A A 
 

Er du eller en pårørende ramt af skizofreni?
Mød andre med skizofreni på sindnet.dk


  • Om skizofreni
  • Forekomst
  • Symptomer
  • Årsager
  • Diagnostik
  • Tidl. diagnose
  • Medicin
  • Terapi
  • Prognose
  • Forskning
  • Mød ligestillede

Hvad er skizofreni?
Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse. Den kendetegnes ved omfattende og karakteristisk ændring i tænkning, tolkning af sanseindtryk og følelsesliv.

Almindelige symptomer er vrangforestillinger, sanseforstyrrelser, sproglige forstyrrelser, følelsesmæssig affladning, social isolation, uro og angst. Vrangforestillingerne kan være oplevelsen af, at man bliver forfulgt af fremmede magter. Man kan også have vrangforestillinger vedr. kroppens funktion eller lignende. Man kan føle, at man bliver påført handlinger eller følelser udefra, som om man bliver fjernstyret. Der kan være tale om sanse- eller hørehallucinationer. Stemmerne kommenterer måske vedkommendes adfærd eller diskuterer med den syge. Endvidere kan vedkommende have følelsen af at blive påført tanker udefra, at hans eller hendes tanker sendes ud til omverdenen, eller at personer i omgivelserne stjæler tankerne.

Den syge kan også få et usammenhængende og uforståeligt sprog, som også kan indeholde nye ord, som den syge selv skaber. Det kan selvfølgelig gøre det svært at forstå den syge.

Forandringerne i følelseslivet falder ofte ind under det, som kaldes ”negative” symptomer. Blandt disse finder man blandt andet passivitet og mangel på initiativ, dårlig kontakt med omverdenen og social isolation. Disse symptomer betyder ofte, at den syge får afbrudt sit uddannelsesforløb eller ikke kan fungere på arbejdet. Det kan også knibe med overskuddet til at holde hjemmet eller den personlige hygiejne. Derved bliver tilstanden endnu værre.

Hvor hyppig er skizofreni?
Skizofreni forekommer hos ca. 3-5 promille af befolkningen i Danmark.

Hvad skyldes skizofreni?
Baggrunden for lidelsen har været genstand for megen forskning, men der er stadig meget, vi ikke ved. Stadig mere forskning taler for biologiske forstyrrelser som den dominerende årsag, dvs. en forstyrret udvikling af hjernen, som ofte sætter ind allerede i fosterlivet eller den tidlige barndom. Psykiske belastninger og traumer kan så spille en rolle for, at de biologiske forstyrrelser bliver til sygdom i forbindelse med hjernens modning omkring og efter puberteten.

Skizofreni opfattes således i dag som en udviklingsforstyrrelse af hjernen. En forstyrrelse, som bliver til sygdom adskillige år efter skaden er sket. Men grundlaget for sygdommen er genetisk arv, som dog godt kan springe generationer over. Man arver således en samling gener, som ved den rette miljøbelastning kan blive til sygdom mange år senere.

Miljøbelastningerne kan være alle forhold, som kan skade hjernens udvikling. Dvs. infektioner under graviditeten, fødselsskader eller senere opståede skader. Er man særlig følsom pga. sådanne forhold, kan en voldsom psykisk stressbelastning få sygdommen til at bryde ud. Tilsvarende kan stress vedligeholde sygdomme eller ligefrem forværre den, når den først er brudt ud.

Man ved også, at stofmisbrug (særligt amfetamin og lignende stoffer) samt hash kan medføre psykoser, der fuldstændigt ligner skizofreni. Reagerer man med psykose på stoffer, er der stærkt forøget risiko for, at man senere udvikler skizofreni.

Hvordan stilles diagnosen skizofreni?
Symptomerne skal have været til stede i mindst én måned. En lægeundersøgelse af kroppen skal udelukke anden sygdom som årsag til symptomerne. Der må heller ikke være anden psykisk lidelse, som kan forklare symptomerne. Symptomerne må heller ikke kunne forklares med rusmiddelmisbrug. F.eks. kan LSD, hash og andre stoffer give symptomer, som ligner mange af skizofreniens symptomer.

Hvordan behandles skizofreni?
Målet for behandlingen af skizofreni er, at den syge får de bedste muligheder for et selvstændigt liv og får kontrol over symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer.

Behandlingen består af nedenstående hovedelementer
1. Medicin, såkaldt antipsykotika
2. Individuelle samtaler
3. Familie terapi/undervisning (psykoedukation)
4. Sociale tiltag/støtte

Behandlingen af lidelsen vil ofte tage flere år, men mange vil blive raske, hvis de hjælpes igennem den akutte fase. Det er nødvendigt hurtigt at dæmpe symptomerne, og her er brug af medicin af typen antipsykotika centralt. Antipsykotika har bedst effekt på de såkaldte ”positive” symptomer, dvs. hallucinationer og vrangforestillinger. Hvis den skizofrene person har haft flere episoder med sådanne symptomer, bør behandling med medicin fortsætte i flere år.

En anden vigtig del af behandlingen er uddannelse af den skizofrene og familien om sygdommen og dens symptomer, samt om mestring af symptomer og evt. tilbagefald. Dette kaldes psykoedukation. Træning i hvordan man begår sig i forskellige sociale situationer er også nyttig. Den skizofrene bør også tilbydes hjælp til at få ordnet økonomi, husholdning, uddannelse eller arbejdstræning, f.eks i form af bostøtte. Desuden er det meget vigtigt, at man undgår brug af rusmidler.

Personer med skizofreni skal således have et tilbud som omfatter samarbejde mellem flere forskellige professionelle indenfor sundhedsvæsenet og socialvæsenet. Det skal sikres, at vedkommende hurtigt får hjælp ved tilbagefald.

Hvordan er det videre forløb ved skizofreni?
Sygdommens forløb varierer utroligt meget fra person til person, fra kronisk alvorlig sygdom til fuldstændig bedring efter en periode med skizofreni. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist, at kommer man helskindet igennem den akutte fase, vil 20-30 % blive fuldstændigt raske igen. En stor gruppe kan have en god livskvalitet, hvis de tager deres medicin, mens omkring 25 % er fortsat svært syge trods behandlingen. Især forbrug af rusmidler kan præge prognosen for sygdommen i negativ retning. Det er også et dårligt tegn, hvis medicinen ikke kan dæmpe symptomerne. Sådan er det desværre i nogle tilfælde, hvor medicinen kun medfører bivirkninger og ingen gavnlige virkninger.

Det har vist sig, at en akut opstart på sygdommen giveren bedre prognose end den gradvise, snigende indsættende form. Hertil kommer, at det sandsynligvis er dårligt for det videre forløb, hvis den skizofrene over længere tid ikke får behandling. Meget tyder på, at det kan skade hjernen.

Skizofreni kan være ledsaget af andre psykiske lidelser. Det er nævnt, at rusmiddelmisbrug kan være et problem. Den skizofrene kan også få andre psykiatriske lidelser som angst, depression og søvnløshed.

Det er også overhyppighed af selvmord blandt personer med skizofreni.

Hvordan undgår jeg at forværre skizofreni?
Hvad enten man selv er syg eller er pårørende til en syg, er det meget vigtigt, at skaffe sig mest muligt viden om sygdommen. Hvordan den viser sig, hvordan den behandles, og hvilke farer der lurer.

For de pårørende er det vigtigt at støtte deres syge slægtning i at gå i behandling og bedst muligt at forsøge at reducere den stress, der kan være omkring vedkommende. Det vil sige, at det også er vigtigt f.eks. ikke at bebrejde den syge hans sociale tilbagetrækning eller manglende initiativ. Det er symptomer på sygdommen, og bebrejdelser gør kun symptomerne værre.

Pårørende vil ofte have stor glæde af såkaldte pårørendegrupper, hvor man kan søge støtte og rådgivning. Sådanne grupper findes i regi af de forskellige patientforeninger.

For den syge vil det være vigtigt at følge behandlingen omhyggeligt. Desuden vil en sund livsførelse (mht. rygning, kost, motion osv.) have stor betydning for at mindske den betydelige overdødelighed, som skizofreni medfører.

Vil du vide mere?
- Skizofreni, forekomst
- Skizofreni, symptomer og tegn
- Skizofreni, årsager
- Skizofreni, diagnostik
- Skizofreni, tidlig diagnose
- Skizofreni, medikamentel behandling
- Skizofreni, psykoterapi
- Skizofreni, prognose
- Skizofreni, forskning
- Blog.skizofren.dk - blog om skizofreni

Kilder
- Poul Videbech, prof. led. ovl., dr. med., Psykiatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov
- Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d.
- John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.
- Sundhed.dk



Hvad er skizofreni?
Ordet skizofreni betyder egentlig "spaltet sind". Det er dog en meget dårlig og forældet betegnelse, fordi der tilsyneladende er sket en spaltning mellem den skizofrenes fornuft og følelser. Det har således intet at gøre med "flere personligheder", som man ofte ser det i amerikanske film.

Skizofreni er per definition et syndrom, det vil sige en samling af forskellige sygdomstræk - symptomer - og ikke en klart afgrænset sygdomstilstand. Sandsynligvis er skizofreni flere forskellige sygdomme med vidt forskellige fremtidsudsigter.

Forekomst
Hyppigheden af skizofreni er nogenlunde ens i forskellige dele af verden. Der er dog meget stor forskel på, hvor gode de enkelte lande og kulturer er til at integrere og støtte de syge.

Gennem tiden har de kriterier, som man har anvendt til at stille diagnosen skizofreni, dog varieret meget. Dette påvirker nøjagtigheden og sammenligneligheden i de forskellige undersøgelser. Det er således vist, at forekomsten af skizofreni kan variere fem gange i størrelse, alt efter hvilke kriterier man anvender til at stille diagnosen.

Man regner med, at der er ca. 15.000 mennesker med skizofreni i Danmark.

Hvem har skizofreni?
Flere undersøgelser har vist et højere antal tilfælde af skizofreni i byer end i landdistrikter. Studier fra Finland, Sverige, Danmark og England viser, at hyppigheden øges med størrelsen af byen. Denne øgning kan ikke forklares med tilflytning til byerne, men hænger sammen med det, at man fødes og vokser op i en by. Man har ingen forklaring på dette. Er det luftforureningen, det stressede storbyliv eller det at mange mennesker, der lever tæt sammen, overfører infektioner lettere og smitter gravide?

Man har ikke fundet en sammenhæng mellem forekomsten af skizofreni og socialt tilhørsforhold. Prognosen er dog dårligere for patienter fra hårdere sociale vilkår , måske fordi behandlingen bliver forsinket i denne gruppe, eller fordi ressourcerne er ringere til at støtte den syge.

Nyere undersøgelser fra blandt andet England, Sverige og Holland viser en tydelig øget forekomst af psykoser generelt og skizofreni især hos andengenerations indvandrere. Det kan tænkes, at disse grupper er udsat for en meget stor social belastning f.eks. pga. krig, sult og naturkatastrofer, som kan få sygdommen til at bryde ud, hvis f.eks. de rette gener er til stede.

Dødelighed
Mellem 4-13 % af personer med en skizofrenidiagnose, begår selvmord, og 25-50 % har et eller flere selvmordsforsøg. Man kender flere risikofaktorer for selvmord ved skizofreni; de vigtigste er tidligere selvmordsforsøg, depression og stofmisbrug. Derudover har mænd større risiko end kvinder. Risikoen er særlig høj det første år, efter man har fået diagnosen.

Hjerte- og karsygdomme, mave- og tarmsygdomme, hormonforstyrrelser og luftvejsygdomme bidrager også til en højere dødelighed blandt mennesker med skizofreni i forhold til resten af befolkningen. Meget af dette kan formentlig forklares ved en meget høj forekomst af rygning blandt skizofrene, men tendens til inaktivitet og overvægt spiller også en rolle. Her spiller bivirkninger ved medicinen også spille ind. Den øger appetitten, og kombineret med inaktivitet medfører dette risiko for alvorlig overvægt. Dette kan medføre eller forværre et socialt handicap, men også være farligt, fordi den skizofrene udvikler diabetes, hjertekar sygdom osv. Desuden kan visse medicintyper påvirke hjerterytmen, således at man i sjældne tilfælde kan udvikle livsfarlige rytmeforstyrrelser.

Andre samtidige lidelser
Mennesker med skizofreni har ofte andre psykiske lidelser. Ca. halvdelen af de skizofrene har en eller flere andre psykiatriske tilstande. Hyppigst er tvangslidelser (29 %), depressioner (27 %) og paniklidelser (10 %). Omkring halvdelen af mennesker med førstegangpsykoser opfylder også kriterierne for posttraumatisk stresslidelse. Det beviser, at det ofte er en voldsom psykisk belastning, som udløser sygdommen, som har ligget og luret i form af tidligere fejludvikling af hjernen.

Stofmisbrug ses særdeles hyppigt hos personer med førstegangspsykose. Dette kan dels være en årsag til opstået psykose, dels skyldes forsøg på at lindre sygdommens symptomer. Fx kan hash umiddelbart virke beroligende og sløvende, men kan også få psykosen til at bryde ud i lys lue. Hashpsykose kan formentligt i nogle tilfælde udvikle sig til skizofreni.

Konsekvenser
For den enkelte som rammes og dennes pårørende vil skizofreni indebære en lidelse og smerte, som er vanskelig for andre at forestille sig. For samfundet er omkostningerne enorme. Udfordringerne knyttet til behandlingen af denne tilstand er store.

Det er muligt at opnå bedring i op til 85 % af tilfældene indenfor et år, forudsat at den rigtige behandling sættes i gang hurtigt. De vigtigste elementer i behandlingen af skizofreni er medicin, undervisning i sygdommen og behandlingen til den skizofrene og hans familie samt støttende psykosociale tiltag, herunder støttende psykoterapi.

Det er et stort problem, at der ofte går lang tid fra det tidspunkt, hvor psykosen udvikles, og til den rigtige hjælp tilbydes. Varigheden af en ubehandlet psykose, det vil sige tiden fra første tegn på psykose og til den relevante behandling tilbydes, er i den vestlige verden ofte 1-2 år. Sammen med en tidlig fase (såkaldt prodromalfase) af ca. et års varighed i snit, indebærer dette, at unge, som udvikler en skizofreni, går uden behandling i 2-3 år. Forskningen har vist, at det er muligt at reducere varigheden af ubehandlet psykose, og at dette har betydning for prognosen.




Hvad er skizofreni?
Skizofreni er en psykisk sygdom, der omfatter en gruppe psykologiske forstyrrelser, såsom vrangforestillinger, hallucinationer, taleforstyrrelser og påfaldende adfærd. Tilstanden kan virke forvirrende - også for sundhedspersonalet.

Skizofreni er gennem tiden beskrevet som personlighedsspaltning. Men sygdommen har intet med flere personligheder at gøre. Derimod er det som om, følelser og fornuft er adskilt hos den syge.

Tilstanden synes hos mange at udvikle sig over tid. I begyndelsen kan symptomerne være uklare. Det gør det vanskeligt at stille en sikker diagnose i denne fase.

Der er udformet bestemte kriterier for at stille diagnosen skizofreni. Man lægger vægt på forhold, som hvornår tilstanden er startet, varigheden af symptomer og deres kendetegn.

Symptomer og tegn
Symptomerne består ofte i mærkbare ændringer i personens adfærd. Disse ændringer kan handle om social tilbagetrækning, tab af kontakt med virkeligheden, tab af madlyst, manglende personlig hygiejne, samt vrangforestillinger og hallucinationer. Typisk hører den syge ting, som ikke er der, og har en følelse af at blive kontrolleret af kræfter uden for sig selv.

Det kan være svært at se, at en person har skizofreni. Men i nogle tilfælde er det åbenlyst, når vedkommende bl.a. er opslugt af en fantasiverden og taler med personer, der ikke findes. Mennesker med skizofreni kan have meget forskellig adfærd, mens de kæmper mod en sygdom, som er uden for deres kontrol.

De kan begynde at bruge ulogiske sætninger eller uforståelige ord, miste kontrollen i vrede og øve vold mod en oplevet trussel. Trods hyppig omtale i aviserne er det dog sjældent, at der sker personskade. Når det sker, er det utrolig trist, fordi det måske kunne være forhindret, hvis sygdommen var blevet ordentligt behandlet.

Mennesker med skizofreni kan også være passive, uden bevægelser eller følelser og svinge mellem disse ekstreme udtryksformer. Deres adfærd er derfor ofte uforudsigelig.

Vigtige begreber
Psykotisk tilstand eller psykose
Er en sindstilstand præget af vrangforestillinger eller fremtrædende hallucinationer. Personen kan ikke selv se det unormale i disse tanker, selvom de skræmmer ham eller hende. Med andre ord, disse oplevelser deles ikke af omgivelserne. Psykose er et fremtrædende træk ved skizofreni.

Hallucinationer
En hallucineret person oplever sanseindtryk, som andre mennesker ikke har. Det kan være at høre stemmer, uden der er nogen personer i nærheden, eller se syner.

Vrangforestillinger
En person med en vrangforestilling kan f.eks. høre radio og tro, at radioen giver kodede beskeder, som er møntet præcis på ham. Eller han kan tro, at han er i livsfare pga. forfølgelse af en fremmed efterretningstjeneste. Det kan godt være noget uden for personen, som udløser den fejlagtige opfattelse.

Illusion
En illusion er en misforstået oplevelse af en faktisk ydre påvirkning. Den syge ser noget, men opfatter det som noget helt andet end det, en rask person gør.

Forskellige typer skizofreni
Forskere inddeler skizofreni i forskellige undergrupper, men mange skizofrene har træk fra de forskellige typer. Nogle af typerne er præget af, at patienten mister sine interesser og går helt i stå. Hvor han tidligere har været aktiv og interesseret i mange ting, bruger han nu dagen på at sidde og se tomt frem for sig og forsømmer sig selv. Det kan være meget svært for forældre og andre pårørende at være vidne til.




Øget sårbarhed
Skizofreni er formentlig flere forskellige lidelser og ikke en enkelt sygdom. Meget tyder på, at lidelsen har klare biologiske årsager. En kombination af arv og uheldige faktorer i fostertilstanden eller ved fødslen kan medføre en fejludvikling af hjernen. Dette medfører så en psykisk sårbarhed. Denne sårbarhed gør, at skizofrene har meget større risiko for at reagere med en psykose, hvis de udsættes for psykiske belastninger.

Sårbarheden påvirker hjernens funktion og dermed også de intellektuelle evner. Mennesker med skizofreni vil således ofte opleve svækket korttidshukommelse, opmærksomhed og planlægningsevne. Derfor kan de let føle sig overvældet af mange informationer og indtryk på én gang.

En mand med skizofreni beskrev det på denne måde: "Jeg får overflow på computeren". Han følte, at alt gik i hårdknude, og tankerne stoppede helt op. Problemet forstærkes af, at personer med skizofreni også har udfordringer med at håndtere stærke følelser. De er særlig sårbare for aggression.

Mange mennesker kan ikke tænke klart, hvis de belastes voldsomt rent følelsesmæssigt - men for mennesker med skizofreni er dette særlig problematisk. Deres mentale eller intellektuelle kapacitet er svækket på forhånd. De er derfor mere følsomme for følelsesmæssige spændinger. Derfor vil selv relativt moderat kritik let komme til at påvirke den syge voldsomt. Det er meget vigtigt for f.eks. pårørende at lære om dette. På den måde kan de tage hensyn til den syge på en ikke-aggressiv og ikke-bebrejdende måde.

Hvad er årsagerne til skizofreni?
Alt tyder på, at årsagerne er både psykologiske og biologiske. Som nævnt lægges grunden til sygdommen sandsynligvis ved en fejludvikling af hjernen allerede i fosterstadiet eller kort tid efter fødslen. Dette medfører ændringer i hjernens opbygning eller struktur samt kemiske ændringer i bestemte områder i hjernen. Udløsende faktorer kan at være ændringer i miljøet. Symptomer starter i mange tilfælde efter, at en person har været gennem en særlig stressende eller belastende tid. Hashmisbrug og misbrug af andre stoffer kan også udløse sygdomme hos sårbare personer. Hos nogle mennesker er hjerneforandringerne fremadskridende. Dvs. de bliver værre og værre, jo længere tid sygdommen varer. Måske kan tidlig opsporing og behandling forhindre dette.

Hvilke risikofaktorer?
Selv om årsagerne til skizofreni ikke er fuldstændigt afdækket, er det klart, at en arvelig belastning øger risikoen for at udvikle skizofreni. Tvilling- og adoptionsstudier underbygger dette. Men arvegangen skyldes ikke et enkelt eller nogle få gener. Hos enæggede tvillinger, hvor den ene har skizofreni, vil den anden tvilling have en risiko på 50 % for at udvikle skizofreni. Hos toæggede tvillinger er tilsvarende tal ca. 10 %. Dette tyder på en sikker genetisk sammenhæng.

Flere miljøfaktorer kan øge risikoen for, at ovennævnte gener kommer til udtryk og bliver til sygdom. Bl.a. spiller graviditets- og fødselskomplikationer, lav fødselsvægt og vinterfødsler en rolle.

Personer, som i voksen alder udvikler skizofreni, vil i højere grad end andre have haft motoriske og intellektuelle udviklingsproblemer som børn. De vil f.eks. begynde at tale noget senere end gennemsnittet, stå uden støtte senere og have en noget lavere intelligensudvikling. Dette peger på den omtalte fejludvikling af hjernen pga. en påvirkning fra miljøet.

Stofmisbrug, mange flytninger og det at blive født i en storby, bidrager statistisk set også til øget risiko.




Diagnostik
Diagnosen skizofreni stilles ved, at psykiateren vurderer bestemte tegn eller symptomer. Disse viser sig ved ændringer i en persons adfærd, følelsesliv og intellektuelle funktion. Samtidig er det også vigtigt at finde ud af, hvor længe personen har haft disse symptomer, og hvordan de påvirker vedkommendes liv. Det er almindeligt, at mennesker som mistænkes for at have skizofreni, henvises til en psykiater eller indlægges på en psykiatrisk afdeling til udredning. Det sker, at det er nødvendigt med tvangsindlæggelse, fordi der er opstået en akut faretruende situation, som f.eks. selvmordsforsøg.

For at stille diagnosen skizofreni skal lægen observere og tale med den syge. Men lægen skal også tale med de pårørende for at få en fornemmelse af, hvordan den syge persons adfærd har ændret sig.

Nogle symptomer på skizofreni kan også forekomme ved andre sygdomme. Så psykiateren skal udelukke disse sygdomme, før diagnosen skizofreni kan stilles. Det kan i nogle tilfælde kræve god observationstid at stille diagnosen. Ofte er det også sådan, at den syge person har haft en længere forhistorie med lidt mærkelige symptomer.

Det er bestemte internationale kriterier til symptomer og tegn, der skal være til stede, for at diagnosen kan stilles.

Hvilke undersøgelser skal der udføres?
Som ved andre sygdomme baserer lægen diagnosen på sygehistorien, fund ved fysisk undersøgelse af patienten, eventuelle laboratorieprøver og røntgenundersøgelser. Normalt giver sygehistorien og observation af patienten en klar diagnose. Men for at udelukke andre mulige forklaringer, vil man som regel foretage en del andre prøver og undersøgelser.

Hvordan stilles diagnosen skizofreni?
For at stille diagnosen skizofreni skal mindst et af følgende tegn være tilstede:

Tankeekko (dvs. at man hører sine tanker, som om de blev talt), tankepåføring, tankeudsendelse eller tanketyveri

Forskellige vrangforestillinger knyttet til kroppen og kropsdele, til sanseoplevelser, til at man påføres handlinger, følelser o.l. fra fremmede

Hallucinatoriske stemmer, som løbende kommenterer den syges adfærd eller diskuterer vedkommende i tredje person

Andre vedvarende "bizarre" vrangforestillinger.

Eller mindst to af følgende symptomer: Daglige hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger

Sproglige tankeforstyrrelser i form af dannelse af nye ord (neologismer), tankestop, uforståelig eller usammenhængende tale

Kataton adfærd. Det vil sige enten svær uro, ofte med gentagne bevægelser, eller at den syge går helt i stå og kan stivne i bestemte stillinger (stupor)

Negative symptomer:
- Apati - Affladning af følelser
- Passivitet og mangel på initiativ
- Social tilbagetrækning og isolation
- Manglende initiativ og interesser
- Dårlig kommunikation verbalt og nonverbalt
- Fattigt sprog

Hvis den syge samtidig har en depression eller mani, skal de skizofrene symptomer have været tilstede først. Symptomerne må ikke skyldes en kropslig sygdom. Symptomerne må heller ikke skyldes brug af rusmidler eller medicin. Tilstanden skal have stået på i mindst 1 måned.




Tidlig diagnose
Der er god grund til at tro, tidlig opsporing og behandling af skizofreni kan medføre et mindre smertefuldt forløb. Forskning har således vist, at personer, som for første gang kommer til behandling for psykose, ofte havde haft psykosesymptomer som hallucinationer, vrangforestillinger eller alvorlige tankeforstyrrelser i lang tid, før de kom under behandling. Den gennemsnitlige varighed af ubehandlet psykose er således flere år.

Hvad er de tidlige tegn på skizofreni?
Skizofreni udvikler sig som regel i faser. I første fase har personen ikke tydelige symptomer. Dernæst følger en fase, hvor der er ukarakteristiske symptomer. Til sidst følger så den fase, hvor den syge har klare tegn på psykose, og diagnosen typisk bliver stillet. Den store udfordring er at klarlægge, hvilke symptomer og tegn som er forvarsler om skizofreni. Det findes lister over sådanne tegn. Men det har vist sig, at de er for upræcise, fordi for mange mennesker fejlagtigt får stemplet "mulig skizofreni" uden at være det. Man har derfor udviklet nye spørgeskemaer inden for psykiatrien. Det tager ca. en time at gennemføre et sådant interview.

Eksempler på tidlige tegn i følge internationale klassifikationssystemer er nævnt nedenfor. Men man skal være opmærksom på, at sådanne symptomer godt kan optræde uden, at det er en begyndende skizofreni:

Markant social isolation eller tilbagetrækning

Markant besvær med at leve op til sociale roller - fx som kæreste, ansat og lignende

Markant afvigende adfærd. Det kan f.eks. være, at personen samler på affald, hamstrer mad eller snakker med sig selv offentligt

Markante dårligere personlig hygiejne i forhold til tidligere

Personen viser usædvanlige eller manglende følelser. Det kan f.eks. være, at man ikke deler andre menneskers begejstring, sorg eller glæde. Det er, som om man ikke "er på bølgelængde"

Vag eller omstændelig tale, eller markant reduktion af talen sammenlignet med tidligere

Underlige opfattelser vedrørende tro eller magisk tænkning som påvirker adfærden. Et eksempel på dette kan være, at man ser et stjerneskud og tolker det som et tegn på, at man skal være universets hersker. Denne opfattelse er ikke i tråd med kulturelle normer.

Den syge kan også føle, at andre mennesker kan læse hans tanker lige så tydeligt, som man kan læse en bog.

Det kan også være selvhenføring, dvs. tilbøjelighed til en ofte ubehagelig fornemmelse af altid at være i centrum og genstand for andres opmærksomhed

Usædvanlige oplevelser, for eksempel gentagne illusioner, eller følelsen af tilstedeværelse af en kraft eller imaginær person

Markant mangel på initiativ, interesse eller energi

Hvor står vi i dag?
Det er nødvendigt med mere forskning, før vi sikkert kan sige, at det er muligt at identificere ikke-psykotiske forstadier til psykose. Der foregår derfor en række studier indenfor dette område både i udlandet og i Danmark. De foreløbige resultater tyder på, at man kan identificere risikotilstande, som er forstadier til psykoser i 33-70 % af tilfældene. Det er fortsat et åbent spørgsmål, om disse kriterier er tilstrækkeligt gode til at anvende i praksis og hvilken type behandling, som er mest skånsom og effektiv i de tidlige faser.

De psykiatriske behandlingstilbud er organiseret således, at behandling efter start af psykosen kan sættes ind så tidlig som muligt. Dette sker i de såkaldte OPUS tilbud





Klorpromazin kom først
Der er i dag enighed om, at behandling med medicin er en vigtig del af behandlingstilbuddet til mennesker med skizofreni. Moderne medicinsk behandling af skizofreni begyndte i 1952, hvor man opdagede stoffet klorpromazins virkning på psykiske lidelser. Man opdagede, at klorpromazin gav reduceret spontan aktivitet, reduceret initiativ samt ligegyldighed overfor ydre og indre påvirkninger. Selv voldsomme smerter kunne bedre tolereres. De syge var mindre optaget af egne tanker og følelser, uden at dette skyldtes nedsat grad af vågenhed. Dette fik forskerne til at tænke på, at stoffet måske kunne lindre selv de svære lidelser, som en person med skizofreni føler og dermed virke beroligende.

Det viste sig, at en såkaldt uspecifik dæmpende effekt med reduceret psykisk og motorisk aktivitet og en følelsesmæssig afspænding starter ret hurtigt efter start af behandlingen.

Den mere specifikke antipsykotiske effekt af klorpromazin og andre senere antipsykotiske stoffer viser sig ved, at hallucinationer og vrangforestillinger gradvis mindskes og måske går helt over. Denne effekt kommer typisk efter flere ugers behandling. Samtidig vil symptomer i form af apati, initiativløshed og tilbagetrukkethed i nogle tilfælde mindskes. Dette skyldes, at den syge ikke mere er så plaget af sine psykotiske symptomer og i stedet kan koncentrere sig om omgivelserne.

Det har i årenes løb vist sig, at der er en hårfin balance mellem den specifikke dæmpning, som i en periode kan opleves som positiv, og den effekt som opleves som en bivirkning præget af sløvhed, mangel på initiativ, spontanitet og emotionalitet. Hertil kommer, at nogle af stofferne (afhængigt af dosis) kan give muskelstivhed. Denne muskelstivhed ligner Parkinsons sygdom og viser sig ved stivnet ansigtsmimik og stivhed i bevægelser. Desuden vil patienterne opleve rysten og kan være generet af uro i benene.

Med klorpromazin fik psykiatrien adgang til en specifik behandling af psykotiske symptomer og psykotisk betinget adfærd. Tidligere kunne man kun nærmest bedøve patienterne med sovemidler eller opium. Behovet var så stort, at brugen af klorpromazin i løbet af få år var udbredt over hele den vestlige verden. Klorpromazin og lignende nyere præparater har haft en uvurderlig betydning for miljøet og behandlingsmulighederne inden for psykiatrien. Det er fordi, de gjorde det muligt for patienterne at udskrives til ambulant behandling i deres eget miljø. Før i tiden var fx skizofrene indlagt hele deres liv. Men på grund af antipsykotisk medicin kan de få nytte af andre typer behandlingstiltag og af beskæftigelsestilbud.

Hvilke antipsykotika findes der?
Sidenhen er der kommet mange andre antipsykotiske præparater på markedet. De fleste er godkendt til brug her i Danmark. Tidligere kaldte man disse præparater "neuroleptika".

Næsten alle førstegenerationspræparater som klorpromazin er kendetegnede ved en udtalt tendens til at give motoriske bivirkninger. Det vil sige, at bevægelserne bliver stive og "mekaniske". Dette betegnes parkinsonisme. Desuden kan man få andre bevægelsesforstyrrelser (såkaldt akatisi og dyskinesier). For at reducere disse bivirkninger er det vigtigt at behandle den syge med den mindste effektive dosis. Man kan evt. give medicin mod bivirkningerne (antikolinergika). Hormonelle og seksuelle bivirkninger, så som manglende evne til rejsning og/eller orgasme, samt døsighed er hyppigt forekommende. De nyere typer antipsykotisk medicin betegnes andengenerationspræparaterne og giver langt færre motoriske bivirkninger. Den dæmpende eller sløvende effekt er heller ikke så stærk ved disse præparater, omend der er store forskelle fra præparat til præparat, ligesom der kan være forskelle i den individuelle følsomhed. Men også disse præparater kan have bivirkninger, som fx vægtøgning og ændring af stofskiftet i retning af forhøjet blodsukker.

De forskellige antipsykotika har forskellig virkningskraft. Afhængigt af præparat kan doseringen derfor variere meget. For de fleste præparater er dosering en gang dagligt tilstrækkelig for at opnå antipsykotisk effekt. Nogen vælger at få depotindsprøjtninger, så de ikke skal forholde sig til at tage piller hver dag.

Tidspunkt for behandlingsstart
Som tidligere beskrevet, er det vigtigt med tidlig behandling, da dette bedrer chancerne for helbredelse.

Den skizofrenes evne og vilje til at følge den medicinske behandling er en af de vigtigste faktorer for fremtidsudsigterne. Det er derfor meget vigtigt at motivere patienten og evt. omsorgspersoner til at samarbejde om behandlingen. Dette gælder både i forhold til den syges opfattelse af behandlingssystemet og i forhold til det videre behandlingsforløb.

Den skizofrenes evt. manglende forståelse for sygdommen kan imidlertid hindre samarbejdet. Det sker, at der må træffes beslutning om medicinsk behandling uden den syges samtykke. Dette er i Danmark reguleret af lovgivningen, og en række betingelser skal være opfyldt, ligesom den syge har ret til at klage over en sådan beslutning om tvangsbehandling.

Valg af antipsykotikum?
Det naturlige førstevalg vil være et andengenerationspræparat. Antipsykotika i denne gruppe har generelt mindre tendens til at give motoriske bivirkninger. Men nogle af disse præparater kan give betydelig vægtøgning. Risikoen er størst med klozapin og olanzapin, mindre med risperidon og quetiapin og antagelig ikke til stede med ziprasidon. Hvis seksuelle bivirkninger er et problem, bør risperidon undgås.

Andengenerations antipsykotika virker desuden bedre på de intellektuelle funktioner, hvilket medfører en bedre langtidsprognose. Visse af præparaterne i denne gruppe er imidlertid ikke så dæmpende ved akut angst eller uro. Derfor kan tillæg af et benzodiazepin (fx stesolid) ofte være nødvendigt i de svære perioder.

Hvis en patient får ubehagelige bivirkninger på relativt lille dosis eller ikke får begyndende effekt i løbet af nogle uger på almindeligt benyttet dosis, kan koncentrationen af præparatet måles ved en blodprøve (plasmaniveauet). Plasmabestemmelse sammen med vurdering af patienten kan danne et godt grundlag for eventuel justering af dosis. Ved utilstrækkelig effekt kan man så evt. øge dosis.

Udover den akutte fase (efter 6 uger) tilstræber man behandling med et enkelt præparat. Hvis den syge ikke har genvundet sin funktion i løbet af 6-8 måneder eller ikke er i stand til at deltage i aktiv rehabilitering, bør vedkommende blive vurderet mhp. klozapinbehandling af en specialist i psykiatri. Dette præparat er meget kraftigt antipsykotisk, men kan have meget alvorlige bivirkninger (nedsat antal hvide blodlegemer med øget risiko for infektioner til følge), hvorfor bl.a. jævnlige blodprøver er nødvendige. Desuden skal man have kontrolleret EKG.

Hvis en patient ikke kan overskue en tabletbehandling, er injektioner med præparater i depotform et nødvendigt og godt alternativ. Ofte kan den samlede mængde medicin derved reduceres, fordi patienten ligger mere stabilt på et næsten konstant plasmaniveau.

Behandling af andre samtidige psykiske sygdomme
Depression og selvmordstanker er hyppige hos mange mennesker med skizofreni. Selvmord er den hyppigste årsag til for tidlig død blandt mennesker med skizofreni. I sådanne tilfælde kan det være aktuelt at give behandling med antidepressiv medicin samtidig med antipsykotisk medicin.

Rusmiddelmisbrug er en komplicerende faktor hos flere og flere personer med skizofreni og udgør et betydeligt problem. Misbruget komplicerer behandlingen og giver en meget alvorligere prognose end ellers. Psykotiske patienter med misbrug kan være både urolige og svært psykotiske, forhold som betyder, at de skal have endnu mere medicin. Dette medfører ofte forværrede bivirkninger, som igen øger trangen til rusmidlets sløvende og afslappende effekt. En ond spiral er dermed begyndt.

Antipsykotisk behandling ved graviditet og amning
Kvinder i den fødedygtige alder, som har fået diagnosen skizofreni, bør have udførlig vejledning om prævention.

Skizofreni kan medføre store problemer i forbindelse med graviditet, fødsel og ikke mindst i omsorgen for barnet. Pga. sygdommen vil mange mødre ikke kunne drage omsorg for barnets fysiske behov samt for dets intellektuelle og følelsesmæssige udvikling. Den rette støtte og behandling øger dog moderens ressoucer.

Uanset om patienten er i behandling for første eller senere episoder af sygdommen, er risikoen for tilbagefald så stor, at man normalt råder til at fortsætte behandlingen på trods af graviditet. Selv om mange tusind kvinder har fået antipsykotika under graviditeten, har vi ikke tilstrækkelig viden til at udelukke, at præparaterne kan give misdannelser hos fostret.

Hvis graviditet planlægges, bør støttende tiltag sættes ind således, at dosis kan holdes lavest mulig. Dette gælder især under første tredjedel af graviditeten og de sidste 1-2 uger før fødsel. Rådgivning omkring disse forhold er en specialistopgave, da viden om disse forhold hele tiden udvikler sig i takt med nyere undersøgelser.

Hos ammende som bruger antipsykotika, vil en vis mængde gå over i mælken. På små til moderate doser vil dette normalt være så lidt, at det sjældent påvirker barnets adfærd. Dette er dog forskelligt for de forskellige stoffer, og vejledning om dette er en specialistopgave. Til trods for at påvirkning af barnets adfærd og psykomotorisk udvikling ikke helt kan udelukkes, medfører brug af antipsykotika ikke automatisk, at man fraråder amming. Men det bør naturligvis også overvejes, om moderen kan amme alene af hensyn til grundsygdommen. Hvis der er tegn på sløvhed, slaphed eller irritation hos barnet, bør man omlægge til modermælkserstatning.

Afslutning af behandling
I mange tilfælde ophører den skizofrene med behandlingen på eget initiativ. Dette kan medføre såkaldte seponeringssymptomer (udtrapningsproblemer) i form af sveden, diarré, kvalme, opkastning og søvnløshed. Motoriske forstyrrelser (dyskinesier, akatisi og dystoni) kan også en sjælden gang opstå eller forværres ved pludselig stop med medicinen. Efter ophør med medicinen ses tilbagefald eller klar forværring af psykosen hos 25 % efter 6-10 uger, stigende til 50 % efter 30 uger. Gradvis nedtrapning reducerer tilbagefaldsprocenten.

Mange grundige undersøgelser viser, at omkring 25 % af patienterne kommer sig helt efter en eller flere episoder af skizofreni. Tidspunktet for planlagt nedtrapning af medicinen efter første episode skal vurderes individuelt, og udfaldet kan være vanskeligt at forudsige. Risiko for tilbagefald efter første episode er sikkert ikke væsentlig mindre end efter flere episoder.

De første 5-7 år synes at indebære størst risiko for tilbagefald. Dette er for de fleste den periode, hvor flere vigtige begivenheder finder sted: uddannelse, arbejde og opbygning af socialt netværk i de unge år. Tilbagefald kan i betydelig grad forsinke eller forhindre denne proces. Derfor kan en plan være som følger: Hvis patienten har haft normal funktion, før han/hun blev syg, hurtig psykoseudvikling og hurtig symptomfrihed på behandling, forsøger man at nedtrappe medicinen langsomt efter 6-8 måneder. Man tager f.eks. 1/5 af dosen af hver måned under omhyggelig observation. Hvis patientens funktion før sygdommen eller sygdomsudvikling afviger fra det skitserede, bør der formentlig behandles i mindst et par år og efter tilbagefald i mindst fem år.





Antipsykotika og psykoterapi i kombination
Man har nu erkendt, at psykoterapi er en vigtig del af behandlingen af skizofreni sammen med medicin.

De fleste behøver hjælp til at erkende, udholde og få perspektiv på aktuelle følelser og hændelser i deres liv. Psykoterapi kan ikke erstatte behandling med antipsykotisk medicin. Men at give antipsykotisk medicin alene er klart en utilstrækkelig behandling.

Derudover er undervisning i sygdommen, dens symptomer, behandling og konsekvenser meget vigtig. Denne såkaldte psykoedukation er vigtigt både for den syge og de pårørende. Jo bedre man forstår sygdommen, jo bedre vil forløbet være.

Hvad går psykoterapien ud på?
Psykoterapien fokuserer bl.a. på de personlige, menneskelige spørgsmål som rejses ved det at have en alvorlig psykisk lidelse. Behandlingen er praktisk og benytter både oplæring i sygdommen og bearbejdning af de erfaringer, som den syge gør sig, for at hjælpe personen til at mestre sin lidelse. Man bruger meget tid på at drøfte de dagligdags udfordringer, som mennesker med skizofreni skal møde på linje med ethvert andet menneske.

Ved såkaldt kognitiv terapi af psykoser prøver terapeuten nænsomt at foreslå alternative fortolkninger af hallucinationer og vrangforestillinger. Derved prøver terapeuten at få den syge til at stille spørgsmål ved om disse er virkelige, eller i det mindste at formindske den syges ubehag ved disse oplevelser. Det giver desuden den syge mulighed for at kunne diskutere emner i dybden med en reflekterende, ikke-fordømmende terapeut, der venligt, men vedholdende prøver at blive den skizofrenes forbindelse til virkeligheden.

Denne form for terapi har mange med skizofreni glæde af. Derimod er der bred enighed om, at andre former for terapi, fx psykoanalyse og lignende, kan være decideret skadelig.

Hvordan foregår behandlingen?
Psykoterapi ved skizofreni skal tage hensyn til den syges forudsætninger. I starten vil selve hovedudfordringen være at etablere en holdbar relation.

Psykoterapien skal være støttende. Bedring af arbejdsmæssig og social funktion har høj prioritet. Det er vigtigt at tage et skridt af gangen, og at være opmærksom på signaler på, at den syge føler sig presset. Erfaringen viser, at sådan terapi har størst chance for at virke gunstigt, hvis den giver tilstrækkelig støtte. Hvis terapien er for krævende, kan den derimod være skadelig.

Mennesker med skizofreni er forskellige, ligesom alle andre. Derfor kan samme type behandling falde meget forskelligt ud for forskellige grupper af skizofrene. Behandlingen skal derfor nøje tilpasses den enkelte person.

Et vigtigt delmål for psykoterapien er at hjælpe den syge til indsigt i sygdommen. At den syge erkender, at han/hun har fået en alvorlig sygdom, som giver øget sårbarhed, hvilket kan få konsekvenser for vedkommendes fremtidige liv. Hensigten er, at den skizofrene skal kunne forholde sig realistisk til behovet for støtte, inklusivt det at tage medicin. Et dybere niveau af indsigt indebærer en forståelse af, hvordan sårbarheden kommer til udtryk. Det kan for eksempel være at erkende, at bestemte situationer har tendens til at udløse psykotiske symptomer. Man må dog aldrig tage håbet om bedring eller helbredelse fra folk.





Hvordan er forløbet af sygdommen skizofreni?
Omkring 25 % har kun én sygdomsepisode, mens 25 % får et kronisk, livslangt forløb. De resterende 50 % har et forløb mellem disse to yderpunkter, hvor de ved at følge behandlingen kan leve et godt og måske helt normalt liv. De personer hvor behandlingen med medicin ikke virker, har en meget dårlig prognose. Derfor kan de være nødt til at acceptere mange bivirkninger eller måske at kombinere flere forskellige slags antipsykotisk medicin.

Skizofreni begynder normalt i den tidlige voksenalder. Men sygdommen kan også forekomme på andre tidspunkter i livet. Personer, som udvikler skizofreni i en meget ung alder, har alvorligere fremtidsudsigter end de, som får sygdommen senere i livet. Det har desuden vist sig, at akut opstået skizofreni, har en bedre prognose end den gradvise og snigende indsættende form. Derudover er det sandsynligvis er uheldigt for det videre forløb, hvis den skizofrene går over længere tid uden behandling. Det er stadig omdiskuteret, men meget tyder på, at det er farligt for hjernen at være psykotisk.

En del oplever, at sygdommen bliver mindre alvorlig, som årene går. Men som tallene ovenfor viser, bliver skizofreni for mange en livslang bekymring, de skal lære at leve med, ligesom man fx skal lære at leve med sukkersyge.

Hvilke komplikationer kan skizofreni medføre?
Ca. 5-10 % af personer med skizofreni begår selvmord. Faren for selvmord øges, hvis vedkommende tidligere har forsøgt selvmord, er deprimeret, stofmisbruger, eller er mand.

Det er også øget forekomst af kropslige sygdomme som hjertekarsygdomme, mavetarmsygdomme, hormonsygdomme og luftvejssygdomme hos mennesker med skizofreni. Det bidrager til, at skizofrene har højere dødelighed end resten af befolkningen. Dette skyldes formentlig en meget usund livsstil med megen rygning, usund kost og at patienten overser eller ignorerer symptomerne fra kroppen.

Overvægt er et alvorligt problem. Dette skyldes dels betydelig inaktivitet og mangel på motion, dels at nogle former for medicin mod psykoser kan medføre vægtøgning.

Især i den tidlige fase af sygdommen kompliceres tilstanden ofte af rusmiddelmisbrug. Dette kan komplicere behandlingen meget og effektivt forhindre, at den syge kommer sig.

Mennesker med skizofreni kan også få andre psykiatriske lidelser som depression, angst og søvnløshed.

Det er vigtigt, at mennesker med skizofreni får viden om disse faldgruber og får hjælp til at prøve at undgå dem.




Forskning
Der er forsket meget i både årsagerne til skizofreni, dens udbredelse, tidlig indsats og i medicinering og terapi, som omtalt i tidligere afsnit.

Gådefuld lidelse
Skizofreni omtales ofte som den mest gådefulde sindslidelse. De syge kan på samme tid give udtryk for de mest utrolige ideer og samtidig vise, at deres intellekt er bevaret. Meget forskning mangler endnu inden for et bredt spektrum af områder, før årsager og sygdomsudviklingen ved skizofreni er klarlagt.

En mulig forklaring på at forskningen ikke er kommet længere, er at man i høj grad har studeret den samlede gruppe af mennesker med skizofreni i stedet for at undersøge undergrupper af patienter. Men dette er heller ikke enkelt: hvilke undergrupper er vigtige? Ved hjælp af moderne scanningsteknikker og andre metoder forsøger man således at finde ændringer i hjernen, som kendetegner bestemte grupper af mennesker med skizofreni. Håbet er bl.a., at man derved bliver i stand til at forstå mere af sygdommens natur. På den måde kan man udvikle nye behandlingsprincipper eller måske endog forebygge, at sygdommen overhovedet bryder ud.

Udfordringer
Behandlingen af mennesker med skizofreni er ikke tilfredsstillende. Overdødeligheden er stor, særlig med hensyn til selvmord. Dødeligheden er desværre øget efter de mange nedlæggelser af hospitalssenge på de psykiatriske afdelinger. Det ser således ud til, at skizofrene ikke hjælpes tilstrækkeligt gennem de nuværende, ambulante tilbud. Social isolation, arbejdsløshed og kriminalitet er store problemer.

Det er også vigtigt at forstå, at mennesker med skizofreni kan have brug for at blive skærmet i længere tid mod belastninger under en indlæggelse gennem måske flere måneder. Dette gør det muligt at justere medicindosis nøjagtigt, således at den skizofrene har færrest mulige bivirkninger. Det er nemlig sådan, at det kan tage måneder, før behandlingen slår igennem. Desværre er der de seneste årtier blevet lukket mange senge til psykiatriske patienter i Danmark. Der er derfor ofte ikke mulighed for andet end ganske kortvarige indlæggelser, hvor man forsøger at løse de mest akutte problemer.

Der er derfor hårdt brug for mere forskning i årsager, behandling og forebyggelse, men også ressourcer til det behandlingssystem, der trods alt findes i dag.




Mød andre med skizofreni!
Hvis du er lider af skizofreni og gerne vil møde ligestillede, kan Sindnet.dk være noget for dig. Vi er Danmarks ældste og største brugernetværk for psykisk sårbare.

Du kan oprette et medlemskab via menuen i toppen. Når du først er medlem, har du adgang til at chatte med andre sindslidende, benytte dig af dating for psykisk syge, møde nye online bekendte og irl venner gennem forummet og meget mere.

Sindnet.dk er oprettet og udviklet af en mand med skizofreni. I 2012 blev han hædret af Aarhus kommune for sine initiativer og nytænkning i forbindelse med Sindnet.dk og igen i 2014 gjorde han sindnet bemærket, da han sammen med en frivillig på Sindnet deltog til et hackathon afholdt af Region Sjælland. Her udviklede de to sammen med 5 andre et socialt app koncept til skizofrene, som kan bruge til at hjælpe personer med skizofreni ud af ensomheden. Gruppen vandt konkurrencen og 100.000 kr. til udvikling af konceptet.

Vi glæder os til at hilse på dig :-)



Vinder af Aarhus Kommunes handicappris 2012
Den 3. december 2012 var en stor dag for Sindnet.dk. Initiativtageren Claus Antony Bang Andersen modtog Aarhus Kommunes handicappris, for sine initiativer der styrker kommunikation og nytænkning.

"Han har gjort en fantastisk indsats for en anonym gruppe, og vist hvordan internettet kan bruges som en god start på kommunikation mellem sindslidende"

Jacob Bundsgaard, Borgmester i Aarhus Kommune - Læs mere..
 
Medlemmer fortæller
Stor tilfredshed blandt medlemmer
I 2013 blev det besluttet at gennemføre en omfattende tilfredshedsundersøgelser blandt medlemmer på Sindnet.dk. Den viste, at mere end 90% enten er tilfredse eller meget tilfredse med Sindnet.dk som helhed. Læs den fulde rapport her.

 

1.000.000 gange tak for Sindnet.
Jeg er meget tilfreds med Sindnet. Jeg har virkelig lært/oplevet, at jeg ikke er alene i verden, den eneste der har det som mig.

Jeg har rykket mig meget fra at være super ”syg” til at have det langt bedre. Jeg vil forsat støtte Sindnet - Også selvom jeg en dag skulle ende med at blive ”rask", for det er virkelig et godt sted.

1.000.000 mange gange tak for Sindnet.

Anonym

Der findes STOR støtte og hjælp her.
Der findes STOR støtte og hjælp herfra. Vi står samlet, selv hvis vi bor i hver sin ende af landet. Det giver stor tryghed at vide, man ikke er alene og kan snakke med nogen, der kan hjælpe og støtte en.

Men jeg bruger det også til at få hverdagens stress og jag væk. Det er en dejlig ting, der gør godt for mange.

Jeg vil forsat være en del af Sindnet, ikke kun for at få hjælp, men også for at kunne hjælpe og støtte andre.

Jeg ville ønske, at flere kunne prøve Sindnet og derefter muligvis få det samme ud af det, som jeg har fået og så mange andre.

Der er også nogen, der kun er på ganske sjældent, men når de så kommer, så får de det, de har brug for, et sted hvor alle ved, at man kan have det svært.

Sindnet er vidunderligt. Jeg ville nok ikke have levet nu, hvis det ikke var for Sindnet og de dejlige brugere, der er her og deres hjælp/støtte.

Anonym

Ville begå selvmord, Sindnet reddede mig.
Jeg havde det for år tilbage rigtig svært og havde ikke lyst til at leve mere. En aften fandt jeg så Sindnet og skrev forsigtigt på brevkassen.

Det var det første sted i min sygdomsperiode, hvor jeg følte jeg blev hørt.

På et tidspunkt gjorde jeg det klart, at jeg ville tage mit liv og når jeg tænker tilbage, var det nok et råb om hjælp og hjælp fik jeg. For Sindnet havde kontaktet politiet som kom ud og fandt mig liggende på delvist bevidstløs på gulvet.

De reddede i bogstaveligt forstand mit liv og det er jeg evigt taknemmelig for.

I dag har jeg det godt, har fået opbygget et nyt netværk og min sygdom er under kontrol. Jeg bruger ikke Sindnet aktivt mere, men fra tid til anden vender jeg tilbage, for at se hvordan det går herinde.

Anonym

Super god!
Siden er allerede super god. Et tak ville være som en dråbe i en ørken, men jeg er glad for, at jeg har denne oase!

Anonym

Der er sagt fra overfor ballademagere.
Jeg har haft stor glæde af at blive medlem af denne service. Har oplevet det at jeg reelt fandt hjælp og gode medmennesker, der ikke har travlt med, at vi alle skal være ens, der er plads til os alle sammen, uanset hvordan vi er. Dog er der heldigvis sagt fra overfor ballademagere. Så dette kan godt anbefales, uanset om man har en psykisk sygdom eller ej. Og glæder mig faktisk ret meget hver gang jeg skal logge ind, for hvad venter der af glæder at få, dem finder jeg ret mange af her.

Mand fra Sydsjælland

Sindnet.dk er en vigtig del af mit liv.
Jeg syntes at sindnet.dk har været en vigtig del af mit liv, fordi jeg ikke behøver at være bange for at udtale mig om de problemstillinger jeg står over for. På almindelige chatsteder er anonymiteten meget vigtig når man er syg, det er ikke alle der forstår.

Almindelige chatsites er overfladiske og kolde, i sær når man melder klart ud, på sindnet.dk er der ligefrem en menu, hvor man kan fortælle hvad man kan klare og hvad der er problemet.

Også lidt det at man har et sammenhold i forhold til behandlerne, der er både negative men så sandeligt også positive synspunkter i forhold til systemet omkring os, i sin tid mente jeg at psykiatrien var uforståelig.

Mand fra Aarhus

Der blev taget godt imod mig.
Jeg begyndte at komme her på siden for nogle år siden, da jeg manglede nogen at snakke med. Og det fandt jeg. Der er altid blevet taget godt imod mig, og jeg har fået et værdifuldt indblik i en verden, nogle har svære ved at forstå. Nu kigger jeg ind en gang i mellem, men meget af min tid foregår uden for nettet.

Kvinde fra Østjylland

Jeg føler mig ikke udenfor.
Jeg syntes at sindnet.dk er et vigtigt redskab i min hverdag, fordi jeg ikke føler mig udenfor. Allerede fra første dag blev jeg budt pænt velkommen på chatten, mens jeg på andre chatsites har skulle chatte flere måneder før folk hilste på mig.

Jeg føler ikke at jeg skal undskylde over for andre at jeg er sindslidende, jeg ved de accepterer mig som den jeg er. Jeg er glad for at have fundet sindnet.dk, fordi jeg ikke længere føler mig udstødt af det samfund jeg lever i.

Jeg ser sindnet.dk som et moderne værested, men jeg mener at man på chatten mødes på et mere personligt plan, altså at man kommer ind under overfladen på folk. På væresteder ude i byen lærer jeg aldrig folk at kende privat, det er ironisk nok et mere et anonymt tilbud udenfor nettet end jeg føler det er på nettet. Her på Sindnet.dk har jeg mødt mig en sød kæreste og jeg er blevet venner med flere som jeg mødes med privat udenfor Internettet.

Mand fra Aarhus

Jeg fandt min kæreste på Sindnet.dk
Min kæreste og jeg fandt hinanden på Sindnet - nu er vi flyttet sammen. Han har så slettet sin profil senere hen, men det var egentligt ret sjovt at vi skulle finde hinanden her inde, for vi boede stort set lige ved siden af hinanden - og nu bor vi sammen! :D

Kvinde fra Vestjylland

Dejligt at Sindnet.dk er opfundet.
Da jeg oprettede min profil, havde jeg ingen forventning om at møde prinsen. Jeg havde egentligt bestemt mig for ikke at mødes med andre og bare chatte, men pludseligt var han der.

I starten besøgte vi hinanden i weekender men det udviklede sig, senere flyttede vi sammen og nu er vi så blevet gift.

Jeg er glad for jeg tog springet selvom jeg var besluttet på ikke at mødes med nogle online.

Det er dejligt sindnet er opfundet.

Kvinde fra Østjylland

Jeg har fået nogle rigtigt søde venner.
Jeg synes at sindnet.dk er en rigtig god side, fordi de folk der er på denne chatside, er nogle rigtig søde mennesker. Jeg er selv autist og derfor ikke så god til at holde vennerne ved lige, men her på siden har jeg fået nogle rigtigt søde venner, som ikke behøver at besøge mig og det er meget rart, da jeg som autist er meget optaget af mig selv.

Mand fra Midtsjælland

Et lys i mørket
Jeg har snart været her i 10 år og er meget aktiv, mine tanker går til alle jer der har været her i disse år. Det giver meget glæde at være her - i et godt og trygt fællesskab. Jeg har fået det rigtig godt mens jeg har været her, jeg føler mig i dag mindre syg og har det generelt godt i dag.

 


Sindslidendes Netværk | Sindnet.dk - for psykisk sårbare
Copyright 1997 - 2018 Claus Antony Bang Andersen, Alle rettigheder forbeholdes | Sindslidendes Netværk | Sindnet.dk - for psykisk sårbare | Vi er ikke en del af landsforeningen SIND
Sitemap   |   Facebook   |   Twitter   |   Google+   |   Linkedin   |   YouTube   |   Blog   |   Powered by SocialPlatform.dk