A A 
 
  • Vis henvendelse
  • Brevkassehenvendelser
  • Start tråd / spørg brevkassen
  • Ubesvarede
  • Søg
Jeg hader min familie
Oprettet lørdag den 4. december 2010 kl. 20:53
Oprettet af Anonym i brevkassen "Familieliv"

Det første man nok tænker er en tretten-årig teenage pige, der lige er sur over et stykke tøj hun ikke fik i julegave...

Det kan vel også være det er der det startede, men jeg føler selv at jeg har været rimelig intelligent overlegen med hensyn til puperteten osv., så det er en del jeg har valgt at se bort fra. Jeg ved udemærket også at had er et stærkt ord, men det er det der ligger tættest på, hvis ikke det ord der passer. Jeg har haft det sådan her siden 12-års alderen vil jeg tro, og det har så vidt jeg ved altid været det samme, jeg er bare blevet klogere, og har nu lettere ved at se at det faktisk ikke kun er mig der er dum.

Som det ser ud lige nu i min hverdag, har jeg bare den typiske glade facade som virker glad for min familie, glad for at stå op, og jeg føler faktisk af og til at den er så overbevisende at jeg ikke rigtig mærker det had der egentligt går igennem mig, når jeg ser min mors ansigt. Jeg gemmer mit had væk til hverdag, selvom jeg inderst inde bare vil sparke og slå hende, og det gælder også mine halvsøskende, på min mors side. Jeg har to brødre og en søster, lad os kalde de to brødre X, Y, og min søster Z. X er den yngste, og jeg har det fint med ham lidt over halvdelen af tiden så længe mine andre søskende ikke er i nærheden, hvertfald ikke Z, hun er virkelig belastende for mig. Hver gang jeg ser hende, får jeg lige en led eller ækel kommentar med, og de gange hun gør mig vred nok til at jeg svarer tilbage, er det hele familien versus mig, hvilket jeg ikke helt føler er fair play. Jeg går bare ud af fællesskabet, og op på det lille tomme værelse jeg sidder i nu. Væk fra dem, i dette øjeblik er jeg flygtet endnu engang fra at være i nærheden af Z. Z er den værste, jeg kan slet ikke have hende. Hun er typen der tager Paradise Hotel seriøst, og ikke har andet for i livet end fest og druk. Hun er forresten 31 år gammel, og X er 26 og dermed den yngste. Y han er flyttet meget nord på, og jeg var meget glad for ham indtil han fik sin kæreste. Vi kom godt ud af det til at starte med, min nu irriterer hun mig bare. Hun er ikke ækel eller noget som helst som Z kan være det, og hun kan da stadigvæk være meget flink. Hun har bare ændret min bror til sådan en kedelig dreng, men jeg har valgt at se lystr på det, fordi jeg ved at han har det godt, og det liv han drømte om. Men det kostede mig bare en bror jeg rent faktisk kunne lide, til nu bare at være en jeg aldrig ser eller snakker med, og når vi endelig gør, er der intet i det. Overhovedet.

Et af problemerne bunder også meget i at jeg er så forskellig ud fra de andre. De har alle deres fællestrak: De elsker allesammen den typiske danske mad med sovs og kartofler, de tager altid sammen ud og laver en masse ting og er også 100% i familie med hinanden, jeg ønsker sådan set heller ikke at deltage i dette, jeg synes bare det er nævnværdigt fordi det også peger lidt hen ad, hvordan vores forhold er.

Lad os tage et eksempel vi havde i dag, jeg sad ved bordet sammen med X, Z og min mor, og stedfar. Min stedfar er meget passiv og konfliktsky. Min mor spørger os hvad vi vil have at spise den næste dag, suppe eller forloren hare. Jeg starter med at sige suppe, og to sekunder senere, råber både X, og Z: Nej forloren hare, og det bliver så forloren hare, og min mor kommer så med kommentaren at dem der rent faktisk laver noget får deres valg opfyldt, som jo er en lidt led hentydning til mig. Det min mor hentyder til er skam ikke hus-pligter eller noget, men dem som har været ude at slæbe juletræer klokken jeg-var-ikke-stået-op. Jeg er aldrig blevet spurgt om jeg skulle hjælpe eller noget som helst, og her kunne mange sige, at jeg blot selv kunne spørge. Jeg tror virkelig i havde en anden mening i mine sko, hvis i kendte min familie, forudover at være lede, højrøvede og interne, (i min verden) så ved jeg at jeg får en ondskabsfuld kommentar eller tre af Z, måske en til af min mor hvis jeg er ekstra heldig, og X ville bare stå at grine. Ja, jeg har hele det behagelige billede i hovedet.
Men min mor fortsatte så, og sagde at vi ville få suppe engang i næste uge (Måske fik hun samvittighed? Jeg skal dog ikke sige at jeg ved om hun ejer det) Jeg sagde det lød godt, og om at det muligvis var okay at jeg spiste hos min far den næste dag, fordi min mor udemærket ved hvor lidt jeg bryder mig om det.

Så kom hun så med en ækel kommentar om at jeg da bare kunne få min fars eftertragtede tyrkiske suppe.
Da jeg var omkring 12, og mine forældre lige var blevet skilt, sagde jeg til min mor at jeg havde fået det, udelukkende
fordi jeg dengang var dum nok til at tro at hun interesserede sig for min hverdag, eller noget. (Det skal siges at hun spurgte efter det, og derfor var jeg dum nok til at tro det.) jeg fortalte hende så at min far(han kommer fra Tyrkiet) havde serveret den her tyrkiske suppe for mig som jeg ikke kan lide, og det var så det kort hun lige valgte at spille mod mig den dag, fordi hun åbenbart fandt morskab i at være en frastødende dum kælling, eller fordi hun uden hæmninger lige havde lyst til at føle sig fornærmet over mit spørgsmål, uden at spørge mig først etc. Nu fik vi den del på plads, efter min mor kom med sin ækle kommentar, kommer Z så med sin del: Tyrkisk suppe? Kæft hvor lyder det klamt, X griner, og min mor smiler sit lille klamme smil. Jeg vælger så her bare at gå fra bordet, og min mor råber så efter mig: Der er dessert, jeg får lige fremstammet et lille: jeg tror jeg klarer mig.. fint uden... og hun siger så at det er fløderand, som jeg jo så godt kan lide, og jeg giver hende en thumb up, og da jeg åbner døren råber Z så efter mig: Og hvad så med din tallerken, skal den bare stå der?

Og hun laver sådan et tydeligt enighedsblik med de andre, for at bekendtgøre at de alle mener det samme som hende. At jeg er skide dum. Hvis jeg ikke var i det åbenbart totalt uforståeligt dårlige humør, så ville jeg måske have gjort noget ved den tallerken. Men Z forstår vel ikke sådan noget.

Angående mit had ved jeg at det ikke er gengældt fra min mors side, hun kan bare ikke selv se hvor ubeskriveligt meget en downer hun er.
Z ved jeg ikke, men jeg er også skideligeglad, for hun er trodsalt bare en beskidt dør.
X, Y hader mig nok ikke.. Men mit forhold til dem er zero. Og jeg hader dem alle i en samlet flok, ikke de to alene.

En fortsættelse til det hele er, at jeg har haft en rådgiver til mig og min mors forhold da det er meget anstrengt.
Min mor havde altid fortalt mig at jeg aldrig skulle lyve for hende, da hun i det forhold hun havde med min far,
påstår (jeg ved ikke om det er sandt, og det skal jeg vel heller ikke blande mig i) har været udsat for løgn igennem det hele,
og han endda havde gjort noget så slemt hun ikke ville fortælle mig det, men at hun var nødt til at have psykolog hjælp.
Det hjalp mig til at forstå hvorfor hun var så sur over at jeg løj over for hende, men så begyndte hun at lukke mere lort ud.
Hun blev ved med at sige at hun aldrig selv har løjet nogensinde, og aldrig ville gøre det... Det værste er at hun selv tror på det.
Hun siger det op i mit åbne ansigt, uden et smil, og når jeg så fanger hende i en løgn, plejer hun bare at vænne det til en sandhed på en mærkelig måde, men hun smiler altid i processen som om hun selv kan se hvor dum og latterlig hun er.
Videre herfra, jeg fortalte min rådgiver der direkte spurgte mig om min mor nogensinde havde slået mig, og dertil måtte jeg svare ja, og at det var sket ofte når hun var sur på mig. Min mor er ikke voldelig, etc. bare meget følsom (tror jeg) så når jeg tager et lidt for langt bad, og derved ødelægger hendes ikke-lakerede-kan-ikke-tåle-damp-fra-bruseren skabe (her har jeg tit foreslået vi evt. kunne få en aircondition, hun siger ja, men at hun har vigtigere ting at få ordnet først, end at jeg tager for lange bade) her kom hun ind og var rigtig sur, og tog først fat i mig, og gav mig tre rigtig hårde lussinger. Og det er langt fra første gang, hun har slået mig meget hårdt før, også da jeg kun var 10, og 12, når hun bare har været sur nok.

Da min rådgiver så konfronterer hende med at hun har slået mig, sidder hun bare der med sin glade facade og benægter så fint. Hun havde en rigtig barnagtig: Se hvor glad jeg er tihi det er sjovt at få at vide hvor dårligt hun har det, haha hvor morsomt.
Det var hveertfald det hendes grin og glade ansigt udtrykte. Ynkeligt. Men hun sagde hun ALDRIG havde slået mig, hun havde KUN taget hårdt fat i mig, og desværre.. Er det bare påstand mod påstand, jeg har ingen synlige ar, udover mine minder som bevis.
Hvis jeg kunne, ville jeg med største fornøjelse sætte hende i fængsel for det hun gjorde. Ikke bare for en Ikke slå lektion, men for at pointere den skuffelse ved at hun på en eller anden syg måde altid fik mig til at tro at hun ikke ville lyve. Ikke uden hvertfald en kvart sandhed, og jeg ser slet ikke at tage hårdt fat, som en 10ende del af sandheden.

Og for ikke at noget skal ligge i som et mysterie, så er det kun min mors side af familien der er tale om.
Min far er ikke et specielt begavet menneske, men han har alligevel opnået meget. Jeg besøger ham af og til,
men vi er også vidt forskellige mennesker. Forskellen er bare, at han accepterer det hvor at min mor nærmest vil tvinge mig til at tænke anderledes. Måske tænker min far bare ikke så meget over det når jeg ikke ser ham så tit? Hvis han synes jeg gør noget forkert, starter han ikke med at være sur, men prøver rent faktisk at snakke med mig om det. Vi har det fint sammen, men han er ikke en person jeg kan læne mig op af, udelukkende fordi han ikke har forståelse for det jeg går igennem, da hans virkelighed var fuldstændig en anden. Det er meget svært at forklare... Udover har jeg en bror og en søster på hans side, som jeg heller ikke snakker særlig meget med, men når vi gør, så snakker vi rigtig godt sammen, så der har jeg ingen problemer, det er bare perfekt. Men vi snakker ikke sammen om sådanne ting som går mig på mht. min mors familie, de kan måske mærke det på mig en smule, men når jege r sammen emd dem vil jeg jo bare glemme det, og have det godt.

Mit håb og ønske er indtil nu, at indenfor enten et halvt til halvandet år at flytte sammen med min kæreste i Ålborg.
Det jeg har svært ved er bare, at finde ud af hvordan det vil fungere. Jeg skal gå på gymnasiet her efter sommerferien om et halvt år, så efter et år er jeg enten nødt til at flytte gym til et i Ålborg, hvilket nok også er svært. Derudover får jeg ikke SU da jeg kun er 16 om et halvt år, og to måneder til jeg fylder 17. Så jeg skal både arbejde, gå i skole, og lave noget i lejligheden og opbakning fra min familie kan jeg jo godt glemme alt om. Jeg ved ikke engang om jeg er klar til at flytte sådan mht. til at passe en lejlighed..
Hilsen Anonym



* Besvarelser til dette indlæg, kan ses offentligt.



Del dette på: Facebook | Twitter | Google+ | LinkedIn


 
Svar på Jeg hader min familie
Besvaret lørdag den 4. december 2010
Besvaret af Fania, Frivillig på sindnet.dk

Tak for din historie.
Din historie påminder igen om, hvor svært har børnene, når den oprindelige familie går i stykker og hvor vanskeligt børnene har når der også er søskende og halvsøskende med i spillet.
Ikke alle voksne kan finde ud af det at være opmærksomme på, at børnene er forskellige, de har udviklet forskellig følsomhed og opmærksomhed omkring det, der foregår i familien. Kommer der også andre kulturelle og etniske bidrag i samspillet kan der ofte komme ”grus i maskineriet” fordi der er flere elementer man skal tage stilling til.
Din følsomhed omkring din mors opførsel og handlinger er endnu mere styrket, fordi du, som 16 åring har fået større muligheder at udtrykke det du oplever og føler. Forældrene glemmer ofte, at deres rolle som forældre er ikke afsluttet bare fordi de skifter partnere eller at de har fået andre interesser. Ikke usædvanligt, at man i din situation oplever sig så meget såret, at der er bare ”had” som fremstår som den tydelige følelse.
De professionelle kan ikke altid overskue det spil der forekommer i familien, som du så fint beskriver og desværre betaler børnene det højeste pris.
Når jeg læser dit brev tænker jeg på hvor fint og sammenhængende du beskriver det, der udspilles i din familie, Du er meget opmærksom på de små detaljer som giver udslag i dine handlinger og følelser.
Jeg er usikker om dit valg at flytte sammen med din kæreste til Ålborg er en god idé. Det kan godt være, at det kan opleves som en ”befrielse fra din familie” men det siger ikke noget om hvad dit forhold med kæresten kan bringe. Du udtrykker allerede din tvivl.
At begynde gymnasiet bringer mange ukendte elementer frem og jeg mener det vil være alt for mange ubesvarede spørgsmål som du skal tage stilling til. Det tager meget energi fra én. Du bør have én omkring dig som er voksen og som du har tillid til. Til det kræves dog tid tril at være sammen. Du kan gå til en rådgiver i din kommune og spørge om de muligheder det offentlige tilbyder og hvad du skal gøre for at få evt. støtte i Ålborg så at du hele tiden har én, der ved mere end dine kammerater. Der er alt for mange kaotiske ting omkring dig nu så jeg foreslår også, at du beslutter dig til at gennemføre din skole bedst muligt så, at din fremtid vil give dig flere muligheder. Er der nogen på din skole som kan have indsigt i dine muligheder og samtidigt kan være din vejleder?
Med din modenhed og din følsomhed bør du kunne få mange gode chancer i dit liv. Go for it.

Med venlig hilsen
Fania Wajntraub-Korski






 
Svar på Jeg hader min familie
Besvaret lørdag den 8. december 2012
Besvaret af Anonym, Anonym besøgende på sindnet.dk
Få nogle venner til at hjælpe, ville ønske jeg kunne være der for dig osse fordi jeg har været igennem noget lignende...





 
Svar på Jeg hader min familie
Besvaret lørdag den 8. december 2012
Besvaret af Anonym, Anonym besøgende på sindnet.dk
Kære Fania,

Hvor jeg dog ved, hvordan du har det. Jeg er 26, og jeg bryder mig ikke om min egen familie. Det gjorde jeg heller ikke da jeg var 15, men jeg har skabt mit eget liv, så hadet ikke fyldet så meget, og dét skal du også gøre.
Først og fremmest skal du vide, at had er et stærkt ord, men at du er i din fulde ret til at bruge det. Du skal ikke underkende de følelser, du har. Du skal bare lære at leve med dem-med den familie du har, indtil du kan komme videre... Hvordan gør du så det?
Hvis jeg var dig, ville jeg opsøge så mange mennesker uden for familien som muligt; tal med din læge--din læge -såfremt denne er god-vil kunne hjælpe og rådgive dig i mange henseende. Psykologhjælp, støttende samtaler osv.
Tal med de venner, du har og forsøg så vidt som muligt at holde fast i dine interesser, og at gøre ting som gør dig glad. Der findes forskellige netværks-for ensomme unge, og for etniske unge med problemer---de er nemme at finde via google. I Århus ligger der ved busstation bl.a. et sted som hører under kommunen, hvor man kan henvende sig, såfremt man ønsker anonym rådgivning--jeg synes, du skal tale med dem.
Pas din skole, plej dine venner, dine interesser, dygtiggør dig og udvikl dig. Jeg VED om nogen, at det er hårdt, og jeg ved, hvordan det er, ikke at føle sig elsket nok og at savne en omsorgsfuld mor, søde søskende og at være glad--ikke bare en sjælden gang i mellem.
Jeg har altid følt mig anderledes end min familie.. Jeg havde det fantastisk indtil jeg blev 10, og så blev mine forældre skilt, min far fik kræft, min bror fik en hjerneskade osv.. Nu ser jeg dem som en gruppe af mennesker, som jeg holder af, men de er ikke gode for mig.
I mange år havde jeg ambivalente følelser-had, skyldfølelse-kærlighed, glæde... Nu har jeg bare indset, at jeg er nødt til at tro på mig selv, støtte mig selv, for jeg har simpelthen ikke et familienetværk der bakker mig op.
Hold fast i hvem du er. Lad være med at lade dig påvirke af dem og deres holdninger. Hold fast i dine egne overbevisninger..
Gør du dét, skal det nok gå!
Jeg tror på dig, Fania

Op med humøret min ven-du er langtfra den eneste, der har det sådan...

Kh M







 
Svar på Jeg hader min familie
Besvaret lørdag den 8. december 2012
Besvaret af Anonym, Anonym besøgende på sindnet.dk
Kære anonym

Hvor jeg dog ved, hvordan du har det. Jeg er 26, og jeg bryder mig ikke om min egen familie. Det gjorde jeg heller ikke da jeg var 15, men jeg har skabt mit eget liv, så hadet ikke fyldet så meget, og dét skal du også gøre.
Først og fremmest skal du vide, at had er et stærkt ord, men at du er i din fulde ret til at bruge det. Du skal ikke underkende de følelser, du har. Du skal bare lære at leve med dem-med den familie du har, indtil du kan komme videre... Hvordan gør du så det?
Hvis jeg var dig, ville jeg opsøge så mange mennesker uden for familien som muligt; tal med din læge--din læge -såfremt denne er god-vil kunne hjælpe og rådgive dig i mange henseende. Psykologhjælp, støttende samtaler osv.
Tal med de venner, du har og forsøg så vidt som muligt at holde fast i dine interesser, og at gøre ting som gør dig glad. Der findes forskellige netværks-for ensomme unge, og for etniske unge med problemer---de er nemme at finde via google. I Århus ligger der ved busstation bl.a. et sted som hører under kommunen, hvor man kan henvende sig, såfremt man ønsker anonym rådgivning--jeg synes, du skal tale med dem.
Pas din skole, plej dine venner, dine interesser, dygtiggør dig og udvikl dig. Jeg VED om nogen, at det er hårdt, og jeg ved, hvordan det er, ikke at føle sig elsket nok og at savne en omsorgsfuld mor, søde søskende og at være glad--ikke bare en sjælden gang i mellem.
Jeg har altid følt mig anderledes end min familie.. Jeg havde det fantastisk indtil jeg blev 10, og så blev mine forældre skilt, min far fik kræft, min bror fik en hjerneskade osv.. Nu ser jeg dem som en gruppe af mennesker, som jeg holder af, men de er ikke gode for mig.
I mange år havde jeg ambivalente følelser-had, skyldfølelse-kærlighed, glæde... Nu har jeg bare indset, at jeg er nødt til at tro på mig selv, støtte mig selv, for jeg har simpelthen ikke et familienetværk der bakker mig op.
Hold fast i hvem du er. Lad være med at lade dig påvirke af dem og deres holdninger. Hold fast i dine egne overbevisninger..
Gør du dét, skal det nok gå!
Jeg tror på dig

Op med humøret min ven-du er langtfra den eneste, der har det sådan...

Kh M







Skriv et svar til Jeg hader min familie

Brevkasse: diagnosen passer ikke til min virkelighed.
jeg har fået diagnosen ptsd, som jeg helt tilslutter mig. derudover har jeg fået diagnosen bipolar lidelse, som jeg slet ikke kan relatere til. jeg har altid været utroligt hæmmet, har haft depressioner på grun [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 4. november 2014 kl. 14:38
Brevkasse: information om evasiv personlighedsforstyrrelse
hej. jeg har fået diagnosen evasiv personlighed + mange træk fra dependent personlighedsforstyrrelse. jeg vil gerne vide hvor jeg kan få mere information om disse personlighedsforstyrrelser. f.eks. hjemmesider [..]
Startet af: Esther, fredag den 31. juli 2015 kl. 20:35
Brevkasse: forvirret over drømme
kære brevkasse jeg står i en virkelig svær situation. min kæreste og jeg har været sammen i 4 år. vi elsker hinanden og jeg har ikke lyst til at undvære ham i mit liv. jeg har til tider været i tvivl om vores [..]
Startet af: Rikke, søndag den 5. juli 2015 kl. 22:48
Brevkasse: løsning på forskellige behov
hej :-) min kæreste og jeg har kommet sammen i 4,5 måned. vi har det rigtig godt sammen, og er enige om at vi vil være sammen resten af vores liv. men vi har bare et stort problem, som der bliver ved med at [..]
Startet af: Anne, tirsdag den 30. juni 2015 kl. 10:39
Brevkasse: samtalegruppe for angst pige på 25 år.
er der nogen der kan hjælpe en pige på 25 år, der i mange år har lidt af angst for at køre med det offentlige og personer hun ikke er tryg ved. alle gode råd er meget velkomne, da hun meget gerne selv vil kunn [..]
Startet af: kongsted63, torsdag den 25. juni 2015 kl. 15:58
Brevkasse: er jeg på rette spor?
hej, jeg skal prøve at fatte mig i korthed; jeg bor sammen med en skøn mand som jeg er vildt forelsket i. han er manden i mit liv. vores samliv var som i en drøm indtil han blev syg. fantastisk. desværre e [..]
Startet af: Fuffi, søndag den 14. juni 2015 kl. 08:17
Brevkasse: kontrol af "formue"
hej. når jeg søger tandlægetilskud går kommunen ind og kigger hvad jeg har af indestående i banken. mit spørgsmål er: må de kun kontrollere ens indestående i forbindelse med ansøgning om tilskud til et el [..]
Startet af: Casper, lørdag den 23. maj 2015 kl. 15:40
Brevkasse: jeg ønsker at bo sammen med en fortrolig ven
kære brevkasse. det er en meget lang og frygtelig historie, som der ikke er plads til her. men jeg er en 40-årig kvinde, som er i en frygtelig situation, som bare bliver værre og værre. mit liv er blevet ødelag [..]
Startet af: sofia, lørdag den 9. maj 2015 kl. 19:10
Brevkasse: er jeg en psykopat?
jeg har mange lighedstræk med mange ad de ting jeg læser om psykopater (dyssocial personlighedsstruktur). jeg har været igennem en svigtet barndom, den del har jeg styr på - gennem prof. hjælp. men jeg har al [..]
Startet af: J.D., søndag den 12. april 2015 kl. 02:39
Brevkasse: usikker over sin krop
hej, jeg er lidt undervægtig og det eneste sted på kroppen hvor der er for meget fedt er på mit venus bjerg! det samme gælder min ydre skamlæber. har søgt meget på nettet, men alle skriver noget om at det of [..]
Startet af: Julie, søndag den 29. marts 2015 kl. 23:31
Brevkasse: lun på anden beboer på kollegiet
jeg er svagt bange for at jeg er faldet for en kollegianer. jeg er bogstavelig talt lige flyttet ind på kollegiet, og efter første fest sov vi sammen. vi udvekslede også et kys eller to, men ellers meget uskyld [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 18. februar 2015 kl. 22:30
Brevkasse: hvordan slipper man bekymringerne?
jeg er hurtig til at tænke negativt, og bliver meget hurtigt helt sikker på at, tingene forholder sig helt katastrofalt. fra jeg var lille og skilsmissebarn sørgede over adskillelsen fra min far, og til nu føle [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 12. februar 2015 kl. 23:19
Brevkasse: ung og ked af sin vægt
jeg hader in vægt har gjort i mange år, r blevet mobbet siden jeg startet i skole med at jeg er grim og fed og anderledes. da jeg var 9 cuttede jeg første gang jeg var så bange for at blive for tyk. da jeg var [..]
Startet af: Anonym, søndag den 8. februar 2015 kl. 10:35
Brevkasse: depression og praktik - hvad gør jeg?
hej brevkasse. jeg skriver til jer, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. jeg lider af depression og angst, og har været på medicin de sidste 14 måneder. jeg var for 8 måneder siden indlagt på psykiatrisk afd [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 25. december 2014 kl. 17:28
Brevkasse: træt, trist og appetitløs
de sidste par uger har jeg lidt af nogle mærkelige symptomer(?), og jeg vil høre om i har nogle bud på hvad det kan være? - jeg har haft en bizart "hovedpine". den kommer et par gange om dagen. det er som e [..]
Startet af: Anonym, søndag den 9. november 2014 kl. 22:16
Brevkasse: ved ikke om jeg vil være i det forhold.
jeg er gift for anden gang med den samme. vi har kendt hinanden i 22 år og har to piger på 19 og 20. problemet er at for 4 år siden blev vi skilt og i den periode havde min kone mange forskellige mænd. troede d [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 21. oktober 2014 kl. 09:09
Brevkasse: hjælp fra kommunen til ung mand
hej vi har en ung fyr boende på 17 år.som er i gang med et grundforløb på suso i aalborg. han har svært ved at indordne sig. rengøring-oprydning-udluftning.dårlig økonomi. vi kan ikke have ham boende. der [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 18:53
Brevkasse: har min mor en depression?
hej brevkasse. det er på ingen måde nemt at skrive dette brev, det er sådan at jeg tror at mit mor har en depression. jeg fik tankerne tidligere idag da min mors søster som er indlagt på psykiatrisk afdeling, [..]
Startet af: Anonym, søndag den 21. september 2014 kl. 21:56
Brevkasse: skal jeg kaste mig ud i det hele?
jeg er en pige på 22 år. jeg går rundt med mange tanke lige i tiden - og kan hverken finde hoved eller hale i det. jeg håber i har tid til at læse dette - men om ikke andet er det altid rart at få nogle tanker [..]
Startet af: Anonym, søndag den 7. september 2014 kl. 17:35
Brevkasse: mine beslutninger er ikke så gode.
jeg skriver til jer i håb om lidt hjælp eller et skub i den rigtige retning. jeg er en ung mand på 29 og jeg føler ikke mit liv har nogen fremtid. jeg har de sidste mange år haft et arbejde jeg egentlig ikke [..]
Startet af: Lars, søndag den 7. september 2014 kl. 16:54
Brevkasse: ondt i maven ved tanke om fremtiden.
hej brevkasse, jeg eksploderer snart af stress, og angst. jeg er 15 år gammel, og går i 10 kl, og jeg skal gå på hhx næste år. jeg har allerede sættet en plan for, hvad det er jeg gerne vil uddanne mig som. her [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 2. september 2014 kl. 23:41
Brevkasse: min kæreste mener, at det er hans skyld.
hej! jeg er en ung kvinde på 23 år med en depression. jeg har været sammen med min kæreste i 2 år og jeg har det rigtig godt med ham. jeg fik diagnosticeret en depression for et par måneder siden, og han går [..]
Startet af: Anonym, søndag den 31. august 2014 kl. 19:54
Brevkasse: jeg er blevet singel
hej. jeg ved ikke lige, om dette er det rigtigt sted at stille mit spørgsmål. det er således at jeg er single i øjeblikket og nogle gang på udkig efter kærligheden. jeg har så set en kvinde hos tandlægen, s [..]
Startet af: Anonym., mandag den 25. august 2014 kl. 17:26
Brevkasse: ny by, ny skole skræmmer mig.
kære brevkasse, jeg har noget i mig selv jeg gerne vil rettes op på. i år er jeg flyttet til en ny skole, så det betyder nye venner, en ny klasse, en ny start. jeg bliver nervøs til sådan noget, det gør meget o [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 13. august 2014 kl. 01:13
Brevkasse: kan jeg finde gode veninder igen?
hej. det fordi jeg har problemer når jeg er sammen med veninder. når jeg er sammen med min familie er jeg mig selv, og de siger også at jeg er sjov, og er anderledes på min egen måde, som de synes er godt. men [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 12. august 2014 kl. 22:35
Brevkasse: min mor sårer mig
hej. håber i svarer, dette er en liste over ting som min mor er, jeg ville sige noget positivt.. men jeg kan ikke finde noget længere. - sur hele tiden. - igen humor. - hører ikke rigtig efter når man [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 9. august 2014 kl. 19:33
Brevkasse: misforstår jeg det hele?
hej. for ca 1 år siden, begyndte jeg at skrive med en ven fra københavn, som jeg i et stykke tid havde været gode venner med. vi begyndte efter et stykke tid, at skrive på en anden måde, og det udviklede sig. [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 5. august 2014 kl. 19:13
Brevkasse: mine erfaringer kan bruges igen og igen.
efter 25 år i arbejdslivet - efter et nej tak til førtidspension for 25 år siden, kan jeg nu se tilbage på 25 år som lærer, hvor jeg har undervist voksne og børn, danskere og udlændinge i sprogene dansk, fransk [..]
Startet af: Regni, torsdag den 17. juli 2014 kl. 22:06
Brevkasse: glæde at have det godt igen!
jeg vidste ikke, jeg var dybt parnoid, men hvor er det dejligt at få det godt igen. så bliver livet noget værd igen, og det bliver muligt at være med-:) [..]
Startet af: Regni, torsdag den 17. juli 2014 kl. 21:56
Brevkasse: hvordan skal mødet foregå?
hej brevkasse. jeg har et spørgsmål som køre rundt i bøtten på mig, og vil gerne forbedre mig til mødet med misbrugsvejleder. det er sådan at jeg har gået uden noget som helst form for stoffer i ca. 2uger [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 26. juni 2014 kl. 15:54
Brevkasse: nervøs for at møde de andre nye.
hej. der er noget jeg ikke rigtigt kan få løst oppe i mit hoved. jeg har på det seneste gået med tanker der har gjort mig meget nervøs, og anspændt. det sker når enden jeg skal være i blandt mange mennesker, el [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 26. juni 2014 kl. 03:46
Brevkasse: hvad lider jeg af?
hej brevkasse. jeg skriver da jeg leder efter svar, jeg er en ung fyr på 17 år, som arbejder i en helsekost butik når jeg altså kan klare det. jeg har for to år sidden fået diagnosen add, hvilket egentlig gav g [..]
Startet af: Anonym, søndag den 22. juni 2014 kl. 22:08
Brevkasse: jeg trives ikke i min venindes selskab.
hej. jeg har et problem, som jeg har haft i længe nu. jeg har en veninde, som jeg ikke bryder mig om. altså vi har været veninder i rigtigt langtid, siden vi var 7, men jeg vil ikke betragte hende som en -bedst [..]
Startet af: Anonym, fredag den 20. juni 2014 kl. 11:37
Brevkasse: jeg leder efter en kærlighed og en bøssepartner.
hejsa. jeg er en ung fyr på 17 år, der for noget tid sidden sprang ud som bøsse for familien, og for 2 tætte pige-venner som jeg er meget fortrolige med. de er så også de eneste venner jeg har, desværre! jeg ha [..]
Startet af: Anonym, mandag den 16. juni 2014 kl. 23:46
Brevkasse: jeg har en vane som frastøder min kæreste.
jeg har en rigtig ulækker og dårlig vane med fra tid til andet pille bussemænd og spise dem. jeg gør det ikke konstant og ikke når jeg er sammen med andre. jeg har altid syntes, at det var frygtelig ulækkert at [..]
Startet af: Anonym, søndag den 15. juni 2014 kl. 21:16
Brevkasse: alle kigger på mig.
hej. jeg ved ikke om det er det rigtige sted at spørge, men nu prøver jeg. jeg har i det sidste lange stykke tid, jeg snakker år, følt mig overvåget uanset hvor jeg er. når jeg går herhjemme, i skolen, på ga [..]
Startet af: Anonym, fredag den 13. juni 2014 kl. 11:28
Brevkasse: forelsket i min elev.
mit problem er, at jeg er 32 år og har forelsket mig dybt i en ung kvinde på 17 år, som er elev på en skole, hvor jeg arbejder som lærer. med til historien hører det, at jeg, selvom jeg har været forelsket nogl [..]
Startet af: Michael, torsdag den 12. juni 2014 kl. 11:46
Brevkasse: svært, at bære den andens død.
hej jeg vælger at skrive til jer angående mit problem. for nyligt har jeg mistet en veninde fra en anden klasse. altså, vi er ikke tætte veninder, men når enden jeg så hende eller noget, så talte vi sammen. jeg [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 10. juni 2014 kl. 02:33
Brevkasse: hvad skal jeg gøre?
jeg har den her ting jeg kommer til at tænke på indimellem... et par gange om året. det kan give mig et helt hovedbrud næsten.. jeg må være typen der virkelig tænker før han taler, på godt og ondt. og selvom [..]
Startet af: Anonym, mandag den 9. juni 2014 kl. 19:24
Brevkasse: hvordan kan jeg vide om den anden også er bøsse?
kære brevkasse. jeg skriver til jer pga. at jeg går og tumler med nogle meget svære ting... jeg er bøsse, og er først lige sprunget ud for nogle uger sidden for familien, min mor er lesbisk så jeg blev accepter [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 4. juni 2014 kl. 01:34
Brevkasse: hvad er det gode liv i danmark?
hej, jeg har været igang med at læse nogle tekster om det gode liv. men hvad er det gode liv præcis her i danmark? er vi virkelig de lykkeligste mennesker i verden? [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 3. juni 2014 kl. 17:21
Brevkasse: kan man nyde at være med andre uden alkohol?
hej brevkasse. der noget jeg har svært ved at finde ud af. jeg er en 16 årig pige, men jeg tænker ikke, som en normal 16 årig. jeg drikker ikke, og jeg kan ikke lide at feste og sådan noget. jeg kan ikke lide s [..]
Startet af: Anonym, torsdag den 29. maj 2014 kl. 00:56
Brevkasse: nye opdagelser v. nedtrapning af medicin.
jeg er under udtrapning af suprexa og er halvvejs igennem. det er virkelig en prøvelse. jeg er meget uligevægtig og nogle gange angst. savner det filter, berolingede virkning, fordi det åbner for nogle følelser [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 17. maj 2014 kl. 09:15
Brevkasse: mine forældre accepterer ikke kærester.
hej brevkasse. jeg skriver til jer nu, hvor jeg sidder i slem situation med et valg der kan koste mig min forhold med min familie. jeg har mødt den her fantastiske fyr, som jeg har kendt lidt over nogle [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 13. maj 2014 kl. 01:14
Brevkasse: projekt om spiseforstyrrelser.
vi hedder trine og helle, og går på assentoftskolen i 7 klasse. vi er i gang med et projekt og har brug for hjælp. vi har nogle spørgsmål til nogen som har/haft spiseforstyrrelse. hvis i vil hjælpe os må i mege [..]
Startet af: trine, mandag den 28. april 2014 kl. 09:01
Brevkasse: selvdestruktive tanker, igen
kære brevkasse, jeg har lidt af depression tidligere, hvor jeg var i (medicinsk) behandling, og i den forbindelse udøvede jeg også en del skade på mig selv. så blev jeg erklæret rask og alt gik fint i rigtig [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 26. april 2014 kl. 17:17
Brevkasse: jeg har svært ved at finde ud af det med andre.
hej brevkasse. en tanke der har faldet ind til mig her på det seneste er, at jeg har det som om at jeg ikke kan udtrykke mig helt. altså det er min sidste år på folkeskolen. jeg er ikke klar til at afslutte. [..]
Startet af: Anonym, tirsdag den 22. april 2014 kl. 01:25
Brevkasse: kan jeg bare blive anklaget uden grund?
jeg er en handlene der er blevet bortvist fra en butik få at stjæle nogle varer men di har ikke beviser få jeg har gjort det . skal jeg ikke tilbageholdes og meldes til politiet før di kan tilade sig at sige je [..]
Startet af: Anonym, onsdag den 9. april 2014 kl. 21:47
Brevkasse: orker jeg, at være i det forhold?
jeg er i et forhold med en mand, der har fået konstateret bipolar lidelse type 2 (for 5 år siden) han har i de 8 ½ år vi har været sammen ikke gidet at lære mine venner at kende. han melder konsekvent fra til s [..]
Startet af: Anonym, søndag den 9. marts 2014 kl. 13:43
Brevkasse: jeg er dybt ulykkelig!
hej brevkasse jeg skriver fordi jeg er dybt ulykkelig over mit liv, og egentlig er uden den store forventning om at noget kan ændre sig, og blive bedre. mit problem er at jeg tænder på små drenge, altså jeg e [..]
Startet af: Anonym, lørdag den 8. marts 2014 kl. 19:10


Forrige 50 Næste 50

Der er ingen ubesvarede henvendelser pt.



Copyright 1997 - 2018 Claus Antony Bang Andersen, Alle rettigheder forbeholdes | Sindslidendes Netværk | Sindnet.dk - for psykisk sårbare
Sindslidendes Netværk, Bakkelyvej 12, 8960 Randers SØ | CVR: 29645744 | support@sindnet.dk | Sindnet.dk er ikke en del af landsforeningen SIND
Sitemap   |   Handelsbetingelser   |   Facebook   |   Twitter   |   Google+   |   Linkedin   |   YouTube   |   Blog   |   Powered by CABA eXperience