A A 
 

Er du eller en pårørende ramt af en bipolar sindslidelse?
Mød andre med bipolar affektiv lidelse på sindnet.dk


  • Om bipolar affektiv lidelse

Hvad er mani og bipolar lidelse?
Mani er en tilstand med sygelig opstemthed, øget hastighed af tanker og tale, overdreven stor selvtillid og høj aktivitet. Hvis man har haft flere manier eller mindst en mani og en eller flere depressioner, kaldes tilstanden bipolar lidelse. Mennesker med bipolar lidelse har en tendens til at svinge mellem maniske og depressive episoder (også kaldet manio-depressiv lidelse). Hyppigheden af sådanne episoder varierer fra person til person og vil også afhænge af, om vedkommende modtager behandling eller ej. Hypomani er en tilstand med mildere symptomer, som ikke påvirker arbejdsevnen eller øvrige sociale funktioner.

Bipolar lidelser inddeles i type I og type II. Ved bipolar lidelse type I har personen mindst en gang i livet haft en manisk episode. Flertallet af disse personer vil have flere og længere perioder med depression end med mani gennem livet.

Ved bipolar lidelse type II har personen depressioner og hypomanier, men ingen maniske episoder. Det er depressionerne, som medfører nedsat funktion. Hvis patienten får en manisk episode, ændres diagnosen til bipolar type I lidelse.

Hvor hyppig er mani og bipolar lidelse?
I løbet af livet vil ca. 1 % af befolkningen udvikle bipolar lidelse type I. Hvis bipolar lidelse type II regnes med, øges hyppigheden. Mænd og kvinder har samme risiko. Alder for første episode ligger normalt mellem 19-29 år.

Hvilke symptomer har en person med manisk episode eller bipolar lidelse?
Hos en person med mani er stemningslejet hævet således, at det ikke harmonerer med personens situation. De typiske symptomer ved mani er opstemthed eller vrede/irritation, ukritisk og uansvarlig adfærd, svær uro, tankeflugt, nedsat søvnbehov og øget seksualdrift. Den syges aktiviteter er præget af, at patienten føler han kan alt, ved alt og klarer alt.

Endvidere kan den syge føle, at tankerne raser gennem hovedet. Han/hun bliver let distraheret, lægger ofte nye planer eller iværksætter hele tiden nye aktiviteter, som ikke fuldføres. Ofte vil personen have en letsindig, dumdristig eller upassende adfærd som ikke er typisk for vedkommende. Den syge vil kunne blamere sig, gøre uovervejede økonomiske dispositioner eller lignende. Ydre stress kan nogle gange forudgå en episode. Episoden kan starte hurtigt, men den kan også komme gradvis over tid.

Depression ved bipolar lidelse viser sig ved forsænket stemningsleje, mangel på initiativ og interesse, øget behov for søvn, nedsat appetit, nedsat koncentrationsevne og nedsat selvtillid. Forsænket stemningsleje kan opleves som tristhed, håbløshed og endog tab af evnen til at føle noget. Lige meget hvad man oplever, kan det stort set ikke muntre én op.

Diagnosen bipolar lidelse type II bliver ofte overset. Man regner med, at 3-4 % af befolkningen har bipolar lidelse type II. I Danmark svarer det til ca. 140.000 mennesker. Heraf har "kun" ca. 10.000 fået stillet diagnosen.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis du sover markant mindre end normalt og alligevel er helt frisk, kan det godt være de første tegn på mani.

Hvis du bliver modløs, træt og opgivende - særlig uden ydre anledning - kan det godt være begyndende symptomer på depression.

Hvad skyldes mani eller bipolar lidelse?
Videnskabelige undersøgelser viser, at arv spiller en vigtig rolle for udviklingen af bipolar lidelse. Førstegradsslægtninge til en person med bipolar lidelse har således en livstidsrisiko på 10 % for selv at få sygdommen og ca. 40 % risiko for at få depression eller angstlidelse.

En enkel manisk episode kan udløses af ydre stress, søvnmangel, brug af rusmidler og uregelmæssig livsførelse hos sårbare personer. En mani kan også fremprovokeres, når en depression behandles med antidepressiv medicin. Det skal nævnes, at flere såkaldte centralstimulerende stoffer som ecstasy, amfetamin samt også LSD kan udløse maniske episoder. Mani kan også udvikles i forbindelse med sygdomme i hjernen, f.eks. ved blodprop eller blødning i hjernen.

Nogle mennesker har sæsonvariation med en ny episode, der altid kommer på samme årstid.

Forskellige undersøgelser peger på, at der er en mulig fysiologisk sammenhæng mellem udviklingen af epilepsi og bipolar lidelse. Denne teori støttes af, at bipolar lidelse også kan behandles forebyggende med bl.a. epilepsimedicin.

Hvordan stilles diagnosen mani eller bipolar lidelse?
Lægen stiller diagnosen gennem samtale med den syge person, ved observationer af vedkommende og med baggrund i tidligere sygehistorie. For at få diagnosen manisk episode skal symptomerne have været til stede i mindst en uge. Personen skal være påfaldende opstemt (eller irritabel/vred) samt have mindst tre af følgende symptomer:

- Øget aktivitet eller fysisk rastløshed
- Øget taletrang
- Tankeflugt eller en oplevelse af, at tankerne farer gennem hovedet
- Hæmningsløs adfærd
- Reduceret behov for søvn
- Øget selvtillid og storhedsfølelse
- Personen er let at distrahere og ændrer konstant aktiviteter eller planer
- Letsindig, dumdristig eller upassende adfærd som er atypisk for personen
- Øget seksualdrift


Hvis den syge person tidligere har haft en manisk episode eller depression, er diagnosen bipolar lidelse. Det er vigtig for behandlingen at få beskrevet eventuel misbrug af rusmidler, eller hvis der en type medicin, som kan udløse mani.

Nogle gange kan fysisk sygdom udløse mani. En lægeundersøgelse kan være med til at udelukke dette.

Hvordan behandles mani og bipolar lidelse?
Målet for behandlingen er at komme ud af den maniske eller depressive episode, samt at få startet forebyggende behandling.

Alvorlige, maniske eller depressive episoder
Ved alvorlige, akutte episoder bør den syge person indlægges på psykiatrisk afdeling til behandling. I starten af behandlingen benytter man ofte en kombination af medicinsk behandling og skærmer den syge i forhold til andre patienter. Det gør man for at give patienten ro. Det er vigtigt at give patienten mulighed for at sove tilstrækkeligt.

Den medicinske behandling af bipolar lidelse afhænger af, om patienten befinder sig i en manisk eller depressiv episode, eller om vedkommende er i en rolig og neutral fase.

Under maniske episoder er det afgørende for patienten at blive dæmpet og få sovet. Det indebærer, at man ofte bruger beroligende midler i sådanne tilfælde.

I depressive perioder benyttes såkaldte stemningsstabiliserende midler, antipsykotisk medicin eller evt. antidepressiva. Stemningsstabiliserende midler benyttes også for at stabilisere stemningslejet, således at patienten ophører med at svinge mellem maniske og depressive perioder. Blandt disse er litium meget anvendt, men også visse typer af epilepsimedicin har en stemningsstabiliserende effekt.

Behandling med elektrochok (ECT) kan også være en mulighed ved svær depression eller mani.

Mildere mani - bipolar type II
Personer med diagnosen bipolar lidelse type II bliver sjældnere indlagt. De får stort set kun forebyggende behandling. I sådanne tilfælde er det vigtig at sikre, at patienten får ro derhjemme. Det er også en stor fordel, hvis en nær pårørende kan følge tilstanden.

Andre elementer i behandlingen
Udover medicinsk behandling kan man tilbyde samtaler med psykolog eller psykiater (såkaldt psykoedukation). Dette foregår flere steder i Danmark i specialklinikker (klinikker for affektive lidelser) ved psykiatriske afdelinger. Det er vigtigt at afdække eventuelle udløsende faktorer, der indledte episoden, således at disse kan undgås senere.

Patienten får indføring i sygdommens symptomer, og hvordan denne kan mestres. Dette gør man for at gøre patienten i stand til selv at yde en indsats for at tackle sine problemer. Hvis personen er havnet i sociale problemer efter maniske episoder, tilbyder man støtte og hjælp for at få rettet op på disse problemer.

Egen indsats
Det er vigtigt, at den syge person selv yder en indsats under behandlingen. Patienten opfordres til at følge op på den forebyggende behandling og være opmærksom på advarselssignaler på, at en ny depression eller mani eventuelt er på vej. Det er bedst, hvis man lever et regelmæssigt liv. Man bør undgå belastninger som misbrug eller andre faktorer, der tidligere har udløst episoder.

Hvordan er det videre forløb af sygdommen?
Forløbet af sygdommen varierer meget fra person til person og vil påvirkes af den behandling, patienten får. En mani, som kommer under behandling, bliver normalt bedre i løbet af kort tid. Men enkelte tilfælde af manier er vanskelige at få under kontrol. Det er også altid en stor fare for tilbagefald, især hvis personen ikke modtager forebyggende eller vedligeholdelsesbehandling. En stor andel af patienter med alvorlige maniske episoder bliver uarbejdsdygtige.

Der er øget selvmordsfare, især i efterforløbet af de depressive perioder, men også i maniske perioder.

Hypomanier (let opstemthed/ukritiskhed) kan også føre til plagsomme konsekvenser for mange. Det gælder særligt de sociale konsekvenser af lidelsen.

Hvordan er langtidsudsigterne?
Prognosen for den enkelte episode er god, men risikoen for nye episoder er betydelig. I et opfølgningsstudie af en gruppe patienter efter deres første episode med mani, fandt man, at efter 2 år var der 93 %, som ikke længere havde mani. Men kun 36% havde genvundet deres tidligere funktion i dagliglivet. 40 % havde tilbagevendende maniske eller depressive episoder i løbet af to år efter den første episode.

Andre studier har vist, at op til 3 af 4 patienter med bipolar lidelse som tager forebyggende medicin alligevel får tilbagefald inden for 5 år. For hver ny episode man får, tyder det på, at tærsklen for, at stressfaktorer kan udløse en ny episode, reduceres.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre mani og bipolar lidelse?
Det er vigtigt at man tager medicinen, undgår for meget alkohol og lever et sundt liv med regelmæssig søvn og motion. Man skal passe ekstra på med at udfordre sig selv i de sårbare perioder.

Kilder
- Lars Vedel Kessing, prof., ovl., dr. med., Psykiatrisk Center, Rigshospitalet
- Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis
- Sundhed.dk


Vinder af Aarhus Kommunes handicappris 2012
Den 3. december 2012 var en stor dag for Sindnet.dk. Initiativtageren Claus Antony Bang Andersen modtog Aarhus Kommunes handicappris, for sine initiativer der styrker kommunikation og nytænkning.

"Han har gjort en fantastisk indsats for en anonym gruppe, og vist hvordan internettet kan bruges som en god start på kommunikation mellem sindslidende"

Jacob Bundsgaard, Borgmester i Aarhus Kommune - Læs mere..
 
Medlemmer fortæller
Stor tilfredshed blandt medlemmer
I 2013 blev det besluttet at gennemføre en omfattende tilfredshedsundersøgelser blandt medlemmer på Sindnet.dk. Den viste, at mere end 90% enten er tilfredse eller meget tilfredse med Sindnet.dk som helhed. Læs den fulde rapport her.

 

1.000.000 gange tak for Sindnet.
Jeg er meget tilfreds med Sindnet. Jeg har virkelig lært/oplevet, at jeg ikke er alene i verden, den eneste der har det som mig.

Jeg har rykket mig meget fra at være super ”syg” til at have det langt bedre. Jeg vil forsat støtte Sindnet - Også selvom jeg en dag skulle ende med at blive ”rask", for det er virkelig et godt sted.

1.000.000 mange gange tak for Sindnet.

Anonym

Der findes STOR støtte og hjælp her.
Der findes STOR støtte og hjælp herfra. Vi står samlet, selv hvis vi bor i hver sin ende af landet. Det giver stor tryghed at vide, man ikke er alene og kan snakke med nogen, der kan hjælpe og støtte en.

Men jeg bruger det også til at få hverdagens stress og jag væk. Det er en dejlig ting, der gør godt for mange.

Jeg vil forsat være en del af Sindnet, ikke kun for at få hjælp, men også for at kunne hjælpe og støtte andre.

Jeg ville ønske, at flere kunne prøve Sindnet og derefter muligvis få det samme ud af det, som jeg har fået og så mange andre.

Der er også nogen, der kun er på ganske sjældent, men når de så kommer, så får de det, de har brug for, et sted hvor alle ved, at man kan have det svært.

Sindnet er vidunderligt. Jeg ville nok ikke have levet nu, hvis det ikke var for Sindnet og de dejlige brugere, der er her og deres hjælp/støtte.

Anonym

Ville begå selvmord, Sindnet reddede mig.
Jeg havde det for år tilbage rigtig svært og havde ikke lyst til at leve mere. En aften fandt jeg så Sindnet og skrev forsigtigt på brevkassen.

Det var det første sted i min sygdomsperiode, hvor jeg følte jeg blev hørt.

På et tidspunkt gjorde jeg det klart, at jeg ville tage mit liv og når jeg tænker tilbage, var det nok et råb om hjælp og hjælp fik jeg. For Sindnet havde kontaktet politiet som kom ud og fandt mig liggende på delvist bevidstløs på gulvet.

De reddede i bogstaveligt forstand mit liv og det er jeg evigt taknemmelig for.

I dag har jeg det godt, har fået opbygget et nyt netværk og min sygdom er under kontrol. Jeg bruger ikke Sindnet aktivt mere, men fra tid til anden vender jeg tilbage, for at se hvordan det går herinde.

Anonym

Super god!
Siden er allerede super god. Et tak ville være som en dråbe i en ørken, men jeg er glad for, at jeg har denne oase!

Anonym

Der er sagt fra overfor ballademagere.
Jeg har haft stor glæde af at blive medlem af denne service. Har oplevet det at jeg reelt fandt hjælp og gode medmennesker, der ikke har travlt med, at vi alle skal være ens, der er plads til os alle sammen, uanset hvordan vi er. Dog er der heldigvis sagt fra overfor ballademagere. Så dette kan godt anbefales, uanset om man har en psykisk sygdom eller ej. Og glæder mig faktisk ret meget hver gang jeg skal logge ind, for hvad venter der af glæder at få, dem finder jeg ret mange af her.

Mand fra Sydsjælland

Sindnet.dk er en vigtig del af mit liv.
Jeg syntes at sindnet.dk har været en vigtig del af mit liv, fordi jeg ikke behøver at være bange for at udtale mig om de problemstillinger jeg står over for. På almindelige chatsteder er anonymiteten meget vigtig når man er syg, det er ikke alle der forstår.

Almindelige chatsites er overfladiske og kolde, i sær når man melder klart ud, på sindnet.dk er der ligefrem en menu, hvor man kan fortælle hvad man kan klare og hvad der er problemet.

Også lidt det at man har et sammenhold i forhold til behandlerne, der er både negative men så sandeligt også positive synspunkter i forhold til systemet omkring os, i sin tid mente jeg at psykiatrien var uforståelig.

Mand fra Aarhus

Der blev taget godt imod mig.
Jeg begyndte at komme her på siden for nogle år siden, da jeg manglede nogen at snakke med. Og det fandt jeg. Der er altid blevet taget godt imod mig, og jeg har fået et værdifuldt indblik i en verden, nogle har svære ved at forstå. Nu kigger jeg ind en gang i mellem, men meget af min tid foregår uden for nettet.

Kvinde fra Østjylland

Jeg føler mig ikke udenfor.
Jeg syntes at sindnet.dk er et vigtigt redskab i min hverdag, fordi jeg ikke føler mig udenfor. Allerede fra første dag blev jeg budt pænt velkommen på chatten, mens jeg på andre chatsites har skulle chatte flere måneder før folk hilste på mig.

Jeg føler ikke at jeg skal undskylde over for andre at jeg er sindslidende, jeg ved de accepterer mig som den jeg er. Jeg er glad for at have fundet sindnet.dk, fordi jeg ikke længere føler mig udstødt af det samfund jeg lever i.

Jeg ser sindnet.dk som et moderne værested, men jeg mener at man på chatten mødes på et mere personligt plan, altså at man kommer ind under overfladen på folk. På væresteder ude i byen lærer jeg aldrig folk at kende privat, det er ironisk nok et mere et anonymt tilbud udenfor nettet end jeg føler det er på nettet. Her på Sindnet.dk har jeg mødt mig en sød kæreste og jeg er blevet venner med flere som jeg mødes med privat udenfor Internettet.

Mand fra Aarhus

Jeg fandt min kæreste på Sindnet.dk
Min kæreste og jeg fandt hinanden på Sindnet - nu er vi flyttet sammen. Han har så slettet sin profil senere hen, men det var egentligt ret sjovt at vi skulle finde hinanden her inde, for vi boede stort set lige ved siden af hinanden - og nu bor vi sammen! :D

Kvinde fra Vestjylland

Dejligt at Sindnet.dk er opfundet.
Da jeg oprettede min profil, havde jeg ingen forventning om at møde prinsen. Jeg havde egentligt bestemt mig for ikke at mødes med andre og bare chatte, men pludseligt var han der.

I starten besøgte vi hinanden i weekender men det udviklede sig, senere flyttede vi sammen og nu er vi så blevet gift.

Jeg er glad for jeg tog springet selvom jeg var besluttet på ikke at mødes med nogle online.

Det er dejligt sindnet er opfundet.

Kvinde fra Østjylland

Jeg har fået nogle rigtigt søde venner.
Jeg synes at sindnet.dk er en rigtig god side, fordi de folk der er på denne chatside, er nogle rigtig søde mennesker. Jeg er selv autist og derfor ikke så god til at holde vennerne ved lige, men her på siden har jeg fået nogle rigtigt søde venner, som ikke behøver at besøge mig og det er meget rart, da jeg som autist er meget optaget af mig selv.

Mand fra Midtsjælland

Et lys i mørket
Jeg har snart været her i 10 år og er meget aktiv, mine tanker går til alle jer der har været her i disse år. Det giver meget glæde at være her - i et godt og trygt fællesskab. Jeg har fået det rigtig godt mens jeg har været her, jeg føler mig i dag mindre syg og har det generelt godt i dag.

 


Sindslidendes Netværk | Sindnet.dk - for psykisk sårbare
Copyright 1997 - 2018 Claus Antony Bang Andersen, Alle rettigheder forbeholdes | Sindslidendes Netværk | Sindnet.dk - for psykisk sårbare | Vi er ikke en del af landsforeningen SIND
Sitemap   |   Facebook   |   Twitter   |   Google+   |   Linkedin   |   YouTube   |   Blog   |   Powered by SocialPlatform.dk