A A 
 

Om hjemmesiden
- Hvem/hvad er vi
- Historien bag hjemmesiden
- Vinder af handicapprisen
- Svært at møde mennesker
- Anonymitet på hjemmesiden
- Det mener medlemmerne
- Hvem har støttet Sindnet.dk

Pressemeddelelser
- Udsendt Juli 2015
- Udsendt Juni 2015
- Udsendt december 2012
- Udsendt juli 2009
- Udsendt juni 2009
- Udsendt september 2008
- Udsendt december 2007
- Udsendt december 2007
- Udsendt juni 2006
- Udsendt april 2006

Omtale af hjemmesiden
- Artikel på TV2 Østjylland
- Artikel på TV2 Østjylland
- Artikel i JP Århus
- Artikel i Socialpædagogen
- Artikel i Socialpsykiatri
- Artikel i Hjemmet
- Artikel i Hus Forbi
- Artikel i Århus Stiftstidende
- Artikel i avisen Urban
- Artikel i Tidens Kvinder
- Artikel i Lysglimt
- Artikel i Viborg Bladet
- Artikel i Pårørendeforeningen
- Artikel i Socialpsykiatri

Demonstrationer & høringer
- Demonstration august 2012
- Demonstration januar 2011
- Demonstration august 2010
- Høring om psykiatri sep 2008
- Demo & høring marts 2008
- Demonstration december 2007

 

Aarhus Kommunes Handicappris 2012
Stifteren af Sindnet, Claus Antony Bang Andersen blev den 3. december 2012 hædret af Aarhus Kommune, hvor han modtog Aarhus Kommunes Handicappris.

Claus har fået prisen for sine initiativer som styrker kommunikation og nytænkning.

"Claus Antony Bang Andersen har gjort en fantastisk indsats for en anonym gruppe og vist, hvordan nettet kan bruges som en god start på kommunikation mellem sindslidende. Det er i mine øjne et levende bevis på, at alle borgere i Aarhus kan gøre en forskel – og at Aarhus er en by for alle," lød det fra borgmester Jacob Bundsgaard (S) ved prisoverrækkelsen.

Også formanden for Handicaprådet, Tatiana Hjorth Sørensen, fremhævede Claus Antony Bang Andersens arbejde med hjemmesiden.

"Claus Antony Bang Andersen fortjener et ekstra skulderklap, fordi han gennem sit forum ”Sindnet.dk” har skabt mulighed for, at sindslidende kan komme i kontakt med hinanden og dermed undgå isolation," sagde hun.

Handicapprisen uddeles i anledning af FN’s internationale handicapdag, som skal fremme forståelsen af vilkårene for mennesker med handicap.Sindnet tilbyder netværksdannelse for sindslidende og andre psykisk sårbare, her under pårørende. 



Pressemeddelelse.
Mandag den 3. december 2012 var en stor dag for hjemmesiden "Sindnet.dk", da stifteren Claus Antony Bang Andersen blev hædret af Aarhus Kommune og modtog Aarhus Kommunes Handicappris 2012.

Claus har fået prisen for sine initiativer, som styrker kommunikation og nytænkning. Han har gjort en fantastisk indsats for en anonym gruppe, og vist hvordan Internettet kan bruges som en god start på kommunikation mellem sindslidende.

"Jeg havde ikke regnet med at vinde prisen og den store ære, så det tog nærmest pusten fra mig. Jeg havde kort forinden hørt, hvem jeg var oppe i mod, og tænkte straks, at det ville blive svært at slå. Jeg har altid været meget beskeden med de ting, jeg foretager mig, og præsenterer mig f.eks. altid som "førtidspensionist", selvom jeg med rette egentlig godt kunne kalde mig "projektleder", da en stor del af mit liv og min hverdag, går med det sociale arbejde med ”Sindnet.dk”. Det er mit hjertebarn og har en høj prioritering i mit liv.

Da borgmester Jacob Bundsgaard læste mit navn op, og folk efterfølgende kom hen for at lykønske mig, skulle jeg lige vænne mig til den store ros og opmærksomhed. Særligt fordi jeg oftest holder mig i baggrunden og lader andre være ansigtet udadtil.

Oplevelsen giver helt klart fornyet energi, som også kommer til at smitte af på projektet. Det handler for mig om at bruge de gode perioder i mit liv på konstruktive tiltag, mens energien er til det." udtaler Claus Antony Bang Andersen.

I 1997 oprettede Claus hjemmesiden "Psyken.dk" som senere har ændret navn til "Sindslidendes Netværk - Sindnet.dk". Her har han skabt mulighed for, at særligt de sindslidende, der har angst og andre besværligheder med at komme ud i virkeligheden, kan komme i kontakt med hinanden og derigennem finde trøst og støtte.

Gennem Sindnet.dk kan denne store gruppe af psykisk sårbare, helt eller delvist undgå følelsen af isolation og ensomhed.

"Claus Antony Bang Andersen har gjort en fantastisk indsats for en anonym gruppe og vist hvordan nettet kan bruges som en god start på kommunikation mellem sindslidende. Det er i mine øjne et levende bevis på, at alle borgere i Aarhus kan gøre en forskel og at Aarhus er en by for alle" sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S) under prisoverrækkelsen.

 

 
Copyright 1997 - 2018 Claus Antony Bang Andersen, Alle rettigheder forbeholdes | Sindslidendes Netværk | Sindnet.dk - for psykisk sårbare
Sindslidendes Netværk, Bakkelyvej 12, 8960 Randers SØ | CVR: 29645744 | support@sindnet.dk | Sindnet.dk er ikke en del af landsforeningen SIND
Sitemap   |   Handelsbetingelser   |   Facebook   |   Twitter   |   Google+   |   Linkedin   |   YouTube   |   Blog   |   Powered by CABA eXperience