hvor jeg ellers skal komme det ind henne. Jeg skriver her forid jeg har brug for at handle, men ikke rigtig ved hvor jeg skal starte. Sagen er at jeg føler mig tom, frustreret, trist og rastløs men uden at være i stand til at gøre noget ved det. Jeg er udadtil altid glad, vellidt, charmerende, alt i alt successfuld. jeg studerer på universitetet, har en familie som altid har været kærlig og støttende, venner, netværk, og sågar nemt ved at få opmærksomhed fra fyre/mænd. Kort sagt er der intet jeg mangler, ikke engang selvtillid. Problemet er bare at jeg føler mig så uendeligt tom og ensom indeni, næsten altid. Jeg er bevidst om alle de gode ting i mit liv, men det er som om det ikke rigtig er ´nok´ for mig inderst inde - som om jeg hele tiden har en følelse af at der mangler noget - et tomrum. sådan har det været i mange år efterhånden - faktisk næsten så længe jeg kan huske. Jeg har levet med det da jeg troede det bare var sådan det var at leve, at jeg var svag, og lignende, men dog altid i sidste ende stadig haft en følelse af at der var noget galt inde i mig.

jeg har enten brug for at være sammen med andre hele tiden eller være beskæftiget med ting som giver stor mening for mig - mennesker, interesser, æstetiske genstande som kunst og påklædning, for at jeg ikke skal være alene med mig selv. Eller også, og det er særligt i perioder eller dage hvor det hele bliver lidt rutine-agtigt og ikke har nogen effekt af spænding eller bekræftigelse på mig, bliver jeg så overvældet af denne tristhed, tomhed og ensomhed at jeg mister lysten til alt i stedet for. Jeg har indset at stimulanserne er for at overdøve min tristhed som i sidste ende altid vender tilbage. i sær når jeg kommer ind i en rutinepræet hverdag. det er der jeg er nu, og jeg kan mærke hvordan min livsglæde forsvinder, selvom jeg lige er startet på et studie jeg er glad for, er omgivet af søde mennesker og har verden foran mig. Når jeg er alene kan jeg ofte begynde at græde over ingenting, eller også ville jeg ønske at jeg kunne, fordi det er den eneste måde jeg kan få bare lidt afløb for den uforklarlige smerte jeg føler. Men er der nogen der ringer, møder jeg nogen mennesker eller nogen jeg kender , kan jeg gemme tårerne væk så hurtigt som de er kommet.
Jeg har indtil nu set det hele som en jagt på at finde mig selv, og at det har været alt det omkring mig der har været noget galt med. i mange år har jeg prøvet og prøvet at fylde tomheden ud. jeg har hele tiden fundet ting i min tilværelse jeg var utilfreds med - flyttet skole, flyttet gymnasium, taget på højskole, taget hjem fra højskole, prøvet at skifte venner, skifte interesser, på mange måder prøvet at lytte til mig selv og mine følelser.
problemet er at jeg nu bare har indset at jeg flygter fra det egentlige problem som er sagens kærne - ensomheden og tomheden som gør mig trist, utilpasset og rastløs.

Jeg har tit ønsket at jeg kunne få hjælp udefra eller har kunnet snakke med nogen om det, men har ikke vidst hvordan jeg skal få det, da jeg ikke har noget konkret problem at komme med. Selvom jeg godt kan se at det lyder som et konkret problem når jeg skriver det hele ned som nu, har jeg altid ubevidst prøvet at virke glad og afstemt på overfladen - når jeg har haft problemer eller ting jeg har været ked af har det altid haft noget med min tomhed at gøre - men jeg har altid fundet noget at ´give skylden på´ - først og fremmest overfor andre, men mest overfor mig selv. Jeg har ofte ´drømt´ om at jeg ville få det endnu værre, begynde at skære i mig selv eller gå ned med depression, bare så jeg kunne få noget opmærksomhed og ikke gå med mit ´problem´ alene. At hentyde at jeg har brug for psykologisk hjælp er bare så langt fra den person jeg er udadtil, at jeg føler en form for flovhed og skam, og tvivl på at jeg overhoved kan tillade mig at bede om hjælp?
Det var den (meget) korte version af det hele.. Det eneste jeg ønsker er egentlig bare at være i stand til at være lykkelig og værdsætte alt jeg har - med andre ord at kunne føle livsglæde, mening og betydning med livet. Hvad er det ellers værd?

Jeg håber nogen har tid/lyst til at svære og komme med et godt råd.
mange hilsner anonym fortvivlet



* Besvarelser til dette indlæg, kan ses offentligt.



Del dette på: Facebook | Twitter | Google+ | LinkedIn


 
Svar på jeg føler mig tom og ensom.
Besvaret søndag den 25. november 2012
Besvaret af Fania, Frivillig på sindnet.dk
Tak for dit brev.

Du er kommet til det punkt i dit liv, hvor du mener, at den måde du lever det, vil hindre dig at have en fremtid, hvor du trives. Godt at det sker nu, før du stifter din egen familie.
Du skriver at ”du har behov at handle”.
Det at handle, set af mig, har flere aspekter: 1) I forhold til din egen familie. 2) Gennemtænke din måde at være overfor andre omkring dig. 3) At vælge en individuel, professionel hjælp, hvor du ”beskytter” din familie ved at påtage dig den problemfyldte datter eller at vælge professionelle, familieterapeutiske samtaler. 4) Foretage handlinger, som giver både dig den styrke, der er nødvendigt for at du slipper for oplevelsen at være tom indeni.

Når man hele tiden skulle leve op til andres forventninger, kan man føle sig som netop du beskriver du gør: tom, frustreret, trist, rastløs og ensom.
Det, der mangler er den anerkendelse af dit følelsesliv på godt og ondt og anerkendelse af, at dette er ganske normalt. Indtil nu har din adfærd ikke skabt nogle ”overskrifter” så at man bemærkede dig og dine behov. Du har været som de fleste dygtige piger, som overså sig selv og egne behov.

Du begynder at være selvstændig og det tager nogen tid før du indser, at din familie ikke er perfekt, som du fremstiller. Der findes ikke sådanne familier! Forældrene, på baggrund af deres egen opvækst har præget dig og din adfærd efter deres egen forståelse hvad forældreskabet går ud på.
Deres adfærd handlede mest om beskyttelse og din af overlevelse. Det, der mangler er anerkendelse af dig som du er med ”hår og fjer”.

For at overleve, har du foretaget mange krumspring i dit liv med mange ændringer du skriver om for at beskytte dine forældre. At være meget flink, altid imødekommende, aldrig trist og lignende adfærd er flere af de krumspring du også benytter dig af.
I dit brev fokuserer du på alle de gode ting ved andre og de ” dårlige og indestængte” ved dig selv.
Dette billede af både dig og verden er falskt. Ligesom dig selv, er alle omkring dig på lignende måder: venlige og søde. Men et samspil mellem mennesker handler altid om en tilfredsstillelse af egne og andres behov, simpelthen for at overleve. Hvis denne balance er tippet får man problemer.

Du er kommet til det punkt, hvor du indser, at du kvæles af det, du ikke formår at bruge.
Din egen familie handler som de forstår de skal gøre, men nu kan du befri dig selv ved at ændre tænkningen. Det betyder ikke, at du skal være meget ”oprørsk” men at du skal udvikle fornemmelse af mening ved dine egne handlinger, baseret på ønsker om at gøre det, der er nødvendigt for at du kan se det og have det godt med det. Du vil fremstå som mere ægte og robust.

Derfor mener jeg, at hvis du i fremtiden overvejer at få en professionel hjælp, må den bestå af analyse af din familie, sammen med dem. Der handler det ikke om at beskylde din familie. Der handler det om, at dine forældre skal kunne forstå, at deres handlinger ikke altid har været heldige. Det er ikke nogen steder din skyld. Vi er jo alle sammen resultater af vores familier. Der handler om at forstå at man kan stadigvæk vælge et andet spor og med din alder og intelligens kan du gøre det lettere end før.

Dit brev er måske en start på, at blive opmærksom på problemer, som du bare er fanget af.
Vore tanker er altid forbundet med de følelser som de fremkalder, derfor hvis du kan foretage , i dit tempo, skift til en mere nuanceret blik på dig, din familie og dine omgivelser har du mulighed at få en fremtid du vil nyde.
Du er meget velkommen at kommentere mit svar, som du føler.


Med venlig hilsen
Fania Wajntraub-Korski






 
Svar på jeg føler mig tom og ensom.
Besvaret mandag den 26. november 2012
Besvaret af Anonym, Anonym besøgende på sindnet.dk
Hej Fania,
mange tak for dit svar, jeg er overrasket men glad for at det kom så hurtigt.

Med hensyn til min familie må jeg indrømme at du rammer plet 100%. Jeg er den ældste af 4, og er nok en typisk storesøster: den reserverede, kloge, afbalancerede, intelligente og selvstendige. Jeg føler at jeg på en måde er min mors ´yndling´. Jeg føler næsten at hun beundrer mig og egentlig at hun forfordeler mig i forhold til mine søskende. Men af en mærkelig grund har jeg altid misundt dem det, og haft en følelse af at de er ´hele´ mennesker og jeg er ´halv´, underligt som det lyder.. Jeg har generelt et rigtig godt forhold til min mor - troede jeg. fordi hun stort set aldrig blev sur på mig og vi kunne snakke meget ´på bølgelængde´ om mange ting, og hun altid har set mig som mere moden og intelligent + at hun selvfølgelig har givet mig moderlig omsorg..
Men jeg har det seneste stykke tid indset at det hele er fordi jeg har pleaset hende hele min barndom. Jeg tror mit forhold til min mor er blevet meget ambivalent, da jeg faktisk føler en form for afsky overfor hende. Jeg har i lang tid været ret bevidst om at jeg ikke kunne lide hende som person. det lyder meget sort og hvidt, men det er den eneste måde jeg kan beskrive det med ord. Jeg bliver hurtigt meget irriteret over den måde hun er på, de ting hun siger til mig, til andre, osv. Jeg kan sagtens svare hende igen nu og forsvare mine synspunkter, sige fra overfor hende, osv, men at jeg egentlig på en måde ikke kan lide hende - er en hemmelighed jeg aldrig viser. når jeg skriver dette og tænker på det skammer jeg mig rigtig meget og bliver også rigtig ked af det, for det er ikke fair, da hun har støttet mig og hjulpet mig igennem rigtig mange ting, og kun vil mig det bedste. Hun ved godt jeg har det svært og hun prøver at snakke med mig om det tit, men jeg har aldrig kunne formulere det ordentligt da jeg ikke selv har vidst hvad der var galt. Jeg ved bare at hver gang min mor har spurgt til mig har jeg enten lukket af, eller også er jeg blevet helt overvældet og har grædt uden at vide hvorfor - som et lille barn... Nogengange når hun ringer til mig og spørg hvordan jeg har det, eller bare for at snakke, bliver jeg faktisk ofte nødt til at kæmpe for at hun ikke skal høre at jeg - ja - begynder at græde når jeg hører hendes stemme. jeg har aldrig før nu tænkt over hvor mærkeligt det er, men det er jo helt forskruet. Jeg ved godt at jeg bliver så overvældet fordi jeg ikke viser mine rigtige følelser, og - som du siger, ikke får anerkendelse af dem.
Jeg elsker min mor fordi hun er min mor - men afskyr hende fordi hun har kvalt mig. Det er jeg bevidst om..
som kontrast har jeg et helt andet forhold til min far: Jeg er helt vild med den person han er, og beundrer ham faktisk lidt på nogen punkter, selvom han nogengange har været lidt fraværende. Jeg har aldrig følt at han har set mig som ´noget særligt´, han har arbejdet ret meget og været stresset i længere perioder. men på den anden side har jeg aldrig følt at jeg skulle please ham - og jeg kunne være mig selv på en anden måde end overfor min mor.
Når jeg vælger ikke at snakke med min mor om mine problemer - selvom hun stiller sig til rådighed - er det nok fordi jeg gerne vil beskytte hende. Jeg er faktisk bange for at hun skal finde ud af at hun har såret mig på mange måder. udover ubevidst at gøre mig til pleaser af hendes forventninger til mig, led jeg også en form for svigt da mine søskende blev født. det har hun selv sagt, og jeg kan også se det når jeg kigger tilbage og husker episoder fra min barndom. hun har flere gange fortalt mig hvordan jeg ændrede mig fra glad og nem til ofte at være ængstelig og indadvendt da mine søskende blev født, og jeg kan huske episoder hvor jeg følte mig ensom og forladt. Jeg er ret sikker på at ´please´ min mor og leve op til storesøsterrollen var min måde at få anerkendelse og kærlighed på. storesøsterrollen som den der er moden og klog, overvejet, rigtig, og ikke gør for meget opmærksom på sig selv og egne behov og impulser.

du skriver at jeg ´kvæles af det jeg ikke formår at bruge´ og at jeg er nået til det punkt hvor jeg indser at jeg må gøre en indsas for min fremtid, og her rammer du også helt plet...
Jeg er blevet tæmmelig god til selvrefleksion, og tror egentlig jeg har meget godt styr på mit selvbillede og mit billede på andre. Jeg ved godt der ligger mere under overfladen på den ´perfekte´ familie, de ´perfekte´ mennesker, venner, osv... Jeg har i et stykke tid haft en ide om at det kunne have noget at gøre med min opvækst at jeg har det som jeg har det, men jeg har ikke vidst om jeg har overfortolket... det kan jeg ud fra dit svar fornemme at jeg nok ikke har gjort.
Jeg føler ikke at de valg jeg tager i livet, den måde jeg er på, eller nogen andre ting jeg gør, længere er noget jeg gør for at please mine forældre. Jeg føler ikke længere jeg skal gøre noget for at vinde deres kærlighed, andet end bare at være her. Jeg føler ikke noget præstationspres fra dem på nogen måde.. jeg tror det hele ligger i fortiden, så spørgsmålet er hvordan jeg gør op med dette, og kommer videre?

Jeg vil gerne ændre mit liv, for min egen skyld. jeg ved det er en længerevarende process, og erkendelsen er et stort skridt. men hvad er det næste? Jeg har hele tiden troet at jeg bare har brug for nogen at snakke med, om mine tanker og mine følelser (eller mangel på samme), herunder også mine tanker omkring min opvækst og de problemer jeg har i forhold til den, og bare det at snakke om det ville gøre det hele bedre.. men måske er det ikke samtaler og klargørelse jeg har brug for men egentlig handling? at gå direkte til problemet? Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gøre det? Jeg faldt for nylig over et uddrag af John Bradshaws bog ´rejsen hjem´ som handler om hvordan ens indre sårede barn er årsag til at man som voksen har en lille kronisk depression i form af tomhed. Bare det lille uddrag på ca en side ramte så meget plet. jeg har tænkt mig at bestille bogen. men jeg ved ikke om det vil gøre en forskel bare at læse om nogen ting jeg egentlig er klar over, eller om det er så dybtliggende i min personlighed at jeg bliver nødt til at konfrontere min mor med det, eller søge professionel hjælp ....
håber du kan hjælpe mig endnu en gang, bare halvt så meget som ovenstående svar!
mange hilsner mig






 
Svar på jeg føler mig tom og ensom.
Besvaret mandag den 26. november 2012
Besvaret af Fania, Frivillig på sindnet.dk
Tak for dine kommentarer.

Kommentarerne hjælper mig at se om jeg er på det rigtige spor.

Generelt vil jeg starte med, at jeg, som jeg også nævnte i mit første brev, at både vores forældre og os børnene handler efter de opfattelser de/vi har omkring deres/vores forståelse af roller, placering i familiestruktur. Det kan lyde langhåret men børnene bliver født i familier og ”behandlet” der.
Som et barn udvikler man en slags bånd (tilknytning) til vores forældre, fordi de er dem, der nurser os, beskytter os, passer på os og vejleder hvordan og hvornår vi skal reagere, så at vi undgår de farer der altid findes udenfor (også indenfor). Vi, som børn, har lært os hvordan vi tackler samspil med andre, både i familien og udenfor. Børnene er afhængige af forældrene derfor for at ”klare sig” må de også please til en vis grad. Dine breve bekræfter netop den måde du har lært dig at være på.

I din refleksion bringer du et moralsk aspekt, at du skammer dig over de tanker du har om din mor.
Hun har sikkert gjort mange andre gode ting i forhold til dig men når man har fokus på et aspekt, ser man ikke de andre.
Her er det ikke et spørgsmål om skam men at indse, at dine reaktioner er bare svar på hendes ageren.
Igen er der vigtigt at se, at din mor agerer udfra hendes egen opfattelse og det hænger med hendes egen oprindelige familie, hendes ægteskab og jeres familie.
Måske har hun været ensom og belastet, måske har hun ikke turdet, at søge hjælp fordi hendes omgivelser ville se skævt til familien. Vi er sociale væsener og anerkendelse fra andre har betydning for os.

Din mor kan ikke hjælpe dig på den måde hun tror hun gør. Hendes hjælp skal bestå af anerkendelse af dig og den måde du fremtræder. Kan hun ikke gøre det selv, må hun snakke med hendes partner og evt. familie/parsamtaler med professionelle.
Du må også huske, at du har 3 mindre søskende som også skal nurses og hjælpes men måske dine signaler vil være meget hjælpsomme for familien. En familie på 6 er en kompleks og kompliceret foretagende og derfor bør det tages seriøst.

Du skriver, at du er hurtigt irriteret den måde hun er på. Men hun har ikke fået en ”rettelse” og derfor gør hun som hun plejer.
Du kan undgå din irritation, hvis du dels anerkender hendes interesse for dig men samtidigt oplyser, at den måde hun gør det på virker irriterende, uinteressant og bringer dig ikke videre.
Her er voksen til voksen kommunikation med respekt og behold af egen integritet.
Du skal ikke være taknemlig over at hun har gjort så mange til for dig. Det var hendes pligt som forælder og ikke mere. Hun har valgt niveau.
At bringe frem dine minder og din mors kommentarer omkring din ændrede måde at være på når dine søskende blev født, har jeg nogle kommentarer til.
Det er ganske normalt og naturligt, at reagere når andre ”konkurrenter” ankommer. Man gør det forskelligt, men reaktioner er vigtige at se på. Det, som din mor ikke har været opmærksom på er hvad din ændring af adfærd betød og hvordan man skule handle på det. Det blev bare ved konstatering.
Familielivet med dets struktur og organisering er de mest komplekse som findes.
Når man beslutter sig at blive sammen er det fordi man elsker hinanden og vil være lykkelig.
Børnene generelt bidrager til forstyrrelser og måder familien tackler udfordringerne leder til bestemte resultater. Husk på, at man gør det udfra de bedste intentioner og overbevisninger. Problemet kommer, når man ikke justerer mellem det man vil og gør og det man får.

Du skriver meget opbyggende, at du er ganske klar over hvordan du vil gøre i fremtiden. Du har ret i, at ”det hele ligger i fortiden”. Fortiden kan du dog ikke ændre på men synet på denne kan du. Hvis du antager, at dine forældre handlede som de gjorde var det for at bevare familien og ægteskabet.
Jeg mener ikke, at målet må være at ”gøre op med fortiden” men at sortere de tanker og minder om handlinger og vælge dem, der har betydning og som kan hjælpe dig i fremtiden. Alt andet forsvinder, hvis du ikke har brug for det.

Du må også være opmærksom på, at hvis du ændrer din måde at kommunikere med din mor på vil hun reagere og måske negativt. Men det skal du tage ganske roligt på. Der er ikke dig som skal hjælpe hende men i første omgang hendes partner.

Du skriver, at du faktisk har behov for at handle og ikke snakke om følelser og fortiden.
Tja…Handlinger hænger sammen med din forståelse nu. En voksen refleksion handler både om antagelse af hvad handlinger kan lede til og konsekvenserne af disse handlinger. Her bør du styrkes i at tage fat i det, der viser sig ved det første ”møde” med din mor. Du må anerkende hendes (og andres) motiver men behøver ikke at respektere dem. Du skal ikke tie men forklare, at det handler ikke om dig men om den anden.

Vigtigt at nævne her er, at den måde du løser din konflikt på nu, kan lede til den udvikling der er nødvendig for dig. Igen, antagelsen at de andre handler udfra deres egen forståelse (vi sidder jo ikke i deres hoveder) vil hjælpe. Der er ikke kun dig, der har behov for at ændre forståelser og handlinger men mest dine forældre som måske har behov for en professionel hjælp.

I din første samtale med din mor må du udvise nysgerrighed hvorfor hun gør som hun gør. Vis måske mere interesse for hendes eget liv, når du er blevet voksen.
Den dag du starter at handle anderledes vil andre bemærke det og reagere forskelligt. Bevar din position for at interessere sig for andre (det kan du godt) men denne gang som voksen.

Den dag du starter vil være din bedste dag fordi du vedstår dig selv, er respektfuld og vil gøre noget, som vil bringe dig fornemmelse at styrke.

Med venlig hilsen
Fania






Skriv et svar til jeg føler mig tom og ensom.

Brevkasse: diagnosen passer ikke til min virkelighed.
jeg har fået diagnosen ptsd, som jeg helt tilslutter mig. derudover har jeg fået diagnosen bipolar lidelse, som jeg slet ikke kan relatere til. jeg har altid været utroligt hæmmet, har haft depressioner på grun [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 4. november 2014 kl. 14:38
Brevkasse: information om evasiv personlighedsforstyrrelse
hej. jeg har fået diagnosen evasiv personlighed + mange træk fra dependent personlighedsforstyrrelse. jeg vil gerne vide hvor jeg kan få mere information om disse personlighedsforstyrrelser. f.eks. hjemmesider [..]
Startet af: Esther, fredag den 31. juli 2015 kl. 20:35
Brevkasse: forvirret over drømme
kære brevkasse jeg står i en virkelig svær situation. min kæreste og jeg har været sammen i 4 år. vi elsker hinanden og jeg har ikke lyst til at undvære ham i mit liv. jeg har til tider været i tvivl om vores [..]
Startet af: Rikke, søndag den 5. juli 2015 kl. 22:48
Brevkasse: løsning på forskellige behov
hej :-) min kæreste og jeg har kommet sammen i 4,5 måned. vi har det rigtig godt sammen, og er enige om at vi vil være sammen resten af vores liv. men vi har bare et stort problem, som der bliver ved med at [..]
Startet af: Anne, tirsdag den 30. juni 2015 kl. 10:39
Brevkasse: samtalegruppe for angst pige på 25 år.
er der nogen der kan hjælpe en pige på 25 år, der i mange år har lidt af angst for at køre med det offentlige og personer hun ikke er tryg ved. alle gode råd er meget velkomne, da hun meget gerne selv vil kunn [..]
Startet af: kongsted63, torsdag den 25. juni 2015 kl. 15:58
Brevkasse: er jeg på rette spor?
hej, jeg skal prøve at fatte mig i korthed; jeg bor sammen med en skøn mand som jeg er vildt forelsket i. han er manden i mit liv. vores samliv var som i en drøm indtil han blev syg. fantastisk. desværre e [..]
Startet af: Fuffi, søndag den 14. juni 2015 kl. 08:17
Brevkasse: kontrol af "formue"
hej. når jeg søger tandlægetilskud går kommunen ind og kigger hvad jeg har af indestående i banken. mit spørgsmål er: må de kun kontrollere ens indestående i forbindelse med ansøgning om tilskud til et el [..]
Startet af: Casper, lørdag den 23. maj 2015 kl. 15:40
Brevkasse: jeg ønsker at bo sammen med en fortrolig ven
kære brevkasse. det er en meget lang og frygtelig historie, som der ikke er plads til her. men jeg er en 40-årig kvinde, som er i en frygtelig situation, som bare bliver værre og værre. mit liv er blevet ødelag [..]
Startet af: sofia, lørdag den 9. maj 2015 kl. 19:10
Brevkasse: er jeg en psykopat?
jeg har mange lighedstræk med mange ad de ting jeg læser om psykopater (dyssocial personlighedsstruktur). jeg har været igennem en svigtet barndom, den del har jeg styr på - gennem prof. hjælp. men jeg har al [..]
Startet af: J.D., søndag den 12. april 2015 kl. 02:39
Brevkasse: usikker over sin krop
hej, jeg er lidt undervægtig og det eneste sted på kroppen hvor der er for meget fedt er på mit venus bjerg! det samme gælder min ydre skamlæber. har søgt meget på nettet, men alle skriver noget om at det of [..]
Startet af: Julie, søndag den 29. marts 2015 kl. 23:31
Brevkasse: lun på anden beboer på kollegiet
jeg er svagt bange for at jeg er faldet for en kollegianer. jeg er bogstavelig talt lige flyttet ind på kollegiet, og efter første fest sov vi sammen. vi udvekslede også et kys eller to, men ellers meget uskyld [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 18. februar 2015 kl. 22:30
Brevkasse: hvordan slipper man bekymringerne?
jeg er hurtig til at tænke negativt, og bliver meget hurtigt helt sikker på at, tingene forholder sig helt katastrofalt. fra jeg var lille og skilsmissebarn sørgede over adskillelsen fra min far, og til nu føle [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 12. februar 2015 kl. 23:19
Brevkasse: ung og ked af sin vægt
jeg hader in vægt har gjort i mange år, r blevet mobbet siden jeg startet i skole med at jeg er grim og fed og anderledes. da jeg var 9 cuttede jeg første gang jeg var så bange for at blive for tyk. da jeg var [..]
Startet af: Anonym, søndag den 8. februar 2015 kl. 10:35
Brevkasse: depression og praktik - hvad gør jeg?
hej brevkasse. jeg skriver til jer, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. jeg lider af depression og angst, og har været på medicin de sidste 14 måneder. jeg var for 8 måneder siden indlagt på psykiatrisk afd [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 25. december 2014 kl. 17:28
Brevkasse: træt, trist og appetitløs
de sidste par uger har jeg lidt af nogle mærkelige symptomer(?), og jeg vil høre om i har nogle bud på hvad det kan være? - jeg har haft en bizart "hovedpine". den kommer et par gange om dagen. det er som e [..]
Startet af: Anonym, søndag den 9. november 2014 kl. 22:16
Brevkasse: ved ikke om jeg vil være i det forhold.
jeg er gift for anden gang med den samme. vi har kendt hinanden i 22 år og har to piger på 19 og 20. problemet er at for 4 år siden blev vi skilt og i den periode havde min kone mange forskellige mænd. troede d [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 21. oktober 2014 kl. 09:09
Brevkasse: hjælp fra kommunen til ung mand
hej vi har en ung fyr boende på 17 år.som er i gang med et grundforløb på suso i aalborg. han har svært ved at indordne sig. rengøring-oprydning-udluftning.dårlig økonomi. vi kan ikke have ham boende. der [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 18:53
Brevkasse: har min mor en depression?
hej brevkasse. det er på ingen måde nemt at skrive dette brev, det er sådan at jeg tror at mit mor har en depression. jeg fik tankerne tidligere idag da min mors søster som er indlagt på psykiatrisk afdeling, [..]
Startet af: Anonym, søndag den 21. september 2014 kl. 21:56
Brevkasse: skal jeg kaste mig ud i det hele?
jeg er en pige på 22 år. jeg går rundt med mange tanke lige i tiden - og kan hverken finde hoved eller hale i det. jeg håber i har tid til at læse dette - men om ikke andet er det altid rart at få nogle tanker [..]
Startet af: Anonym, søndag den 7. september 2014 kl. 17:35
Brevkasse: mine beslutninger er ikke så gode.
jeg skriver til jer i håb om lidt hjælp eller et skub i den rigtige retning. jeg er en ung mand på 29 og jeg føler ikke mit liv har nogen fremtid. jeg har de sidste mange år haft et arbejde jeg egentlig ikke [..]
Startet af: Lars, søndag den 7. september 2014 kl. 16:54
Brevkasse: ondt i maven ved tanke om fremtiden.
hej brevkasse, jeg eksploderer snart af stress, og angst. jeg er 15 år gammel, og går i 10 kl, og jeg skal gå på hhx næste år. jeg har allerede sættet en plan for, hvad det er jeg gerne vil uddanne mig som. her [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 2. september 2014 kl. 23:41
Brevkasse: min kæreste mener, at det er hans skyld.
hej! jeg er en ung kvinde på 23 år med en depression. jeg har været sammen med min kæreste i 2 år og jeg har det rigtig godt med ham. jeg fik diagnosticeret en depression for et par måneder siden, og han går [..]
Startet af: Anonym, søndag den 31. august 2014 kl. 19:54
Brevkasse: jeg er blevet singel
hej. jeg ved ikke lige, om dette er det rigtigt sted at stille mit spørgsmål. det er således at jeg er single i øjeblikket og nogle gang på udkig efter kærligheden. jeg har så set en kvinde hos tandlægen, s [..]
Startet af: Anonym., mandag den 25. august 2014 kl. 17:26
Brevkasse: ny by, ny skole skræmmer mig.
kære brevkasse, jeg har noget i mig selv jeg gerne vil rettes op på. i år er jeg flyttet til en ny skole, så det betyder nye venner, en ny klasse, en ny start. jeg bliver nervøs til sådan noget, det gør meget o [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 13. august 2014 kl. 01:13
Brevkasse: kan jeg finde gode veninder igen?
hej. det fordi jeg har problemer når jeg er sammen med veninder. når jeg er sammen med min familie er jeg mig selv, og de siger også at jeg er sjov, og er anderledes på min egen måde, som de synes er godt. men [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 12. august 2014 kl. 22:35
Brevkasse: min mor sårer mig
hej. håber i svarer, dette er en liste over ting som min mor er, jeg ville sige noget positivt.. men jeg kan ikke finde noget længere. - sur hele tiden. - igen humor. - hører ikke rigtig efter når man [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 9. august 2014 kl. 19:33
Brevkasse: misforstår jeg det hele?
hej. for ca 1 år siden, begyndte jeg at skrive med en ven fra københavn, som jeg i et stykke tid havde været gode venner med. vi begyndte efter et stykke tid, at skrive på en anden måde, og det udviklede sig. [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 5. august 2014 kl. 19:13
Brevkasse: mine erfaringer kan bruges igen og igen.
efter 25 år i arbejdslivet - efter et nej tak til førtidspension for 25 år siden, kan jeg nu se tilbage på 25 år som lærer, hvor jeg har undervist voksne og børn, danskere og udlændinge i sprogene dansk, fransk [..]
Startet af: Regni, torsdag den 17. juli 2014 kl. 22:06
Brevkasse: glæde at have det godt igen!
jeg vidste ikke, jeg var dybt parnoid, men hvor er det dejligt at få det godt igen. så bliver livet noget værd igen, og det bliver muligt at være med-:) [..]
Startet af: Regni, torsdag den 17. juli 2014 kl. 21:56
Brevkasse: hvordan skal mødet foregå?
hej brevkasse. jeg har et spørgsmål som køre rundt i bøtten på mig, og vil gerne forbedre mig til mødet med misbrugsvejleder. det er sådan at jeg har gået uden noget som helst form for stoffer i ca. 2uger [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 26. juni 2014 kl. 15:54
Brevkasse: nervøs for at møde de andre nye.
hej. der er noget jeg ikke rigtigt kan få løst oppe i mit hoved. jeg har på det seneste gået med tanker der har gjort mig meget nervøs, og anspændt. det sker når enden jeg skal være i blandt mange mennesker, el [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 26. juni 2014 kl. 03:46
Brevkasse: hvad lider jeg af?
hej brevkasse. jeg skriver da jeg leder efter svar, jeg er en ung fyr på 17 år, som arbejder i en helsekost butik når jeg altså kan klare det. jeg har for to år sidden fået diagnosen add, hvilket egentlig gav g [..]
Startet af: Anonym, søndag den 22. juni 2014 kl. 22:08
Brevkasse: jeg trives ikke i min venindes selskab.
hej. jeg har et problem, som jeg har haft i længe nu. jeg har en veninde, som jeg ikke bryder mig om. altså vi har været veninder i rigtigt langtid, siden vi var 7, men jeg vil ikke betragte hende som en -bedst [..]
Startet af: Anonym, fredag den 20. juni 2014 kl. 11:37
Brevkasse: jeg leder efter en kærlighed og en bøssepartner.
hejsa. jeg er en ung fyr på 17 år, der for noget tid sidden sprang ud som bøsse for familien, og for 2 tætte pige-venner som jeg er meget fortrolige med. de er så også de eneste venner jeg har, desværre! jeg ha [..]
Startet af: Anonym, mandag den 16. juni 2014 kl. 23:46
Brevkasse: jeg har en vane som frastøder min kæreste.
jeg har en rigtig ulækker og dårlig vane med fra tid til andet pille bussemænd og spise dem. jeg gør det ikke konstant og ikke når jeg er sammen med andre. jeg har altid syntes, at det var frygtelig ulækkert at [..]
Startet af: Anonym, søndag den 15. juni 2014 kl. 21:16
Brevkasse: alle kigger på mig.
hej. jeg ved ikke om det er det rigtige sted at spørge, men nu prøver jeg. jeg har i det sidste lange stykke tid, jeg snakker år, følt mig overvåget uanset hvor jeg er. når jeg går herhjemme, i skolen, på ga [..]
Startet af: Anonym, fredag den 13. juni 2014 kl. 11:28
Brevkasse: forelsket i min elev.
mit problem er, at jeg er 32 år og har forelsket mig dybt i en ung kvinde på 17 år, som er elev på en skole, hvor jeg arbejder som lærer. med til historien hører det, at jeg, selvom jeg har været forelsket nogl [..]
Startet af: Michael, torsdag den 12. juni 2014 kl. 11:46
Brevkasse: svært, at bære den andens død.
hej jeg vælger at skrive til jer angående mit problem. for nyligt har jeg mistet en veninde fra en anden klasse. altså, vi er ikke tætte veninder, men når enden jeg så hende eller noget, så talte vi sammen. jeg [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 10. juni 2014 kl. 02:33
Brevkasse: hvad skal jeg gøre?
jeg har den her ting jeg kommer til at tænke på indimellem... et par gange om året. det kan give mig et helt hovedbrud næsten.. jeg må være typen der virkelig tænker før han taler, på godt og ondt. og selvom [..]
Startet af: Anonym, mandag den 9. juni 2014 kl. 19:24
Brevkasse: hvordan kan jeg vide om den anden også er bøsse?
kære brevkasse. jeg skriver til jer pga. at jeg går og tumler med nogle meget svære ting... jeg er bøsse, og er først lige sprunget ud for nogle uger sidden for familien, min mor er lesbisk så jeg blev accepter [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 4. juni 2014 kl. 01:34
Brevkasse: hvad er det gode liv i danmark?
hej, jeg har været igang med at læse nogle tekster om det gode liv. men hvad er det gode liv præcis her i danmark? er vi virkelig de lykkeligste mennesker i verden? [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 3. juni 2014 kl. 17:21
Brevkasse: kan man nyde at være med andre uden alkohol?
hej brevkasse. der noget jeg har svært ved at finde ud af. jeg er en 16 årig pige, men jeg tænker ikke, som en normal 16 årig. jeg drikker ikke, og jeg kan ikke lide at feste og sådan noget. jeg kan ikke lide s [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 29. maj 2014 kl. 00:56
Brevkasse: nye opdagelser v. nedtrapning af medicin.
jeg er under udtrapning af suprexa og er halvvejs igennem. det er virkelig en prøvelse. jeg er meget uligevægtig og nogle gange angst. savner det filter, berolingede virkning, fordi det åbner for nogle følelser [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 17. maj 2014 kl. 09:15
Brevkasse: mine forældre accepterer ikke kærester.
hej brevkasse. jeg skriver til jer nu, hvor jeg sidder i slem situation med et valg der kan koste mig min forhold med min familie. jeg har mødt den her fantastiske fyr, som jeg har kendt lidt over nogle [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 13. maj 2014 kl. 01:14
Brevkasse: projekt om spiseforstyrrelser.
vi hedder trine og helle, og går på assentoftskolen i 7 klasse. vi er i gang med et projekt og har brug for hjælp. vi har nogle spørgsmål til nogen som har/haft spiseforstyrrelse. hvis i vil hjælpe os må i mege [..]
Startet af: trine, mandag den 28. april 2014 kl. 09:01
Brevkasse: selvdestruktive tanker, igen
kære brevkasse, jeg har lidt af depression tidligere, hvor jeg var i (medicinsk) behandling, og i den forbindelse udøvede jeg også en del skade på mig selv. så blev jeg erklæret rask og alt gik fint i rigtig [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 26. april 2014 kl. 17:17
Brevkasse: jeg har svært ved at finde ud af det med andre.
hej brevkasse. en tanke der har faldet ind til mig her på det seneste er, at jeg har det som om at jeg ikke kan udtrykke mig helt. altså det er min sidste år på folkeskolen. jeg er ikke klar til at afslutte. [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 22. april 2014 kl. 01:25
Brevkasse: kan jeg bare blive anklaget uden grund?
jeg er en handlene der er blevet bortvist fra en butik få at stjæle nogle varer men di har ikke beviser få jeg har gjort det . skal jeg ikke tilbageholdes og meldes til politiet før di kan tilade sig at sige je [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 9. april 2014 kl. 21:47
Brevkasse: orker jeg, at være i det forhold?
jeg er i et forhold med en mand, der har fået konstateret bipolar lidelse type 2 (for 5 år siden) han har i de 8 ½ år vi har været sammen ikke gidet at lære mine venner at kende. han melder konsekvent fra til s [..]
Startet af: Anonym, søndag den 9. marts 2014 kl. 13:43
Brevkasse: jeg er dybt ulykkelig!
hej brevkasse jeg skriver fordi jeg er dybt ulykkelig over mit liv, og egentlig er uden den store forventning om at noget kan ændre sig, og blive bedre. mit problem er at jeg tænder på små drenge, altså jeg e [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 8. marts 2014 kl. 19:10


Forrige 50 Næste 50

Der er ingen ubesvarede henvendelser pt.



Copyright 1997 - 2018 Claus Antony Bang Andersen, Alle rettigheder forbeholdes | Sindslidendes Netværk | Sindnet.dk - for psykisk sårbare
Sindslidendes Netværk, Bakkelyvej 12, 8960 Randers SØ | CVR: 29645744 | support@sindnet.dk | Sindnet.dk er ikke en del af landsforeningen SIND
Sitemap   |   Handelsbetingelser   |   Facebook   |   Twitter   |   Google+   |   Linkedin   |   YouTube   |   Blog   |   Powered by CABA eXperience