A A 
 
  • Vis henvendelse
  • Brevkassehenvendelser
  • Start tråd / spørg brevkassen
  • Ubesvarede
  • Søg
Forladt af kæresten..
Oprettet onsdag den 15. juli 2009 kl. 01:18
Oprettet af Anonym i brevkassen "Samliv"

hej alle. Jeg har hårdt brug for nogle gode råd og hjælp til min situation. Jeg er en 20-årig pige, hvor min kæreste (23) er netop gået fra mig efter næsten 2 år, og jeg er fuldstændig ødelagt over det. Han var den eneste jeg havde og som optur i min hverdag og nu er han bare væk

Kan sige det hele startede med at jeg boede på Bornholm og lærte ham at kende via et chatsite hvoir vi begge to kom ind som admins (sidst i 2006), og efter en måneds tid skulle vi begge til et redaktionsmøde i Købehavn, hvor vi så hinanden første gang. Et par måneder efter (starten af 2007) var jeg så nødt til at tage til Herning, på grund af noget skuespil jeg havde gang i, og jeg kendte ikke andre end ham og hans ven der boede derover fra chatsiden. Det endte så med at jeg spurgte om jeg ikke måtte være hos ham i stedet for hotel, hvilket jeg fik lov til og jeg havde nogle hyggelige dage med dem begge to, og det endte så med at han blev forelsket i mig.
På daværende tidspunkt havde jeg for travlt med at tænke på andre ting, men så dem dog stadig med en måneds mellemrum, og i sensommeren 2007 flyttede jeg så til Roskilde, der derefter gav mig muligheden for at besøge ham noget oftere og det ente så med at vi blev kærester.
Alt gik så fint, jeg havde det så skidt på Bornholm hvor jeg bare følte han var den eneste jeg kunne snakke med. Han gjorde rigtig mange ting for mig og hjalp mig med min OCD når den var værst. Det skal også siges at hverken mig eller ham havde nogen kæreste før vi mødte hinanden, hvilket jeg synes gjorde det ekstra specielt for os.
Efter et års tid med mange rejser frem og tilbage til Herning, valgte jeg at flytte derover i 2008, for at starte i skole og være sammen og tættere på ham. Jeg følte at han gjorde mig stærk, og rev mig op af det hul jeg havde været i på Bornholm hvor jeg ingenting kunne på grund af min ocd og jeg ikke havde nogen som ham at støtte mig til. Men hos ham i Herning følte jeg at jeg kunne klare alt.
Desværre fordi jeg kun ønskede at være sammen med ham hele tiden, fik jeg aldrig rigtig sat mig ind i Herning og forsøgt at skabe mig nogle venskaber, jeg tænke kun på ham og ville hele tiden være sammen med ham. Og efterhånden som han begyndte at interessere sig mere for sine venner, sine biler og sine computere, blev jeg mere og mere nedprioteret. Fordi vi altid var sammen. Vidste godt det var forkert, men havde så svært ved at være alene. Kunne ikke komme i seng og sove selv på grund af min ocd, han skulle være der før jeg kunne føle tryghed. Men når han hele tiden var sammen med vennerne, og vi aldrig lavede noget hvor de ikke var med, begyndte jeg at blive irriteret og ked af det og "brokke" mig over det. Jeg var ked af at vi aldrig lavede noget sammen alene, fordi de altid skulle med, og når vi så endelig var alene så sad vi bare ved hver vores computer, hvor han chattede med de venner han ellers hele tiden var sammen med, eller så på biler som han gik meget op i. Han var slet ikke som han var før, hvor han gjorde alle mulige søde og dejlige ting og gjorde mig glad.
Til sidst endte det med han fik for meget over mit brokkeri over det, så han forsøgte at slå op, men kunne se på ham det ikke var noget han ville fordi han havde tårer i øjnene, og jeg hurtigt fik talt ham fra det, fordi jeg ikke ville miste ham. Efter det var han virkelig sød i en uge efter, hvor han gjorde alt det jeg havde savnet ved ham af søde ting. Men derefter kom jeg til at sige noget forkert / være uenig med ham i noget, som åbenbart hørte under de regler vi havde aftalt .. nemlig at jeg ikke skulle brokke mig og han skulle sige når der var noget .. for det var han rigtig dårlig til, det var kun når jeg spurgte ham hvad der var galt, han ville sige det.
Derefter forsøgte han at slå op igen, men jeg fik ham overtalt efter lidt tid til at prøve igen. Og derefter var han bare som han plejede, med at jeg ikke rigtig fik noget opmærksomhed, og han bare var sammen med vennerne hele tiden.
Det holdte så cirka en måned, indtil jeg fik sommerferie og dermed mere tid til at være sammn med ham. Hans venner fik også sommerferie og det resulterede i at han skulle lave endnu flere ting sammen med dem. Jeg måtte godt komme med, men jeg blev bare ignoreret eller holdt udenfor, fordi de skulle lave noget jeg ikke rigtig kunne være med til. derefter kunne jeg ikke lade være med at komme med små kommentarer at han selvølgelig skulle være sammen med hans venner i stedet for mig, og han ligefrem skulle ud på "date" med hans drengeven på en resteurant, som jeg sagde til ham gjorde mig ked af det når han sagde det sådan, fordi vi netop ikke gjorde den slags længere.
Derefter var jeg på weekendtur til københavn og efter jeg kom tilbage kunne jeg mærke han var underlig hele dagen, men han sagde ikke noget. Kun til sidst om aftenen da jeg kunne se han havde tårer i øjnene spurgte jeg hvad der var galt. Hvor han først startede med at sige at han ikke ville med til Bornholm, som ellers var småplanlagt, hvor jeg sagde det var i orden, men hvor han så sagde at han heller ikke synes vi skulle være sammen mere.
Jeg prøvede alt hvad jeg kunne for at tale ham fra det. Han sagde det var fordi han ikke synes vi kom længere, når jeg hele tiden var irriteret og ked af at han var sammen med sine venner og han hele tiden var irriteret på mig over at jeg var det. Og at det ikke skulle være ham der skulle være den der gjorde mig glad, men at jeg måtte ud og finde noget andet der kunne det. Og at det vi ikke var sammen mere, kunne være det kunne få mig til det. Han sagde også at vi måske kunne finde sammen igen hvis jeg kunne finde noget andet end ham der kunne gøre mig glad, men han ville ikke sige hvad eller hvor længe der ville gå. Jeg blev ved med at forslå at vi bare kun kunne være sammen to gange i ugen hvor vi planlagde hvad vi skulle lave, i stedet for at være sammen hele tiden og lave ingenting. Også kunne jeg bruge resten af tiden på at lave andre ting der gjorde mig glad, men det ville han ikke. Han stod fast i sin mening og mente at det var det eneste rigtige og det eneste der måske ville hjælpe på det. ..

Men han er bare den der gør mig glad! Han er den der har hevet mig op af hullet jeg sad i på Bornholm, hvor jeg ingenting kunne overskue, han er den der har fået mig til at føle mig tryg og han har gjort ting ingen andre har gjort for mig før, han er bare så speciel for mig, fordi han kunne lide mig som jeg var og var glad for de ting jeg var og han har set både gode og dårlige sider af mig og stadig bare holdt af mig som jeg var. Han har været så stor en del af mit liv at jeg ikke føler der er nogen anden der kan gøre det på samme måde.

Jeg ønsker bare så meget at få ham tilbage. Er så ked af det og føler mig så alene uden ham. Ved godt at han stort set hellere ville være sammen med vennerne end mig, men derfor havde jeg ham stadig til at holde mig oppe og føle mig hel. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har et år endnu af min skole i Herning, men havde ingen andre end ham og hans familie at være sammen med, fordi jeg ikke havde fået nogen venner. Alt er så tomt og alt minder mig bare om ham. Jeg kan slet ikke håndtere det og vil bare have ham tilbage .. Hvad skal jeg gøre?

Please hjælp :'(



* Besvarelser til dette indlæg, kan ses offentligt.



Del dette på: Facebook | Twitter | Google+ | LinkedIn


 
Svar på Forladt af kæresten..
Besvaret onsdag den 15. juli 2009
Besvaret af Louise, Frivillig på sindnet.dk
Ihh, jeg forstår dig godt!

Det er rigtig sørgeligt, den første kæreste er gerne noget særligt, og I har jo oplevet så meget sammen. Men hvad mon jeg kan gøre for dig? Der er jo ingen, der kan tvinge din ekskæreste til at blive sammen med dig.

Du skriver, at han var den, der gjorde dig glad. Men han har jo ikke gjort dig glad i lang tid. Jeg tror, at det er vigtigt ikke bare at gå og svælge i gode minder, men også huske, at der er en grund til, at det gik galt.

Jeg håber, at du er i god kontakt med behandlingssystemet og får den rette hjælp lige nu?
Jeg ved ikke, om det kan hjælpe dig at vide, at det er meget typisk for mennesker med OCD at isolere sig.
Det fører jo desværre til ensomhed. De færreste mennesker har det godt med at være "det eneste ene" menneske overhovedet i deres kærestes liv.

Hvordan har du det med venner og familie? Har du nogen du kan ringe til og snakke med, tage hen og besøge lige nu? Måske burde du tænke på at flytte tilbage til den by, du kom fra?

I det næste stykke tid skal du tænke lidt over, hvad der blev af den pige, der havde travlt og gang i mange ting, før hun mødte "den eneste ene." Du spillede skuespil, chattede på nettet og havde egentlig for travlt til at tænke på ham, indtil I blev kærester, og du blev alt for afhængig af ham.

Hvordan kan du bringe den pige frem igen?
Ja, måske ved at gøre nogle af de ting, du kunne lide at gøre før, og som gjorde dig glad. Det er jo ikke rigtigt, at det kun er ham, som kan gøre dig glad. Du blev vel glad af at spille teater? Du chattede vel på nettet, fordi du var glad for at møde nye mennesker der?

Jeg er bange for, at lige nu og her må du acceptere din ekskærestes beslutning. Det lyder, som om han har tænkt længe over det. Det lyder også, som om han har ret i, at du er blevet for afhængig af ham, men det er heller ikke nemt at komme til et nyt sted. Men hvis du presser ham lige nu, bliver det næppe bedre af det!

Der er ingen, der kan vide, om I finder sammen igen. Men lov mig, at du ikke går og venter på det eller lader være med at opsøge nye mennesker, fordi du venter på ham! Det sker måske aldrig.

Den næste tid vil du være ked af det. Du må ikke være utålmodig. Det tager tid at komme over sådan en sorg.
Du har heller ikke noget at bebrejde dig selv, for du har jo gjort tingene, så godt du kunne.

Derfor tror jeg, at du skal prøve tage en dag ad gangen, passe din uddannelse og hver dag spørge dig selv, hvad du kan gøre for at gøre lige den dag så god som muligt.

Pas meget på med at isolere dig! Prøv at snakke mere med folk på din uddannelse, ellers bliver du meget alene. Hvis du ikke magter at gå ud for tiden, så chat i det mindste lidt på nettet og ring hjem til familien, hvis I har et nogenlunde forhold.

Så tror jeg, at der vil komme nogle beslutninger til dig henad vejen. Beslutninger om, hvad du vil gøre for at blive glad igen¨. Det er dig, der bedst kan svare på det.

Mens du leder efter svaret på det, finder du din nye

Men jeg ved, at det er svært. Du må endelig skrive så meget her, som du har lyst til, hvis det kan hjælpe en lille smule. Vi svarer





Alle gode ønsker
Louise Lamberth






 
Svar på Forladt af kæresten..
Besvaret fredag den 17. juli 2009
Besvaret af Anonym, Anonym besøgende på sindnet.dk
Hej igen, og tak for dit svar. Det var rigtig rart.
Jeg har været hos min familie siden det skete. Tog hen til min bror i Århus, for derefter at tage hen til sjælland hos min søster og hendes kæreste hvor jeg tog sammen med dem til Bornholm. Det var også rigtig hårdt, for på Bornholm var der også en masse minder der mindede mig om ham. Både fra før jeg flyttede over, hvor han var rigtig forelsket i mig og ringede til mig hele tiden, og fra de gange han har været med mig derover og besøge mig. Det har selvfølgelig været rart at have min familie hos mig, og især min bror har kunnet sige en masse ting, men følte ikke at der var noget der kunne fjerne smerten som hvis jeg kunne skrive til ham, men det sagde alle at jeg ikke måtte, men gjorde det alligevel og vi fik skrevet en masse ting, hvor han bl.a. sagde at han stadig holdt af mig og han savnede mig faktisk og han selv håbede og ønskede at vi fandt sammen igen, og det gjorde han virkelig, men at det ikke var en garanti eller en lovning. Han sagde jeg skulle kunne finde mig selv og være selvstændig og ikke være afhængig af ham eller andre. Men spørgsmålet er så hvordan gør jeg det? hvordan ved jeg om jeg er selvstændig nok i følge ham? og hvordan ved jeg at han føler sig sikker på det? føler stadig somom det er mig der kun skal arbejde for det og være ked af det, mens jeg ved han bare kan være sammen med alle sine venner og sin familie og være glad, mens jeg ikke er det og jeg skal bestå en eller anden eksamen før jeg er god nok til ham, men det er vel alligevel rigtigt, jeg skal også kunne være glad for andre ting, jeg ved bare ikke hvornår det er godt nok. Han gav mig bare et håb tilbage ved at skrive han selv ønskede vi fandt sammen igen, og alligevel ikke helt når han også sagde det sidste. Men det virker somom han gerne vil.
Jeg har snakket med min bror rigtig meget og han vil også hjælpe mig med at starte til psykolog, så jeg kan få hjælp til min ocd, og lære at få nogle værktøjer jeg kan arbejde med. Også skal jeg til at starte til en hel masse i Herning , bl.a. se om jeg kan starte noget skuespil op igen, som jeg håber kan hjælpe på at han synes jeg kan være glad for andre ting. Også selvfølgelig også så jeg selv kan være glad. Det er bare så hårdt for savner ham så meget.
Ville også gerne have villet vise dig det vi havde skrevet, men tør ikke lægge det ud her, selvom jeg gerne ville, fordi du så også kunne læse hans synspunkter på det.

Tak for dit brev og håber du svarer lige så hurtigt igen.






 
Svar på Forladt af kæresten..
Besvaret fredag den 17. juli 2009
Besvaret af Anonym, Anonym besøgende på sindnet.dk
Hej igen, og tak for dit svar. Det var rigtig rart.
Jeg har været hos min familie siden det skete. Tog hen til min bror i Århus, for derefter at tage hen til sjælland hos min søster og hendes kæreste hvor jeg tog sammen med dem til Bornholm. Det var også rigtig hårdt, for på Bornholm var der også en masse minder der mindede mig om ham. Både fra før jeg flyttede over, hvor han var rigtig forelsket i mig og ringede til mig hele tiden, og fra de gange han har været med mig derover og besøge mig. Det har selvfølgelig været rart at have min familie hos mig, og især min bror har kunnet sige en masse ting, men følte ikke at der var noget der kunne fjerne smerten som hvis jeg kunne skrive til ham, men det sagde alle at jeg ikke måtte, men gjorde det alligevel og vi fik skrevet en masse ting, hvor han bl.a. sagde at han stadig holdt af mig og han savnede mig faktisk og han selv håbede og ønskede at vi fandt sammen igen, og det gjorde han virkelig, men at det ikke var en garanti eller en lovning. Han sagde jeg skulle kunne finde mig selv og være selvstændig og ikke være afhængig af ham eller andre. Men spørgsmålet er så hvordan gør jeg det? hvordan ved jeg om jeg er selvstændig nok i følge ham? og hvordan ved jeg at han føler sig sikker på det? føler stadig somom det er mig der kun skal arbejde for det og være ked af det, mens jeg ved han bare kan være sammen med alle sine venner og sin familie og være glad, mens jeg ikke er det og jeg skal bestå en eller anden eksamen før jeg er god nok til ham, men det er vel alligevel rigtigt, jeg skal også kunne være glad for andre ting, jeg ved bare ikke hvornår det er godt nok. Han gav mig bare et håb tilbage ved at skrive han selv ønskede vi fandt sammen igen, og alligevel ikke helt når han også sagde det sidste. Men det virker somom han gerne vil.
Jeg har snakket med min bror rigtig meget og han vil også hjælpe mig med at starte til psykolog, så jeg kan få hjælp til min ocd, og lære at få nogle værktøjer jeg kan arbejde med. Også skal jeg til at starte til en hel masse i Herning , bl.a. se om jeg kan starte noget skuespil op igen, som jeg håber kan hjælpe på at han synes jeg kan være glad for andre ting. Også selvfølgelig også så jeg selv kan være glad. Det er bare så hårdt for savner ham så meget.
Ville også gerne have villet vise dig det vi havde skrevet, men tør ikke lægge det ud her, selvom jeg gerne ville, fordi du så også kunne læse hans synspunkter på det.

Tak for dit brev og håber du svarer lige så hurtigt igen.






 
Svar på Forladt af kæresten..
Besvaret fredag den 17. juli 2009
Besvaret af Anonym, Anonym besøgende på sindnet.dk
Hej igen, og tak for dit svar. Det var rigtig rart.
Jeg har været hos min familie siden det skete. Tog hen til min bror i Århus, for derefter at tage hen til sjælland hos min søster og hendes kæreste hvor jeg tog sammen med dem til Bornholm. Det var også rigtig hårdt, for på Bornholm var der også en masse minder der mindede mig om ham. Både fra før jeg flyttede over, hvor han var rigtig forelsket i mig og ringede til mig hele tiden, og fra de gange han har været med mig derover og besøge mig. Det har selvfølgelig været rart at have min familie hos mig, og især min bror har kunnet sige en masse ting, men følte ikke at der var noget der kunne fjerne smerten som hvis jeg kunne skrive til ham, men det sagde alle at jeg ikke måtte, men gjorde det alligevel og vi fik skrevet en masse ting, hvor han bl.a. sagde at han stadig holdt af mig og han savnede mig faktisk og han selv håbede og ønskede at vi fandt sammen igen, og det gjorde han virkelig, men at det ikke var en garanti eller en lovning. Han sagde jeg skulle kunne finde mig selv og være selvstændig og ikke være afhængig af ham eller andre. Men spørgsmålet er så hvordan gør jeg det? hvordan ved jeg om jeg er selvstændig nok i følge ham? og hvordan ved jeg at han føler sig sikker på det? føler stadig somom det er mig der kun skal arbejde for det og være ked af det, mens jeg ved han bare kan være sammen med alle sine venner og sin familie og være glad, mens jeg ikke er det og jeg skal bestå en eller anden eksamen før jeg er god nok til ham, men det er vel alligevel rigtigt, jeg skal også kunne være glad for andre ting, jeg ved bare ikke hvornår det er godt nok. Han gav mig bare et håb tilbage ved at skrive han selv ønskede vi fandt sammen igen, og alligevel ikke helt når han også sagde det sidste. Men det virker somom han gerne vil.
Jeg har snakket med min bror rigtig meget og han vil også hjælpe mig med at starte til psykolog, så jeg kan få hjælp til min ocd, og lære at få nogle værktøjer jeg kan arbejde med. Også skal jeg til at starte til en hel masse i Herning , bl.a. se om jeg kan starte noget skuespil op igen, som jeg håber kan hjælpe på at han synes jeg kan være glad for andre ting. Også selvfølgelig også så jeg selv kan være glad. Det er bare så hårdt for savner ham så meget.
Ville også gerne have villet vise dig det vi havde skrevet, men tør ikke lægge det ud her, selvom jeg gerne ville, fordi du så også kunne læse hans synspunkter på det.

Tak for dit brev og håber du svarer lige så hurtigt igen.






 
Svar på Forladt af kæresten..
Besvaret fredag den 17. juli 2009
Besvaret af Louise, Anonym besøgende på sindnet.dk
Hej igen

Er glad for at høre, at du har din familie Det er en meget stor ting, og du skal nok klare dig, tror jeg.

"hvordan ved jeg om jeg er selvstændig nok i følge ham," skriver du. Undskyld, men der kunne jeg ikke lade være med at smile lidt Selvstændig er noget, man skal blive for sig SELV.

Jeg forstår godt, at du føler, du skal "prøves" af din tidligere kæreste. Men faktisk er det jo altid sådan at have en kæreste. Det er aldrig noget, man kan regne hundrede procent med. Han er ikke din sikkerhed for aldrig at føle angst, for eksempel, eller ensomhed og usikkerhed.

Han er godt nok sammen med sine venner, men han er åbenbart stadig glad for dig, og han er sikkert også ked af det, der er sket.

Jeg ved godt, det er svært, men lige nu skal du glemme ham så meget, du kan - og det bliver nemmere med tiden, meget nemmere! og koncentrere dig om alle de andre søde mennesker, du kender. Jeg tror, at de kan hjælpe dig på vej.

Da jeg engang stod i næsten samme situation, havde jeg meget stor glæde af mine brødre. Mænd er tit gode til at handle og komme videre og ikke gå og tænke alt for meget hele tiden.

Prøv du også at blive god til at handle. Tænk over, hvad DU har lyst til nu, hvis du skal finde DIT nye liv? For din skyld, og ikke hans

Mange hilsner Louise






 
Svar på Forladt af kæresten..
Besvaret søndag den 16. august 2009
Besvaret af Anonym, Anonym besøgende på sindnet.dk
Hej igen ..

Ville lige give nogle opdates. Havde efter noget tid bare indset at det ikke nyttede noget at være ked af det på grund af ham, så besluttede mig for at vise jeg var glad og lod være med at snakke med ham medmindre han snakkede med mig. Og det gik virkelig så fint. Han sagde han stadig håbede at vi fandt sammen igen, men at jeg skulle blive bedre til nogle ting og have det bedre med mig selv. Mht. min ocd. Hvilket jeg lovede jeg ville prøve at gøre, og efter en tre uger hvor vi ikke rigtig havde snakket sammen synes han allerede jeg var blevet bedre til at lave andre ting og være sammen med andre mennesker .. Og det var pludselig hele tiden ham der gerne ville lave noget med mig, og også ham der lagde op til at kramme og den slags, han ville bare stadig have der skulle gå noget tid før vi kunne finde sammen igen, og jeg selv skulle sige stop når jeg ikke ville mere .. Jeg skulle bare huske ikke at lægge noget i det. Men det fik mig så til at føle alligevel at han kun ville være sammen med mig for hyggens skyld, at jeg godt kunne bruges til det men ikke til mere .. Også kunne jeg ikke holde det tilbage og var nødt til at beklage mig til ham over det. Også selvom jeg vidste han havde sagt jeg bare skulle sige stop. Men det kan man jo ikke når man savner det.
Bagefter kom jeg også til at beklage mig over at en jeg kender havde sagt at han havde sagt de samme ting til sin ex kæreste med at han også gerne ville finde sammen igen engang, men det sagde han kun fordi han ville have noget at vende tilbage til. Og jeg havde allerede spurgt min ex kæreste om det virkelig var det han mente en gang før, men hvor han sagde at nej han mente det med at han gerne ville finde sammen igen, tingene skulle bare blive bedre først. Også blev han sur over jeg spurgte om det igen samtidig med det andet jeg spurgte om. Det blev virkelig kørt så langt ud fik ham til at græde over det og alt muligt fordi jeg fik det sagt på sådan nogle forkerte måder, så jeg anklagede ham i stedet for at spørge ham om det. Ved det var forkert, men var nødt til at vide det, for jeg vil ikke bare bruges som hyggedyr. Han har også sagt han ikke vil finde en anden, men spurgte ham om det ikke bare var lettere at han gjorde det så det hele ikke bare var så træls for ham, og det blev det bare endnu være af, fordi han jo netop havde sagt han ikke havde lyst til at finde en anden .. Argh føler virkelig jeg har ødelagt det jeg havde bygget op med ham det venskab jeg havde prøvet at få på plads så det måske kunne udvikle sig til mere på en fornuftig måde. Nu fik han jo bare alt det i hovedet som han var flygtet fra. Jeg spurgte også om vi var uvenner og om jeg havde ødelagt det hele, hvor han sagde nej, men at det havde været rigtig træls og at tingene ikke helt var det samme, fordi han havde haft lyst til at være sammen med mig før det og savnede mig, men at han ikke helt havde det på samme måde efter den trælse omgang. .. Er så bange for jeg har ødelagt det nu sagde undskyld alt det jeg kunne og det ikke ville ske igen, men at han altså også skulle forstå hvorfor jeg var nødt til at spørge ham om det .. Jeg skulle bare lære at sige tingene på en bedre måde .. Spurgte også om det bare var bedst at vi lod helt være med at snakke sammen overhovedet indtil jeg havde fået snakket med en psykolog, men det synes han ikke var en god idé ..

Men hvad skal jeg gøre nu? er så ked af at have ødelagt det jeg havde fået bygget op .. Men ved ikke om han bare skal have tid til at køle lidt af over det og nå at savne mig igen ligesom før .. ved det var det han var flygtet fra jeg bare gav ham igen, men det var virkelig ikke min mening

Hvad skal jeg gøre for at gøre det godt igen?






 
Svar på Forladt af kæresten..
Besvaret fredag den 21. august 2009
Besvaret af Louise, Anonym besøgende på sindnet.dk
Hej
og undskyld, dit brev var kommet langt ned i listen over kommentarer og blev overset i første omgang:/

En anden gang kan du altid skrive igen, eventuelt en ny tråd, hvis du føler dig overset.

Men jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal svare dit spørgsmål?

I burde begge to slappe lidt af og se tiden an! Men det kan man bare ikke, når man er forelsket..

Jeg synes nu, det lyder, som om I holder af hinanden. Mon ikke I allerede er blevet gode venner igen?

Jeg håber det bedste for jer!

Mange hilsner
Louise Lamberth






Skriv et svar til Forladt af kæresten..

Brevkasse: diagnosen passer ikke til min virkelighed.
jeg har fået diagnosen ptsd, som jeg helt tilslutter mig. derudover har jeg fået diagnosen bipolar lidelse, som jeg slet ikke kan relatere til. jeg har altid været utroligt hæmmet, har haft depressioner på grun [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 4. november 2014 kl. 14:38
Brevkasse: information om evasiv personlighedsforstyrrelse
hej. jeg har fået diagnosen evasiv personlighed + mange træk fra dependent personlighedsforstyrrelse. jeg vil gerne vide hvor jeg kan få mere information om disse personlighedsforstyrrelser. f.eks. hjemmesider [..]
Startet af: Esther, fredag den 31. juli 2015 kl. 20:35
Brevkasse: forvirret over drømme
kære brevkasse jeg står i en virkelig svær situation. min kæreste og jeg har været sammen i 4 år. vi elsker hinanden og jeg har ikke lyst til at undvære ham i mit liv. jeg har til tider været i tvivl om vores [..]
Startet af: Rikke, søndag den 5. juli 2015 kl. 22:48
Brevkasse: løsning på forskellige behov
hej :-) min kæreste og jeg har kommet sammen i 4,5 måned. vi har det rigtig godt sammen, og er enige om at vi vil være sammen resten af vores liv. men vi har bare et stort problem, som der bliver ved med at [..]
Startet af: Anne, tirsdag den 30. juni 2015 kl. 10:39
Brevkasse: samtalegruppe for angst pige på 25 år.
er der nogen der kan hjælpe en pige på 25 år, der i mange år har lidt af angst for at køre med det offentlige og personer hun ikke er tryg ved. alle gode råd er meget velkomne, da hun meget gerne selv vil kunn [..]
Startet af: kongsted63, torsdag den 25. juni 2015 kl. 15:58
Brevkasse: er jeg på rette spor?
hej, jeg skal prøve at fatte mig i korthed; jeg bor sammen med en skøn mand som jeg er vildt forelsket i. han er manden i mit liv. vores samliv var som i en drøm indtil han blev syg. fantastisk. desværre e [..]
Startet af: Fuffi, søndag den 14. juni 2015 kl. 08:17
Brevkasse: kontrol af "formue"
hej. når jeg søger tandlægetilskud går kommunen ind og kigger hvad jeg har af indestående i banken. mit spørgsmål er: må de kun kontrollere ens indestående i forbindelse med ansøgning om tilskud til et el [..]
Startet af: Casper, lørdag den 23. maj 2015 kl. 15:40
Brevkasse: jeg ønsker at bo sammen med en fortrolig ven
kære brevkasse. det er en meget lang og frygtelig historie, som der ikke er plads til her. men jeg er en 40-årig kvinde, som er i en frygtelig situation, som bare bliver værre og værre. mit liv er blevet ødelag [..]
Startet af: sofia, lørdag den 9. maj 2015 kl. 19:10
Brevkasse: er jeg en psykopat?
jeg har mange lighedstræk med mange ad de ting jeg læser om psykopater (dyssocial personlighedsstruktur). jeg har været igennem en svigtet barndom, den del har jeg styr på - gennem prof. hjælp. men jeg har al [..]
Startet af: J.D., søndag den 12. april 2015 kl. 02:39
Brevkasse: usikker over sin krop
hej, jeg er lidt undervægtig og det eneste sted på kroppen hvor der er for meget fedt er på mit venus bjerg! det samme gælder min ydre skamlæber. har søgt meget på nettet, men alle skriver noget om at det of [..]
Startet af: Julie, søndag den 29. marts 2015 kl. 23:31
Brevkasse: lun på anden beboer på kollegiet
jeg er svagt bange for at jeg er faldet for en kollegianer. jeg er bogstavelig talt lige flyttet ind på kollegiet, og efter første fest sov vi sammen. vi udvekslede også et kys eller to, men ellers meget uskyld [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 18. februar 2015 kl. 22:30
Brevkasse: hvordan slipper man bekymringerne?
jeg er hurtig til at tænke negativt, og bliver meget hurtigt helt sikker på at, tingene forholder sig helt katastrofalt. fra jeg var lille og skilsmissebarn sørgede over adskillelsen fra min far, og til nu føle [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 12. februar 2015 kl. 23:19
Brevkasse: ung og ked af sin vægt
jeg hader in vægt har gjort i mange år, r blevet mobbet siden jeg startet i skole med at jeg er grim og fed og anderledes. da jeg var 9 cuttede jeg første gang jeg var så bange for at blive for tyk. da jeg var [..]
Startet af: Anonym, søndag den 8. februar 2015 kl. 10:35
Brevkasse: depression og praktik - hvad gør jeg?
hej brevkasse. jeg skriver til jer, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. jeg lider af depression og angst, og har været på medicin de sidste 14 måneder. jeg var for 8 måneder siden indlagt på psykiatrisk afd [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 25. december 2014 kl. 17:28
Brevkasse: træt, trist og appetitløs
de sidste par uger har jeg lidt af nogle mærkelige symptomer(?), og jeg vil høre om i har nogle bud på hvad det kan være? - jeg har haft en bizart "hovedpine". den kommer et par gange om dagen. det er som e [..]
Startet af: Anonym, søndag den 9. november 2014 kl. 22:16
Brevkasse: ved ikke om jeg vil være i det forhold.
jeg er gift for anden gang med den samme. vi har kendt hinanden i 22 år og har to piger på 19 og 20. problemet er at for 4 år siden blev vi skilt og i den periode havde min kone mange forskellige mænd. troede d [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 21. oktober 2014 kl. 09:09
Brevkasse: hjælp fra kommunen til ung mand
hej vi har en ung fyr boende på 17 år.som er i gang med et grundforløb på suso i aalborg. han har svært ved at indordne sig. rengøring-oprydning-udluftning.dårlig økonomi. vi kan ikke have ham boende. der [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 18:53
Brevkasse: har min mor en depression?
hej brevkasse. det er på ingen måde nemt at skrive dette brev, det er sådan at jeg tror at mit mor har en depression. jeg fik tankerne tidligere idag da min mors søster som er indlagt på psykiatrisk afdeling, [..]
Startet af: Anonym, søndag den 21. september 2014 kl. 21:56
Brevkasse: skal jeg kaste mig ud i det hele?
jeg er en pige på 22 år. jeg går rundt med mange tanke lige i tiden - og kan hverken finde hoved eller hale i det. jeg håber i har tid til at læse dette - men om ikke andet er det altid rart at få nogle tanker [..]
Startet af: Anonym, søndag den 7. september 2014 kl. 17:35
Brevkasse: mine beslutninger er ikke så gode.
jeg skriver til jer i håb om lidt hjælp eller et skub i den rigtige retning. jeg er en ung mand på 29 og jeg føler ikke mit liv har nogen fremtid. jeg har de sidste mange år haft et arbejde jeg egentlig ikke [..]
Startet af: Lars, søndag den 7. september 2014 kl. 16:54
Brevkasse: ondt i maven ved tanke om fremtiden.
hej brevkasse, jeg eksploderer snart af stress, og angst. jeg er 15 år gammel, og går i 10 kl, og jeg skal gå på hhx næste år. jeg har allerede sættet en plan for, hvad det er jeg gerne vil uddanne mig som. her [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 2. september 2014 kl. 23:41
Brevkasse: min kæreste mener, at det er hans skyld.
hej! jeg er en ung kvinde på 23 år med en depression. jeg har været sammen med min kæreste i 2 år og jeg har det rigtig godt med ham. jeg fik diagnosticeret en depression for et par måneder siden, og han går [..]
Startet af: Anonym, søndag den 31. august 2014 kl. 19:54
Brevkasse: jeg er blevet singel
hej. jeg ved ikke lige, om dette er det rigtigt sted at stille mit spørgsmål. det er således at jeg er single i øjeblikket og nogle gang på udkig efter kærligheden. jeg har så set en kvinde hos tandlægen, s [..]
Startet af: Anonym., mandag den 25. august 2014 kl. 17:26
Brevkasse: ny by, ny skole skræmmer mig.
kære brevkasse, jeg har noget i mig selv jeg gerne vil rettes op på. i år er jeg flyttet til en ny skole, så det betyder nye venner, en ny klasse, en ny start. jeg bliver nervøs til sådan noget, det gør meget o [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 13. august 2014 kl. 01:13
Brevkasse: kan jeg finde gode veninder igen?
hej. det fordi jeg har problemer når jeg er sammen med veninder. når jeg er sammen med min familie er jeg mig selv, og de siger også at jeg er sjov, og er anderledes på min egen måde, som de synes er godt. men [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 12. august 2014 kl. 22:35
Brevkasse: min mor sårer mig
hej. håber i svarer, dette er en liste over ting som min mor er, jeg ville sige noget positivt.. men jeg kan ikke finde noget længere. - sur hele tiden. - igen humor. - hører ikke rigtig efter når man [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 9. august 2014 kl. 19:33
Brevkasse: misforstår jeg det hele?
hej. for ca 1 år siden, begyndte jeg at skrive med en ven fra københavn, som jeg i et stykke tid havde været gode venner med. vi begyndte efter et stykke tid, at skrive på en anden måde, og det udviklede sig. [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 5. august 2014 kl. 19:13
Brevkasse: mine erfaringer kan bruges igen og igen.
efter 25 år i arbejdslivet - efter et nej tak til førtidspension for 25 år siden, kan jeg nu se tilbage på 25 år som lærer, hvor jeg har undervist voksne og børn, danskere og udlændinge i sprogene dansk, fransk [..]
Startet af: Regni, torsdag den 17. juli 2014 kl. 22:06
Brevkasse: glæde at have det godt igen!
jeg vidste ikke, jeg var dybt parnoid, men hvor er det dejligt at få det godt igen. så bliver livet noget værd igen, og det bliver muligt at være med-:) [..]
Startet af: Regni, torsdag den 17. juli 2014 kl. 21:56
Brevkasse: hvordan skal mødet foregå?
hej brevkasse. jeg har et spørgsmål som køre rundt i bøtten på mig, og vil gerne forbedre mig til mødet med misbrugsvejleder. det er sådan at jeg har gået uden noget som helst form for stoffer i ca. 2uger [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 26. juni 2014 kl. 15:54
Brevkasse: nervøs for at møde de andre nye.
hej. der er noget jeg ikke rigtigt kan få løst oppe i mit hoved. jeg har på det seneste gået med tanker der har gjort mig meget nervøs, og anspændt. det sker når enden jeg skal være i blandt mange mennesker, el [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 26. juni 2014 kl. 03:46
Brevkasse: hvad lider jeg af?
hej brevkasse. jeg skriver da jeg leder efter svar, jeg er en ung fyr på 17 år, som arbejder i en helsekost butik når jeg altså kan klare det. jeg har for to år sidden fået diagnosen add, hvilket egentlig gav g [..]
Startet af: Anonym, søndag den 22. juni 2014 kl. 22:08
Brevkasse: jeg trives ikke i min venindes selskab.
hej. jeg har et problem, som jeg har haft i længe nu. jeg har en veninde, som jeg ikke bryder mig om. altså vi har været veninder i rigtigt langtid, siden vi var 7, men jeg vil ikke betragte hende som en -bedst [..]
Startet af: Anonym, fredag den 20. juni 2014 kl. 11:37
Brevkasse: jeg leder efter en kærlighed og en bøssepartner.
hejsa. jeg er en ung fyr på 17 år, der for noget tid sidden sprang ud som bøsse for familien, og for 2 tætte pige-venner som jeg er meget fortrolige med. de er så også de eneste venner jeg har, desværre! jeg ha [..]
Startet af: Anonym, mandag den 16. juni 2014 kl. 23:46
Brevkasse: jeg har en vane som frastøder min kæreste.
jeg har en rigtig ulækker og dårlig vane med fra tid til andet pille bussemænd og spise dem. jeg gør det ikke konstant og ikke når jeg er sammen med andre. jeg har altid syntes, at det var frygtelig ulækkert at [..]
Startet af: Anonym, søndag den 15. juni 2014 kl. 21:16
Brevkasse: alle kigger på mig.
hej. jeg ved ikke om det er det rigtige sted at spørge, men nu prøver jeg. jeg har i det sidste lange stykke tid, jeg snakker år, følt mig overvåget uanset hvor jeg er. når jeg går herhjemme, i skolen, på ga [..]
Startet af: Anonym, fredag den 13. juni 2014 kl. 11:28
Brevkasse: forelsket i min elev.
mit problem er, at jeg er 32 år og har forelsket mig dybt i en ung kvinde på 17 år, som er elev på en skole, hvor jeg arbejder som lærer. med til historien hører det, at jeg, selvom jeg har været forelsket nogl [..]
Startet af: Michael, torsdag den 12. juni 2014 kl. 11:46
Brevkasse: svært, at bære den andens død.
hej jeg vælger at skrive til jer angående mit problem. for nyligt har jeg mistet en veninde fra en anden klasse. altså, vi er ikke tætte veninder, men når enden jeg så hende eller noget, så talte vi sammen. jeg [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 10. juni 2014 kl. 02:33
Brevkasse: hvad skal jeg gøre?
jeg har den her ting jeg kommer til at tænke på indimellem... et par gange om året. det kan give mig et helt hovedbrud næsten.. jeg må være typen der virkelig tænker før han taler, på godt og ondt. og selvom [..]
Startet af: Anonym, mandag den 9. juni 2014 kl. 19:24
Brevkasse: hvordan kan jeg vide om den anden også er bøsse?
kære brevkasse. jeg skriver til jer pga. at jeg går og tumler med nogle meget svære ting... jeg er bøsse, og er først lige sprunget ud for nogle uger sidden for familien, min mor er lesbisk så jeg blev accepter [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 4. juni 2014 kl. 01:34
Brevkasse: hvad er det gode liv i danmark?
hej, jeg har været igang med at læse nogle tekster om det gode liv. men hvad er det gode liv præcis her i danmark? er vi virkelig de lykkeligste mennesker i verden? [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 3. juni 2014 kl. 17:21
Brevkasse: kan man nyde at være med andre uden alkohol?
hej brevkasse. der noget jeg har svært ved at finde ud af. jeg er en 16 årig pige, men jeg tænker ikke, som en normal 16 årig. jeg drikker ikke, og jeg kan ikke lide at feste og sådan noget. jeg kan ikke lide s [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 29. maj 2014 kl. 00:56
Brevkasse: nye opdagelser v. nedtrapning af medicin.
jeg er under udtrapning af suprexa og er halvvejs igennem. det er virkelig en prøvelse. jeg er meget uligevægtig og nogle gange angst. savner det filter, berolingede virkning, fordi det åbner for nogle følelser [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 17. maj 2014 kl. 09:15
Brevkasse: mine forældre accepterer ikke kærester.
hej brevkasse. jeg skriver til jer nu, hvor jeg sidder i slem situation med et valg der kan koste mig min forhold med min familie. jeg har mødt den her fantastiske fyr, som jeg har kendt lidt over nogle [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 13. maj 2014 kl. 01:14
Brevkasse: projekt om spiseforstyrrelser.
vi hedder trine og helle, og går på assentoftskolen i 7 klasse. vi er i gang med et projekt og har brug for hjælp. vi har nogle spørgsmål til nogen som har/haft spiseforstyrrelse. hvis i vil hjælpe os må i mege [..]
Startet af: trine, mandag den 28. april 2014 kl. 09:01
Brevkasse: selvdestruktive tanker, igen
kære brevkasse, jeg har lidt af depression tidligere, hvor jeg var i (medicinsk) behandling, og i den forbindelse udøvede jeg også en del skade på mig selv. så blev jeg erklæret rask og alt gik fint i rigtig [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 26. april 2014 kl. 17:17
Brevkasse: jeg har svært ved at finde ud af det med andre.
hej brevkasse. en tanke der har faldet ind til mig her på det seneste er, at jeg har det som om at jeg ikke kan udtrykke mig helt. altså det er min sidste år på folkeskolen. jeg er ikke klar til at afslutte. [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 22. april 2014 kl. 01:25
Brevkasse: kan jeg bare blive anklaget uden grund?
jeg er en handlene der er blevet bortvist fra en butik få at stjæle nogle varer men di har ikke beviser få jeg har gjort det . skal jeg ikke tilbageholdes og meldes til politiet før di kan tilade sig at sige je [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 9. april 2014 kl. 21:47
Brevkasse: orker jeg, at være i det forhold?
jeg er i et forhold med en mand, der har fået konstateret bipolar lidelse type 2 (for 5 år siden) han har i de 8 ½ år vi har været sammen ikke gidet at lære mine venner at kende. han melder konsekvent fra til s [..]
Startet af: Anonym, søndag den 9. marts 2014 kl. 13:43
Brevkasse: jeg er dybt ulykkelig!
hej brevkasse jeg skriver fordi jeg er dybt ulykkelig over mit liv, og egentlig er uden den store forventning om at noget kan ændre sig, og blive bedre. mit problem er at jeg tænder på små drenge, altså jeg e [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 8. marts 2014 kl. 19:10


Forrige 50 Næste 50

Der er ingen ubesvarede henvendelser pt.



Copyright 1997 - 2018 Claus Antony Bang Andersen, Alle rettigheder forbeholdes | Sindslidendes Netværk | Sindnet.dk - for psykisk sårbare
Sindslidendes Netværk, Bakkelyvej 12, 8960 Randers SØ | CVR: 29645744 | support@sindnet.dk | Sindnet.dk er ikke en del af landsforeningen SIND
Sitemap   |   Handelsbetingelser   |   Facebook   |   Twitter   |   Google+   |   Linkedin   |   YouTube   |   Blog   |   Powered by CABA eXperience